Spørgsmål fra læserne

● I de senere år har jeg læst om at der er blevet født reagensglasbørn. Hvad er det bibelske syn på fremgangsmåden i forbindelse med dette?

Lad os først ganske kort nævne hvad det ifølge referaterne drejer sig om.

Det første såkaldte reagensglasbarn blev født i England. Moderen var ude af stand til at undfange på normal vis på grund af et problem med æggelederne, som ægget må passere igennem for at nå frem til livmoderen. Ved et mindre, kirurgisk indgreb udtog lægerne derfor et af hendes modne æg og anbragte det i en skål med næringsstoffer. Derefter blev sædceller fra hendes mand tilført, og en befrugtning fandt sted. Efter nogle dages forløb blev den voksende cellemasse (blastocysten) omhyggeligt indført i hendes livmoder, hvor den voksede videre under normale forhold, og senere fødte hun et barn.

I dette tilfælde kom sædcellen og ægcellen fra en mand og kvinde som var gift med hinanden. Dette har ifølge Bibelen stor betydning, for Gud gav fortidens israelitter denne lov: „Du må ikke have kønslig omgang med [ordret: give din udtømmelse som sæd til] din landsmands hustru og således blive uren derved.“ (3 Mos. 18:20, 29, NW) Denne lov blev naturligvis givet længe før kunstig befrugtning og reagensglasbørn kom på tale, men den afspejler trods alt hvordan Gud betragter sagen.

Vi må altså drage den slutning at hvis befrugtningen foretages med en sædcelle og en ægcelle der ikke stammer fra to mennesker som er gift med hinanden, vil det i bibelsk forstand være utugt eller ægteskabsbrud. Og Bibelen lader os ikke i tvivl om hvordan Gud betragter dette: „Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere.“ (Hebr. 13:4; Matt. 19:9) Men hvad nu hvis et ægtepar ikke har kunnet få børn på anden måde og så får tilbud om at forsøge ovennævnte fremgangsmåde? Der er flere aspekter i sagen som de må tage i betragtning:

Vil alle de mekaniske foranstaltninger — med undfangelsen der finder sted i en skål i et laboratorium — gøre det hele så sært eller unaturligt i deres øjne at det virker etisk frastødende på dem?

Både før og efter befrugtningen får ægget i skålen sin næring fra visse næringsstoffer. I det mindste i nogle af de tilfælde der er forekommet, har man anvendt blodserum som næringsstof. I så fald kommer Guds lov om blodet ind i billedet. — Apg 15:28, 29; 3 Mos. 17:13, 14.

Ifølge pressemeddelelser har videnskabsmænd i nogle tilfælde tilintetgjort det befrugtede æg efter undfangelsen fordi de mente at det ikke ville udvikle sig rigtigt eller at der var fare for genetiske fejl. Vil dette ikke være det samme som svangerskabsafbrydelse?a Og i hvor vid udstrækning vil „forældrene“ være medbestemmende om eller ansvarlige for en sådan afbrydelse af det nye liv der er begyndt?

Desuden har nogle videnskabsmænd udtrykt bekymring for at der kunne vise sig genetiske abnormiteter, enten under fosterudviklingen i livmoderen eller senere.

Kristne må tage disse aspekter i betragtning og må samtidig være klar over at det i sidste ende er en sag de personligt må tage stilling til.

[Fodnote]