Spørgsmål fra læserne

Hvordan har ’de andre får’ gavn af Kristi tjeneste som ypperstepræst, som omtalt i Hebræerbrevet 4:15, 16?

Selv om Jesu opgave som ypperstepræst først og fremmest har betydning for dem der skal være sammen med ham i himmelen, kan kristne med et jordisk håb allerede nu få gavn af Jesu præstetjeneste.

Lige siden Adams tid har menneskene været tynget af synd. Vi lider under den samme nedarvede ufuldkommenhed som israelitterne gjorde. De henvendte sig til en lang række ypperstepræster og medpræster som bragte ofre for både deres egne og folkets synder. Da tiden var inde til det blev Jesus salvet som præst „på Melkizedeks måde“. Efter sin opstandelse trådte Jesus frem for Jehova med værdien af sit fuldkomne, opofrede menneskeliv. — Salme 110:1, 4.

Hvad betyder det for os i dag? I sit brev til hebræerne beskriver Paulus Jesu tjeneste som ypperstepræst. I kapitel 5, vers 1, læser vi: „Enhver ypperstepræst som er udtaget blandt mennesker, indsættes til gavn for mennesker over det der hører Gud til, for at han skal frembære offergaver og slagtofre for synder.“ Derpå viser Paulus i vers 5 og 6 at Jesus blev ypperstepræst, hvilket kan blive til gavn for os.

Hvad kan han gøre for os? Paulus skrev: „Skønt han var søn, lærte han lydighed af det han led; og efter at han var blevet gjort fuldkommen, blev han ansvarlig for evig frelse for alle dem som adlyder ham.“ (Hebræerne 5:8, 9) Dette vers får os sikkert først og fremmest til at tænke på den nye verden, hvor de der er loyale mod Gud og Jesus vil få deres synder tilgivet og opnå evigt liv. Det er et velbegrundet håb, da det bygger på Jesu offers genløsende værdi og på hans tjeneste som ypperstepræst.

Men faktisk kan vi allerede nu få gavn af hans tjeneste som ypperstepræst. Læg mærke til hvad der står i Hebræerbrevet 4:15, 16: „Vi har ikke en ypperstepræst som ikke kan føle med vore svagheder, men en som er blevet prøvet i alle henseender ligesom vi, men uden synd. Lad os derfor med frimodighed i tale træde frem for den ufortjente godheds trone, for at vi kan opnå barmhjertighed og finde ufortjent godhed til hjælp i rette tid.“ Hvornår er det den „rette tid“? Det er det når vi behøver barmhjertighed og ufortjent godhed. Vi bør alle føle dette behov nu, eftersom vi alle er ufuldkomne.

Hebræerbrevet 4:15, 16 peger på at Jesus — som nu er præst i himmelen — også har været menneske og derfor kan vise medfølelse. Mod hvem? Mod os. Hvornår? Nu. Da Jesus var menneske kom han ligesom alle andre ud for stressende situationer. Ved en lejlighed var han sulten og tørstig. Og trods sin fuldkommenhed blev han træt. Det er noget vi kan finde trøst i. Hvorfor? Jo, Jesus har også mærket hvordan det er at være udmattet, og han forstår derfor hvordan vi ofte har det. Husk også at Jesus måtte udholde at hans apostle var skinsyge på hinanden og skændtes. (Markus 9:33-37; Lukas 22:24) Ja, han kom ud for skuffelser. Bør vi da ikke nære tillid til at han kan forstå os når vi bliver skuffede og modløse? Jo, afgjort.

Hvad kan vi gøre når vi føler os modløse? Sagde Paulus at vi blot skal vente til vor ypperstepræst, Jesus, i den nye verden gør os fuldkomne på sind og legeme? Nej. Paulus sagde: „Vi kan opnå barmhjertighed og finde ufortjent godhed til hjælp i rette tid.“ Det vil blandt andet sige nu. Vi må heller ikke overse at Jesus i sin tilværelse som menneske udholdt lidelser og afsavn i en sådan grad at det kan siges om ham at han „er blevet prøvet i alle henseender ligesom vi“. Når vi kommer ud for modgang, er han rede til at hjælpe os på baggrund af sit kendskab til hvad det vil sige at være i den pågældende situation. Drager det os ikke nærmere til ham?

Bemærk nu vers 16. Paulus siger at vi — og det vil sige både de salvede og de andre får — med frimodighed kan træde frem for Gud. (Johannes 10:16) Apostelen mente ikke at vi kan sige hvad som helst i bøn, og da slet ikke at vi kan give udtryk for vrede eller være uærbødige. Men på grundlag af Jesu offer og hans funktion som ypperstepræst kan vi træde frem for Gud trods vor syndige tilstand.

Endnu en måde hvorpå vi allerede nu kan høste gavn af vor ypperstepræst Jesu Kristi tjeneste, har at gøre med vore synder og fejl. Vi forventer selvfølgelig ikke at Jesus vil lade os få fuld gavn af sit offer i den nuværende tingenes ordning. Og selv om han lod os få det, ville vi alligevel ikke kunne leve evigt. Vi kan tænke på den episode der er omtalt i Lukas 5:18-26, hvor en lam mand blev sænket ned gennem en åbning i taget. Jesus sagde til ham: „Menneske, dine synder er tilgivet dig.“ Det betød ikke at en eller anden specifik synd havde forårsaget lammelsen. Det må have været mandens synder i almindelighed — og måske til en vis grad hans nedarvede ufuldkommenhed — som var årsag til sygdommen.

På grundlag af det offer Jesus senere ville bringe, kunne han bære mandens synder bort, på samme måde som bukken for Azazel bar Israels synder bort på forsoningsdagen. (3 Mosebog 16:7-10) Men den lamme mand var stadig et menneske. Han ville synde igen og derfor med tiden dø. (Romerne 5:12; 6:23) Jesu ord betød ikke at manden straks fik evigt liv. Men han blev velsignet med et mål af tilgivelse på det tidspunkt.

Lad os nu rette opmærksomheden mod vor egen situation. Vi er ufuldkomne og synder derfor hver dag. (Jakob 3:2) Hvad kan vi gøre ved det? I himmelen har vi en barmhjertig Ypperstepræst, gennem hvem vi kan træde frem for Jehova i bøn. Ja, som Paulus skrev kan vi alle „med frimodighed i tale træde frem for [Guds] ufortjente godheds trone, for at vi kan opnå barmhjertighed og finde ufortjent godhed til hjælp i rette tid“. Alle der i dag hører til de „andre får“ har afgjort stor gavn af Kristi præstetjeneste; de får blandt andet en god samvittighed.

Alle kristne med et jordisk håb kan se frem til større velsignelser i den kommende nye verden. Til den tid vil vor himmelske ypperstepræst lade os få fuld gavn af sit offer, idet vore synder vil være fuldstændig tilgivet. Han vil også velsigne os med større fysisk og åndelig sundhed. Og han vil desuden udbrede oplæringen af Guds folk på jorden, eftersom undervisning i Loven var en vigtig opgave for præsterne i Israel. (3 Mosebog 10:8-11; 5 Mosebog 24:8; 33:8, 10) Vi nyder altså stor gavn af Jesu præstetjeneste allerede nu, men vi har meget mere i vente.