En drastisk forandring

● På profeten Esajas’ tid var Jerusalems kvinder meget hovmodige; deres klædedragt var prangende og de var behængt med smykker. Når de stod for at skulle giftes, var der mænd nok at vælge imellem. (Es. 3:16-24) Men Jehova viste gennem Esajas at der ville indtræffe en drastisk forandring: „Dine mænd skal falde for sværd, dit unge mandskab i strid.“ (Es. 3:25) Denne omstændighed ville få Jerusalems kvinder til at handle således: „Syv kvinder skal på hin dag gribe fat i én mand og sige: ’Vi vil æde vort eget brød og holde os selv med klæder, blot vi må bære dit navn. Tag vanæren fra os!’“ — Es. 4:1.

Der ville være så få giftefærdige mænd til rådighed at syv kvinder ville tage skridt til at bede den første mand de traf, om at gifte sig med dem. Det eneste de ønskede var mandens navn, så de ikke længere skulle vanæres fordi de ikke havde en mand. Ifølge Moseloven var en mand forpligtet til at sørge for føde og klæder til sin hustru. (2 Mos. 21:10) Men fordi disse kvinders situation ville være så desperat, ville de med glæde løse manden fra hans forpligtelser ifølge Loven. De ville ’æde deres eget brød og holde sig selv med klæder’.