Jesu liv og tjeneste

Hvem er farisæernes fader?

UNDER løvhyttefesten i år 32 e.v.t. bliver meningsudvekslingerne mellem Jesus og de jødiske ledere skarpere. „Jeg ved at I er Abrahams afkom,“ medgiver Jesus dem, „men I søger at dræbe mig, fordi mit ord ikke har fremgang iblandt jer. Jeg fremholder det jeg har set hos min Fader; og I gør altså det I har hørt fra jeres fader.“

Selv om Jesus ikke nævner deres fader ved navn, gør han det klart at hans Fader ikke er den samme som deres fader. Uden at være klar over hvem Jesus tænker på, svarer de jødiske ledere: „Vor fader er Abraham.“ De mener at de har samme tro som Abraham, der blev kaldt Guds ven.

Jesus chokerer dem imidlertid ved at svare: „Hvis I er Abrahams børn, så gør Abrahams gerninger.“ Ja, en rigtig søn efterligner sin fader. „Men nu søger I at dræbe mig,“ siger Jesus, „et menneske der har fortalt jer sandheden som jeg har hørt fra Gud. Det gjorde Abraham ikke.“ Derefter siger Jesus igen til dem: „I gør jeres faders gerninger.“

De fatter ikke hvem Jesus taler om. De fastholder at de er Abrahams ægte sønner ved at sige: „Vi er ikke født som en følge af utugt.“ Derfor bedyrer de: „Vi har én Fader, Gud,“ hvorved de påstår at være sande tilbedere ligesom Abraham.

Men er Gud virkelig deres Fader? Jesus giver dem svaret: „Hvis Gud var jeres Fader, ville I elske mig, for jeg er udgået og kommet fra Gud. Jeg er slet ikke kommet af mig selv, men han har udsendt mig. Hvordan kan det være at I ikke forstår hvad jeg siger?“

Jesus har forsøgt at forklare de religiøse ledere følgerne af at forkaste ham, men nu taler han skarpt til dem: „I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker.“ Hvilken slags fader er Djævelen? Jesus kaldte ham en manddraber og tilføjede: „Han er en løgner og løgnens fader.“ Til sidst siger Jesus: „Den der er fra Gud, hører efter Guds udtalelser. Det er derfor I ikke hører efter, fordi I ikke er fra Gud.“

Jøderne er nu blevet vrede på grund af Jesu fordømmelse, og svarer ham: „Siger vi ikke med rette: Du er samaritaner og har en dæmon?“ Betegnelsen „samaritaner“ bruges som et skældsord og et udtryk for foragt, da samaritanerne er et folk jøderne nærer et inderligt had til.

Jesus overhører den hånlige, nedsættende bemærkning om at han er samaritaner, og svarer: „Jeg har ikke en dæmon, men jeg ærer min Fader, og I vanærer mig.“ Og han fortsætter ved at give dette yderst overraskende løfte: „Hvis nogen overholder mit ord, skal han aldrig i evighed se døden.“ Selvfølgelig mener Jesus ikke at alle de der følger ham, rent bogstaveligt aldrig skal se døden. Han mener snarere at de aldrig skal se den evige udslettelse, „den anden død“, hvorfra der ikke er nogen opstandelse.

Jøderne forstår imidlertid Jesu ord helt bogstaveligt. Derfor siger de: „Nu ved vi at du har en dæmon. Abraham døde, ligeså profeterne; men du siger: ’Hvis nogen overholder mit ord, skal han aldrig i evighed smage døden.’ Du er vel ikke større end vor fader Abraham, som døde. Også profeterne døde? Hvem hævder du at du er?“

Under hele denne diskussion er det tydeligt at Jesus forsøger at henlede disse mænds opmærksomhed på at han er den lovede Messias. Men i stedet for at svare direkte på deres spørgsmål om hvem han er, siger Jesus: „Hvis jeg herliggør mig selv, er min herlighed intet. Det er min Fader som herliggør mig, ham som I siger er jeres Gud; og dog har I ikke kendt ham. Men jeg kender ham. Og hvis jeg sagde at jeg ikke kendte ham, ville jeg være som I, en løgner.“

Jesus henviser igen til den trofaste Abraham, denne gang med ordene: „Abraham, jeres fader, glædede sig usigeligt til at se min dag, og han så den og frydede sig.“ Ja, med troens øjne så Abraham frem til den lovede Messias’ komme. Jøderne svarer vantro: „Du er endnu ikke halvtreds år gammel, og dog har du set Abraham?“

„Jeg siger jer i sandhed, ja i sandhed: Før Abraham blev til, har jeg været,“ svarer Jesus. Her hentyder han naturligvis til sin førmenneskelige tilværelse som en mægtig åndeskabning i himmelen.

Rasende over Jesu påstand om at han har eksisteret før Abraham, samler jøderne sten op fra jorden for at slynge dem imod ham. Men han skjuler sig og går ud af templet uden at komme noget til. Johannes 8:37-59; Åbenbaringen 3:14; 21:8.

◆ Hvordan viser Jesus at hans Fader ikke er den samme som hans fjenders?

◆ Hvad ligger der i at jøderne kalder Jesus for en samaritaner?

◆ Hvad mente Jesus da han sagde at hans disciple aldrig ville se døden?