Hvad var „en alabastkrukke“?

Jesus Kristus blev ved to lejligheder salvet med vellugtende olie. Det skete én gang i en farisæers hus i Galilæa (Luk. 7:37, 38) og en anden gang i Simon den Spedalskes hus i Betania. (Matt. 26:6, 7; Mark. 14:3) Den kostbare olie blev i begge tilfælde hældt ud af en alabastkrukke.

Disse små, flaskelignende parfumebeholdere blev oprindelig lavet af en bjergart som fandtes i nærheden af Alabastron i Ægypten. Materialet består af kalciumkarbonat (må ikke forveksles med moderne alabast, som består af vandholdigt kalciumsulfat [gips]). Den oprindelige alabast er sædvanligvis hvid, men eftersom den er en drypstensdannelse, får den undertiden anstrøg af andre farver.

Billedet viser en gammel hellenistisk alabastbeholder fra Ægypten. De kvinder der salvede Jesus ved de nævnte lejligheder, havde begge „en alabastkrukke“ med kostbar, vellugtende olie. Disse krukkelignende beholdere kan udmærket have lignet beholderen på billedet, som bærer indskriften „kanel“.