Spørgsmål fra læserne
■ Er det forkert af en kristen kvinde at gå med smykker, bruge makeup, lade sit hår farve, og lignende?
Både i fortiden og i nutiden har der, blandt dem der har hævdet at følge Bibelen, været stærkt delte meninger om kvinders prydelse.a
Inden for visse trossamfund holder kvinderne sig helt fra brugen af smykker og makeup. For eksempel hedder det i en bog om trossamfundet „the Amish people“b at dets tilhængere „har stramme regler for deres fysiske fremtræden fordi de mener at et medlem som viser en alt for stor interesse for sit udseende, befinder sig i en farlig situation, eftersom [denne] interesse burde være samlet om åndelige og ikke fysiske anliggender. Nogle . . . citerer skriftsteder fra Bibelen som støtte.“ — The Amish People af Elmer Lewis Smith (1958), s. 172, 173.
I bogen citeres herefter fra Første Samuelsbog 16:7: „Jehova sagde til Samuel: ’Se ikke på hans udseende og hans høje vækst, . . . For Gud ser ikke som mennesker ser; mennesker ser nemlig på det der er synligt for øjnene, men Jehova ser på hjertet.’“ Disse ord drejer sig imidlertid om Davids broder Eliab, som var høj af vækst. Og det fremgår klart af sammenhængen at Gud ikke her hentydede til spørgsmålet om soignering, for eksempel hvordan Davids og hans brødres hår var klippet eller redt eller hvorvidt de brugte smykker på klædedragten. — 1 Mosebog 38:18; 2 Samuel 14:25, 26; Lukas 15:22.
Vi ser heraf at nogle som hævder at kristne skal afholde sig helt fra at bruge makeup og smykker, søger støtte i skriftsteder som de anvender forkert. Bibelen indeholder ingen detaljerede forskrifter angående soignering. Den hverken billiger eller forbyder bestemte former for skønhedspleje, men giver derimod nogle fornuftige retningslinjer. Lad os se på nogle af disse, og på hvordan de kan finde anvendelse i dag.
Apostelen Paulus gav under inspiration denne vejledning: „På samme måde ønsker jeg at kvinderne skal smykke sig i velordnet klædning, med fordringsløshed og et sundt sind, ikke med hårfletningsfrisurer og guld eller perler eller meget dyr klædedragt.“ (1 Timoteus 2:9) Peter skrev noget lignende: „Lad ikke jeres prydelse være det udvendige, håret I fletter, guldsmykkerne I tager på eller yderklæderne I bærer, men lad det være hjertets skjulte menneske, med den stille og milde ånds uforgængelige klædedragt, der er af stor værdi i Guds øjne.“ — 1 Peter 3:3, 4.
De græske ord der her er gengivet „smykke sig“, „velordnet“ og „prydelse“, er former af ordet kosʹmos, som vi kender fra ordet „kosmetik“. (Kosmetik: „Egl. ’pyntekunst’, . . . skønhedspleje; skønhedsmidler.“ — Nudansk Ordbog) Disse skriftsteder kan derfor hjælpe os til at besvare spørgsmål angående brugen af kosmetik, makeup, smykker og andet som kvinder kunne tænkes at pryde sig med.
Mente Paulus og Peter at kristne ikke måtte flette deres hår eller gå med perler og guldsmykker, og lå der også deri at de ikke måtte bruge kosmetik? Nej. Hvis man hævdede det, betød det også at kristne søstre ikke måtte gå med ’yderklæder’. Vi ved imidlertid at Dorkas, som Peter oprejste, var afholdt fordi hun havde lavet „yderklædninger“ til andre søstre. (Apostelgerninger 9:39) Nej, ordene i Første Timoteusbrev 2:9 og Første Petersbrev 3:3, 4 betyder ikke at søstre ikke måtte flette håret, bære perler eller yderklæder med mere. Paulus ville derimod understrege at kvinders ydre fremtræden skulle være præget af fordringsløshed og et sundt sind. Peter ville påpege at kvinder skulle ofre mest opmærksomhed på det indre menneske, så de kunne vinde deres ikketroende ægtemænd for troen, i stedet for at lægge vægt på det udvortes, såsom tøj og kosmetik.
Bibelen forbyder altså ikke enhver bestræbelse man måtte gøre sig for at ’forbedre’ sit udseende. Nogle af Guds tjenere, mænd såvel som kvinder, gik med smykker. (1 Mosebog 41:42; 2 Mosebog 32:2, 3; Daniel 5:29) Den trofaste Ester underkastede sig en langvarig skønhedskur med massage, parfume og diverse olier. (Ester 2:7, 12, 15; se også Daniel 1:3-8.) Gud sagde at han billedlig talt pyntede Israel med armbånd, halskæde, næsering og ørenringe, så nationen „blev meget, meget smuk“. — Ezekiel 16:11-13.
Denne passage i Ezekiels Bog indeholder dog også en advarsel mod at gå for meget op i det ydre. Gud sagde: „Men du gav dig til at stole på din skønhed og blev utugtig på grund af dit navn og udøste dine utugtige gerninger over enhver som kom forbi.“ (Ezekiel 16:15; Esajas 3:16, 19) Ordene i Ezekiel 16:11-15 understreger således visdommen i den vejledning som Paulus og Peter senere gav angående det udvortes. Hvis en kvinde vælger at bruge smykker, bør det være i et omfang og en stil der vidner om beskedenhed og ærbarhed og ikke virker overdådigt eller prangende. — Jakob 2:2.
Kan en kristen kvinde da bruge kosmetik, såsom læbestift, rouge, øjenstift og øjenskygge? Arkæologer har i og omkring Israel fundet sminkebeholdere, spejle og påføringsredskaber, der vidner om at Mellemøstens kvinder i gammel tid anvendte midler der mindede om vore dages kosmetiske produkter. En af Jobs døtre fik navnet Keren-Happuk, der sandsynligvis betyder „den sorte (øjen)sminkes horn“ — en beholder til øjensminke. — Job 42:13-15.
Der blev brugt visse former for sminke i Israel, men Bibelen har eksempler der viser faren ved at gå til yderligheder. Dronning Jesabel havde i mange år været Israels dronning da hun „kom . . . sort øjensminke på sine øjne og pyntede sit hoved“. (2 Kongebog 9:30) Senere erklærede Gud, i en beskrivelse af hvordan Israel umoralsk havde budt sig til over for hedenske folkeslag, at Israel ’plejede at pynte sig med guldsmykker og gøre sine øjne store med sort sminke’. (Jeremias 4:30; Ezekiel 23:40) Hverken disse eller andre bibelvers siger at det er forkert at pynte på sit udseende. Beretningen om Jesabel antyder dog at hun lagde så megen øjensminke på at det kunne ses af Jehu, der befandt sig helt uden for paladset. Hvad siger det os? At man ikke bør overdrive i sin måde at bruge sminke på eller med hensyn til den mængde man bruger.c
Nu er der vel næppe nogen kvinde der mener at hendes egen brug af smykker eller makeup er upassende i måden eller i mængden. Men det er en kendsgerning at en kvinde, måske på grund af usikkerhed eller under indflydelse af reklamer, kan få for vane at bruge for meget makeup. Hun kan i den grad vænne sig til sit sminkede udseende at hun ikke længere ser at det strider mod vejledningen om at kristne kvinder skal afspejle „fordringsløshed og et sundt sind“. — Se også Jakob 1:23, 24.
Det er rigtigt at smag og behag varierer, og at nogle kvinder bruger mindre makeup og færre smykker end andre, måske slet ingen. Det er derfor klogt ikke at være for kritisk over for dem der ser anderledes på det end én selv. Endnu en faktor er lokal skik og brug. Dét at en mode er acceptabel i et andet land (eller var acceptabel i en anden tid) er ikke ensbetydende med at det er tilrådeligt at følge den i dag dér hvor man bor.
Det vil være klogt af en kristen kvinde fra tid til anden at tage sin egen fremtræden op til vurdering og ærligt spørge sig selv: ’Går jeg med flere (eller mere iøjnefaldende) smykker og mere makeup end flertallet af kristne kvinder her hvor jeg bor? Efterligner jeg selskabslivets selvoptagne kvinder og filmverdenens forfængelige stjerner, eller lader jeg mig lede af vejledningen i Første Timoteusbrev 2:9 og Første Petersbrev 3:3, 4? Ja, er min fremtræden virkelig fordringsløs, så den vidner om sand respekt for andres tanker og følelser?’ — Ordsprogene 31:30.
De der har en kristen ægtemand kan spørge ham om hans mening og råd. Man vil også kunne få vejledning hos andre søstre, hvis man spørger oprigtigt. Men i stedet for at spørge en veninde der har nøjagtig samme smag som én selv, er det bedre at tale med en moden søster der er respekteret for sin ligevægt og visdom. (Jævnfør Første Kongebog 12:6-8.) Bibelen siger at gudfrygtige ældre kvinder kan „kalde de unge kvinder til fornuft så de . . . er sunde i sindet, rene, . . . så Guds ord ikke skal blive spottet“. (Titus 2:2-5) Ingen moden kristen kvinde ønsker at hendes overdrevne brug af smykker eller makeup skulle blive årsag til at Guds ord eller hans folk blev udsat for spot.
Bibelens beretning om Tamar viser at en kvindes påklædning og udseende kan sætte hende i en bestemt kategori og udsende stærke signaler. (1 Mosebog 38:14, 15) En kristen kvinde kan spørge sig selv hvilke signaler hendes eventuelt farvede hår og hendes frisure udsender, foruden hendes smykker og makeup. Er budskabet dette: Her er en beskeden, ærbar og ligevægtig tjener for Gud?
Den kristne der virker i forkyndelsesarbejdet eller overværer kristne møder bør give iagttagere et gunstigt indtryk. Det er sædvanligvis også tilfældet. Kun de færreste kristne kvinder giver udenforstående grund til at formode at der er tale om en person som er enten for sjusket eller nærmest pyntesyg. Langt de fleste smykker sig „på en måde der sømmer sig for kvinder der bekender sig til gudsfrygt“. — 1 Timoteus 2:10.
[Fodnoter]
a I det 3. århundrede hævdede Tertullian at kvinder som „indgnider deres hud med medikamenter, lægger rouge på deres kinder og fremhæver deres øjne med [sort] antimon, synder mod Ham“. Han kritiserede også dem der farvede deres hår. Med en forkert anvendelse af Mattæus 5:36 erklærede Tertullian: „De modsiger Herren! ’Se!’ siger de, ’vi har gjort [vort hår], ikke hvidt eller sort, men gult.’“ Og han tilføjede: „Man finder endda mennesker der skammer sig over deres alder og prøver at gøre deres hvide hår sort.“ Dette var imidlertid Tertullians personlige mening. Hans syn på spørgsmålet var fordrejet, for hele hans fremstilling byggede på hans antagelse af at det er kvinden der er skyld i menneskehedens fordømmelse, og at kvinder derfor bør ’vandre omkring som Eva, i sorg og anger’ over ’syndefaldets skændsel’. Noget sådant siger Bibelen intet om; det var Adam der af Gud blev holdt ansvarlig for menneskehedens syndige tilstand. — Romerne 5:12-14; 1 Timoteus 2:13, 14.
b Et mennonitisk trossamfund, hovedsagelig i USA og Canada, grundlagt af en schweizisk mennonitisk biskop ved navn Jacob Amman.
c For nylig var der i amerikanske medier stor omtale af en tv-evangelist hvis medvirkende hustru fik næsten lige så stor opmærksomhed som den skandaleramte prædikant. Hun var, ifølge medierne, opdraget til at tro at „både makeup og biograffilm“ var syndige, men havde senere skiftet mening og var nu berygtet for sin overdådige makeup, der var „så tyk at den så ud til at være spartlet på“.
[Illustrationer på side 31]
Arkæologiske fund fra Mellemøsten: Sminkedåse af elfenben, spejl, samt halskæder af guld og karneol
[Kildeangivelse]
Alle tre: Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.