Et arbejde der „aftvinger respekt“

APOSTELEN PETER formanede sine kristne brødre: „Bevar jeres adfærd god blandt folk fra nationerne, så at de, som følge af jeres gode gerninger hvortil de er øjenvidner, kan herliggøre Gud . . . for det som de nu bagtaler jer for som forbrydere.“ (1 Petersbrev 2:12) Jehovas Vidner i Italien har i mange år offentligt vist en sådan god adfærd. I overensstemmelse med ånden i Jesu vejledning om at „forkynde fra tagene“ foregår alle deres kristne aktiviteter åbenlyst, i fuld offentlighed. Da en italiensk sagfører og en præst i to artikler beskyldte Jehovas Vidner for at være „en pseudoreligiøs sekt“ og satte dem i bås med „hemmelige selskaber som indfanger folk“, besluttede Vidnerne derfor at gå rettens vej for at tilbagevise disse ærekrænkende udtalelser.

Konklusionen på den første retssag blev at hverken sagføreren eller præsten havde overtrådt nogen lov. Den 17. juli 1997 omstødte appelretten i Venedig imidlertid den afgørelse den første retsinstans havde truffet, og begge de tiltalte blev fundet skyldige. Appelretten udtalte: „De publicerede artikler sagen drejer sig om, indeholder begge udtryk og vendinger der i høj grad kan skade det omdømme som medlemmerne af trossamfundet ’Jehovas Vidner’ har. Det synes indlysende at hensigten med artiklerne har været at gøre Vidnerne til genstand for offentlighedens foragt.“ Retten fandt at artiklerne „ikke var en lovlig udøvelse af retten til skriftligt at bedømme og kritisere andre“. Appelretten gav de to bagvaskere en bøde og pålagde dem at betale alle sagsomkostninger, inklusive de udgifter Jehovas Vidner havde haft i forbindelse med de to retssager.

Domsudskriften fra appelretten i Venedig indeholdt følgende kommentar: „Forskellige former for intolerance og religiøs fanatisme kan kun forebygges ved at værne om og afbalancere håndhævelsen af de rettigheder som Italiens forfatning garanterer landets befolkning.“ Afgørelsen fastslår at Jehovas Vidners virksomhed hverken er pseudoreligiøs eller hemmelig. „At betegne Jehovas Vidner som et hemmeligt selskab er endda i strid med den historiske sandhed,“ bemærkede retten. „Dette trossamfund er jo repræsenteret i mange byer. Den omfattende forkyndelse der udføres af dets medlemmer, især på søndage og andre helligdage, er almindeligt kendt, og uanset hvad man mener om den lære de forkynder, er de bestræbelser de gør sig i den forbindelse, et arbejde der aftvinger respekt.“ Jehovas vidners eksemplariske opførsel og gode omdømme som nidkære forkyndere har således medvirket til at nedbryde fordommene mod dem. — Mattæus 5:14-16; 1 Peter 2:15.