Spørgsmål fra læserne

Hvordan kan det være at nogle meget ordrette bibeloversættelser kun taler om faderløse drenge? Er det en nedvurdering af piger?

Der er afgjort ikke tale om nedvurdering af piger.

Det pågældende ord i den hebraiske grundtekst står ganske vist i hankøn. Men at Gud har omsorg for alle børn der er forældreløse eller som mangler en fader eller en moder, forstår man når man ser passagerne i sammenhæng.

Vi læser blandt andet disse påbud: „Ingen enke eller faderløs [dreng] må I underkue. Hvis du på nogen måde underkuer dem, da vil jeg visselig høre deres råb, hvis de blot råber til mig; og min vrede vil blusse op, og jeg vil dræbe jer med sværdet, og jeres hustruer skal blive enker og jeres sønner faderløse.“ (2 Mosebog 22:22-24) „Jehova jeres Gud er gudernes Gud og herrernes Herre, den store, vældige og frygtindgydende Gud, der ikke behandler nogen med partiskhed eller tager imod bestikkelse, som skaffer den faderløse [dreng] og enken ret.“ — 5 Mosebog 10:17, 18; 14:29; 24:17; 27:19.

Mange bibeludgaver bruger, som Ny Verden-Oversættelsen på dansk, udtrykket „den faderløse“ i disse vers uden at tilføje ordet „dreng“, og lader det dermed omfatte både drenge og piger. Imidlertid står det hebraiske grundord (jathōmʹ) i hankøn, og nogle oversættere, som mener at denne detalje skal med i oversættelsen, gengiver det derfor med „faderløs dreng“. Af sammenhængen forstår man dog at det er underordnet om den faderløse er en dreng eller en pige. For eksempel omtales Jehova i Salme 68:5 som „en fader for faderløse og en dommer for enker“. Seks vers længere henne, i vers 11, finder vi til gengæld et udtryk der kræver en specifik gengivelse. Her forekommer en verbalform i hunkøn som gør det nødvendigt at gengive sætningen (for eksempel) sådan: „De kvinder der forkynder godt nyt er en talrig hær.“a

Ordet jathōmʹ gengives altså mest nøjagtigt med „faderløs dreng“, men det bør ikke forlede nogen til at tro at fader- eller moderløse piger blev overset. Af citaterne og andre passager fremgår det at Guds folk skulle tage sig af enkerne, altså kvindelige medborgere. (Salme 146:9; Esajas 1:17; Jeremias 22:3; Zakarias 7:9, 10; Malakias 3:5) Jehova sørgede også for at Loven kom til at indeholde beretningen om en retslig afgørelse der garanterede den afdøde Zelofhads døtre en arvelod. Denne kendelse dannede præcedens for lignende sager og stadfæstede dermed faderløse pigers rettigheder. — 4 Mosebog 27:1-8.

Jesus behandlede drenge og piger lige venligt. Vi læser: „Folk [begyndte] at komme til ham med små børn for at han skulle røre ved dem; men disciplene talte strengt til dem. Da Jesus så det, harmedes han og sagde til dem: ’Lad de små børn komme hen til mig; søg ikke at hindre dem, for Guds rige tilhører sådanne. Jeg siger jer som sandt er: Den som ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, vil slet ikke komme ind i det.’ Og han tog børnene i sine arme og velsignede dem.“ — Markus 10:13-16.

Det græske ord der her gengives med „små børn“, står i intetkøn. En kendt græsk ordbog oplyser at dette ord „anvendes om drenge og piger“. Jesus genspejlede Jehovas interesse for alle børn, piger såvel som drenge. (Hebræerne 1:3; jævnfør Femte Mosebog 16:14; Markus 5:35, 38-42.) Man bør derfor ikke opfatte anvisningerne i De Hebraiske Skrifter som diskriminerende, men som en vejledning om at man bør tage sig af ethvert barn der mangler den ene af forældrene eller dem begge.

[Fodnote]