’Et klingende malm eller et støjende bækken’
Hvem vil bryde sig om blot at kunne sammenlignes med noget der frembringer kraftig støj? Men som apostelen Paulus skrev: „Hvis jeg . . . ikke har kærlighed, er jeg et klingende stykke malm eller et støjende bækken.“ (1 Korinther 13:1) Umiddelbart forinden havde Paulus understreget betydningen af at de kristne anvendte de særlige gaver de havde ved Guds ånd til gavn for hele menigheden. Hvis der imidlertid manglede kærlighed, kunne stolthed og hovmod medføre at en kristen blev som en øredøvende, skurrende støj der snarere virkede frastødende end tiltrækkende på andre. — Jævnfør Første Korintherbrev 12:4-9, 19-26.
Billedet med et støjende bækken er let at forstå, men hvad er „et klingende stykke malm“? (Græsk, chalkosʹ ēchōnʹ) Nogle har oversat dette med „en buldrende tromme“ (Seidelin) eller „en hult rungende gong-gong“ (Ny Testamente på hverdagsdansk). William Harris påpeger i en artikel i tidsskriftet Biblical Archaeology Review at ēchōnʹ kommer af samme rodord som ordet „ekko“ og derfor indeholder tanken om at give ekko eller genlyd. Men som han videre skriver: „Navneordet chalkosʹ anvendes om en lang række forskellige genstande, støbt i en legering af kobber og tin kaldet bronze eller malm, blandt andet rustninger, knive, gryder, spejle, penge og selv tavler. Der findes ingen vidnesbyrd om at ordet er blevet anvendt om musikinstrumenter.“ Hvad foreslår han da som forklaring?
William Harris henviser til en bog af Vitruvius, en arkitekt fra det første århundrede f.v.t. Vitruvius skrev om de lydmæssige problemer i teatre bygget af materialer som marmor og omtaler nogle bronzevaser med særlige resonansegenskaber kaldet echeiʹa som blev opstillet bagerst i amfiteatret for at forstærke og reflektere lyden af skuespillernes stemmer. Nogle af disse vaser var blevet bragt til Rom fra et plyndret tempel i Korinth cirka hundrede år før Paulus skrev sit brev til menigheden i samme by.
Ifølge William Harris omtalte Platon også en bronzevase der rungede vedblivende, ligesom visse tomhovedede talere. Det er den samme tanke vi finder i det danske ordsprog: „Tomme tønder buldrer mest.“ Det kan være noget lignende Paulus har haft i tanke da han skrev om nogle der gjorde et stort nummer ud af deres særlige gaver men som manglede den største af alle — kærlighed. De frembragte en vældig lyd men havde intet virkeligt indhold. De var som en skærende, disharmonisk støj snarere end en velklingende, behagelig lyd. Hvad med dig? Er dine handlinger og din tale motiveret af kærlighed, eller er du ’et klingende malm, et støjende bækken’?