Spørgsmål fra læserne
● Talte Jehova Gud til Adam direkte eller gennem en engel?
Efter al sandsynlighed talte Gud til Adam gennem den af sine himmelske sønner der senere blev Jesus.
Når Gud i fortiden talte til mennesker, skete det, som det fremgår af Bibelen, ofte gennem en engel, der endda i visse tilfælde blev omtalt som var den Jehova selv. (1 Mos. 16:7-11; Dom. 2:1-4; 6:11-16; 13:15-22; sammenlign Anden Mosebog 3:2-4 med Apostelgerninger 7:30, 35.) Der siges udtrykkeligt i Bibelen at Gud formidlede Loven til Moses gennem engle. — Gal. 3:19; Hebr. 2:2, 3.
Guds ypperste talsmand var hans enestefødte søn, kaldet „Ordet“. Det var ofte ham Gud benyttede når han meddelte sig til mennesker. (Joh. 1:1) Gennem ham skabte Gud alt andet. (Joh. 1:3; Kol. 1:16) Det må således være Ordet Jehova talte til da han sagde: „Lad os gøre mennesker i vort billede.“ Lidt længere fremme i skabelsesberetningen står der at Gud „sagde til [Adam og Eva]: ’Bliv frugtbare og mangfoldige.’“ Dette og andet sagde Gud rimeligvis til Adam og Eva gennem „Ordet“, der havde meget med menneskene at gøre. — 1 Mos. 1:26-28; 2:16; 3:8-13; Ordsp. 8:31.
● I Første Timoteusbrev 6:15, 16 omtales „den eneste der har udødelighed“. Hvorfor anvendes dette på Jesus og ikke på Jehova?
Versene lyder: „Denne fremtræden vil den lykkelige og eneste Magthaver vise til de dertil fastsatte tider, han, Kongen over dem der hersker som konger, og Herre over dem der hersker som herrer, den eneste der har udødelighed, som bor i et utilgængeligt lys, hvem intet menneske har set eller kan se. Ham tilkommer ære og evig magt. Amen.“ — 1 Tim. 6:15, 16.
Mange har ment at disse ord beskriver Jehova, og det er forståeligt, for de fleste af de ting der nævnes, kunne udmærket siges om Gud, han som er „evighedens Konge“, „den uforgængelige“, ’den lykkelige Gud’ og „herrernes Herre“. (1 Tim. 1:11, 17; 5 Mos. 10:17) Desuden er der intet menneske der har set Gud eller kan se ham. (2 Mos. 33:20) Men da Paulus skrev Første Timoteusbrev kunne han ikke sige at Jehova alene ejede udødelighed, for Jesus havde fået udødelighed ved sin opstandelse. — 1 Kor. 15:50-54; Hebr. 7:16; Rom. 6:9.
Beskrivelsen i Første Timoteusbrev 6:15, 16 passer imidlertid fuldt ud på Jesus, der er „genskæret af [Jehovas] herlighed og det nøjagtige udtryk for selve hans væsen“. (Hebr. 1:3; Kol. 1:15) Siden sin opstandelse og himmelfart har han boet i „et utilgængeligt lys“. Intet menneske har virkelig set den herliggjorte Jesus. Da han åbenbarede sig for forfølgeren Saulus blev denne blindet af det overvældende lys. (Apg. 9:3-8; 22:6-11; Joh. 14:19) Og som en stor Magthaver vil Jesus blive genstand for evig ære, for hans Fader har kronet ham „med herlighed og ære“. — Hebr. 2:9; Fil. 2:9-11.
Men hvordan kan det siges at Jesus er „den eneste der har udødelighed“? Lad os bemærke sammenhængen. Paulus behandlede ikke Guds kongeværdighed eller udødelighed, men sammenlignede Jesus med jordiske konger og herrer. Jesus er „Kongen over dem [på jorden] der hersker som konger“. (Åb. 17:12, 14; 19:16) Kristus er også „Herre over dem [på jorden] der hersker som herrer“. (Jævnfør Første Korinterbrev 8:5, 6) Så da Paulus skrev at Jesus er „den eneste der har udødelighed“, mente han at af alle konger og herrer fra menneskeheden er den herliggjorte Kristus alene udødelig.