Velkommen til områdestævnet 1985: „Bevar din uangribelighed“
JEHOVAS VIDNER er ikke alene kendt for deres nidkære hus-til-hus-forkyndelse, men også for deres store kongresser. Sådanne kristne stævner er nu blevet afholdt i over hundrede år, lige siden 1879. Og der er god bibelsk baggrund for disse stævner.
I gammel tid havde israelitterne pligt til at samles til højtid tre gange om året. Jehova tillagde højtiderne så stor betydning at han adskillige gange lod Moses understrege dette krav. Se Anden Mosebog 23:14-17; 34:22-24; Tredje Mosebog 23:4-22; Fjerde Mosebog 28:16 til 29:12; Femte Mosebog 16:1-16. Vi læser også at det var sædvane for Jesu forældre at rejse til Jerusalem når der var påskehøjtid. — Lukas 2:41, 42.
I 38 år har Jehovas Vidners stævner nu fulgt et mønster der minder om det man kender fra det gamle Israel. To gange om året mødes vi til regionale stævner, kredsstævner, der omfatter fra otte til tyve menigheder. Én gang om året samles vi til et større stævne — det kan være et områdestævne, et landsstævne eller et internationalt stævne. Også dette er med glæde imødeset. Lad os fortsat værdsætte disse stævner i fuldt mål. Det er ikke alle vore brødre i verden der kan nyde denne velsignelse. Fra et Balkanland hvor vort arbejde længe har været underlagt begrænsninger, fortælles det: „Det var første gang vi kunne afholde et områdestævne i et offentligt lokale . . . Brødrene var meget lykkelige over det.“
De havde god grund til at være lykkelige, for noget tyder på at glæden forøges jo flere der samles. I 1983 meddelte et land at „områdestævnet ’Enhed under Guds rige’, som blev holdt i december, var årets højdepunkt“. Samme kommentar kommer fra flere andre lande. Det er klart at Jehovas vidner derfor omhyggeligt sørger for at kunne overvære områdestævnerne i de tre og en halv dag de varer, og ofte bringer store ofre for at kunne det.
Sidste år havde vi den forret at overvære stævnerne „Rigets fremgang“. I betragtning af den vækst vi ser i antallet af forkyndere i hele verden, var temaet meget passende. Programmet understregede hvilket ansvar hver enkelt forkynder har i forbindelse med denne vækst. Vi fik også glimrende nye redskaber til brug i vor forkyndelse — bogen Overlev — til liv på en ny jord, brochuren Guds navn der vil bestå for evigt, og referenceudgaven af den engelske New World Translation of the Holy Scriptures. Også i år har vi noget at glæde os til — stævnerne „Bevar din uangribelighed“. Dette tema minder os om hvor vigtigt det er at være med til at ophøje Jehovas navn ved at bevare uangribeligheden lige til Satans ordning er forsvundet.
I sandhed et betydningsfuldt stævnetema! Det henviser til det allervigtigste spørgsmål fornuftbegavede skabninger er stillet over for, nemlig retmæssigheden af Jehovas suverænitet. Når vi som Jehovas skabninger bevarer vor uangribelighed trods alle Satan Djævelens anslag, er vi med til at bevise at Jehova styrer med rette. Det er ikke let at bevare sin uangribelighed i disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1-5) Det er det modsatte af blot at følge med strømmen. Det betyder at man må ’gå ind ad den snævre port og følge den trange vej som fører til livet’. — Mattæus 7:13, 14.
For at bevare sin uangribelighed som tjener for Jehova Gud må man opfylde to krav. For det første må man vise åndens frugt så man kan „være en pryd for vor Frelsers, Guds, lære, i alle ting“. (Titus 2:10) For det andet må man være med til at forkynde og gøre disciple, hvorved man deltager i opfyldelsen af de bibelske profetier. — Mattæus 24:14; 28:19, 20.
For at kunne leve op til de to krav er det nødvendigt først at søge Guds rige og hans retfærdighed. Vi må kæmpe mod alle Satan Djævelens anslag, og modstå alle de fristelser denne gamle verden sætter foran os i form af materialisme og forlystelser, og vi må, ligesom Paulus, ’banke løs på vort legeme og behandle det som en træl’. (1 Korinter 9:27; 1 Peter 5:8; 1 Johannes 2:15-17) Det er ingen let sag at vinde kampen når vor uangribelighed udsættes for angreb.
Hvis vi således forstår hvad det vil sige at bevare sin uangribelighed, vil vi ’erkende vort åndelige behov’ og komme til områdestævnet. (Mattæus 5:3) Vi vil lytte opmærksomt til det der bliver fremført, gøre notater, synge med på sangene af hele vort hjerte, og følge oprigtigt med i de bønner der bliver bedt. Vi vil også lytte til vejledningen angående uangribelighed over for Jehova Gud, over for ægtefællen, og over for medkristne. Gennem foredrag, interviews, demonstrationer og skuespil vil vi blive opmuntret og udrustet til med større beslutsomhed end nogen sinde før at fastholde vor uangribelighed lige til denne gamle, onde tingenes ordning forsvinder.
Vi må heller ikke se bort fra at vore store stævner tjener som et vidnesbyrd over for verden. I januar i år blev stævnet „Rigets fremgang“, som varede fire dage, afholdt på Rio de la Plata Stadion i Buenos Aires, Argentina. Pressen tog det op som en stor sensation! En avis med titlen Ahora bragte et pænt referat, illustreret med farvebilleder, under overskriften: „Troen fylder idrætsparker.“
En tosiders artikel med overskriften „Et rige i vækst — Jehovas Vidners“ sagde i uddrag: „Simpelt hen utroligt. Man må se det for at tro det. Troen flytter bjerge. Det må være troen der har fået gennemsnitlig 42.000 til fredeligt og med beundringsværdig orden at sætte sig på fodboldtribunerne på Rio de la Plata Stadion hele fire dage i denne tropevarme sommer. Det må også være troen der har fået ikke færre end 46.000 troende til, uden at gøre forskel på grund af køn, alder, kultur, race eller nationalitet, at samles på den sidste dag af Jehovas Vidners områdestævne. . . . Hvad enten vi er enige med dem i deres tro og lære eller ej, fortjener denne tusindtallige skare vor dybeste respekt. [Vidnerne] fremtræder som beskedne mennesker, højt hævet over trivialiteterne i dagligdagen og den moderne verden der er vor fælles lod; de har gjort fred og broderkærlighed til en del af deres tro.“
Videre hed det i artiklen: „Hvordan havde de organiseret det hele? Til fuldkommenhed. De udskrevne politifolk kedede sig fordi der ikke var brug for dem . . . Ingen provokationer og uroligheder, ikke engang den mindste episode, forekom i løbet af de fire dage. . . . Vi står tilbage med den ufattelige fred som Vidnerne synes at besidde . . . Om de har uret eller ej, så har de vundet vor respekt. Hvad er det for en drivkraft de har? Troen. Den tro der flytter bjerge.“
Der er ingen tvivl om at vi, ved at opføre os som kristne tjenere for Jehova Gud, kan aflægge et godt vidnesbyrd for udenforstående. Det har aldrig været let at være kristen. Jesus sagde at det indbefattede at man måtte tage sin marterpæl op. Vi vil vise os som sande disciple af Jesus Kristus hvis vi viser områdestævnet „Bevar din uangribelighed“ den opmærksomhed det fortjener. — Mattæus 16:24.