Tro bevægede ham til handling

DA JEHOVA gav Moses det hverv at føre nationen Israel ud af ægyptisk trældom, bad Moses sig først fri, idet han sagde: „Undskyld, Jehova, men jeg er ikke nogen veltalende mand; jeg var det ikke i går eller i forgårs, og er det heller ikke efter at du har talt til din tjener, for jeg har en langsom mund og en langsom tunge.“ (2 Mosebog 4:10) Moses følte ikke at han var kvalificeret til at påtage sig en så vigtig opgave.

I dag er der også mange af Jehovas tjenere som af og til ikke føler at de kan magte de opgaver de får tildelt. For eksempel fortæller Theodore, en kristen tilsynsmand: „Af det Jehova beder mig om at gøre, er forkyndelsen det vanskeligste. Som ung gik jeg hurtigt op til døren, lod som om jeg ringede på og listede væk igen, idet jeg håbede at ingen havde hørt eller set mig. Da jeg blev voksen holdt jeg op med dét, men alene tanken om at gå fra dør til dør gjorde mig fysisk syg. Selv i dag har jeg det dårligt inden jeg skal ud i forkyndelsen, men jeg tager alligevel af sted.“

Hvad satte Moses og en nutidig forkynder som Theodore i stand til at klare en sådan form for ængstelse? Bibelen svarer: „Ved tro forlod [Moses] Ægypten . . . for han holdt stand som så han den usynlige.“ — Hebræerne 11:27.

Ved tro på Jehova kunne Moses overvinde sin følelse af utilstrækkelighed og udføre sine tildelte opgaver som dommer, profet, nationens fører, Lovpagtens mellemmand, hærfører, historiker og bibelskribent.

Hvis vi har en tro som Moses’ vil vi kunne ’holde stand som ser vi den usynlige’. En sådan tro fylder os med mod så vi kan skuldre vort kristne ansvar — selv når vi føler os utilstrækkelige.