Inskriptioner med en særlig betydning

„IEHOVA SIT TIBI CUSTOS“

DISSE ord betyder „Lad Jehova være din beskytter“. De er indhugget på en husfacade fra det 17. århundrede i Celerina i det østlige Schweiz. I dette bjergrige område er det ikke ualmindeligt at finde Guds navn præget på århundredgamle huse, på kirker og på præsteboliger. Hvordan blev navnet Jehova så udbredt?

Det gamle Rætia (dele af det nuværende sydøstlige Tyskland, Østrig og østlige Schweiz) blev en romersk provins i år 15 f.v.t. Indbyggerne talte rætoromansk, et sprog der er baseret på latin og som udviklede sig til adskillige dialekter. Disse dialekter tales stadig i nogle dale i De Schweiziske Alper og i Norditalien.

Med tiden blev dele af Bibelen oversat til rætoromansk. Én udgave, Biblia Pitschna, indeholder Salmerne og De Kristne Græske Skrifter. Denne bibel blev udgivet i 1666, og navnet Iehova forekommer mange gange i Salmernes Bog. Eftersom Bibelen var det vigtigste læsestof i hjemmene, lærte de der læste Biblia Pitschna Skaberens navn at kende.

De efterfølgende generationer mistede imidlertid interessen for Bibelen. Mange ville ikke gøre sig ulejlighed med at undersøge hvad ordet „Iehova“ betød, og præsteskabet gjorde sig heller ikke nogen anstrengelser for at forklare det. Disse inskriptioner blev derfor hovedsagelig betragtet som dekorationer der fortalte om en svunden tid.

I de senere årtier har der fundet en bemærkelsesværdig genoplæring sted. Jehovas vidner er rejst op fra lavlandet og har brugt deres ferier i disse smukke dale til at lære indbyggerne om den Gud hvis navn er Jehova. Nogle Jehovas vidner har endda bosat sig i disse områder for at kunne anvende mere tid på at fortælle folk om Skaberens pragtfulde hensigt med jorden og menneskene. Disse arkaiske inskriptioner på rætoromansk har derfor fået en særlig betydning for de mennesker der lærer om den sande Gud, Jehova.

[Illustrationer på side 32]

IEHOVA PORTIO MEA: Jehova er min del. — Jævnfør Salme 119:57