Jul uden Jesus?
„Jeg har aldrig kunnet forlige mig med de festligheder der præger julen. De forekommer mig helt uforenelige med Jesu liv og lære.“ — Mohandas K. Gandhi.
MANGE ville erklære sig helt uenige med Gandhi. De ville sige: ’Hvad véd en hinduistisk statsmand om en kristen højtid?’ Det skal dertil siges at fejringen af julen efterhånden har bredt sig til hele verden og præger mange forskellige kulturer. Hver december synes det som om denne højtid er trængt igennem overalt.
For eksempel fejrer omkring 145 millioner asiater jul. Det er 40 millioner flere end for ti år siden. Og hvis Gandhi med ordet „festligheder“ mente julens verdslige islæt, den hektiske forbrugerisme som er tydelig for enhver, er det svært at benægte at disse ting ofte er det mest fremtrædende aspekt ved højtiden. Tidsskriftet Asiaweek skriver: „Julen i Asien — fra de festlige lys i Hongkong til de store juletræer i Beijings hotelvestibuler og julekrybberne i Singapore — er i det store og hele en verdslig begivenhed (hvor hovedvægten lægges på det kommercielle).“
Lader den moderne jul Jesus ude af betragtning? Officielt har kirkerne fejret julen den 25. december siden det fjerde århundrede, hvor den katolske kirke besluttede at Jesu fødsel skulle fejres den dag. Men ifølge en meningsmåling der for nylig blev foretaget i USA, mente kun 33 procent af de adspurgte at Jesu fødsel var det vigtigste aspekt ved julen.
Hvad mener du? Føler du undertiden at Jesus, midt i al den pågående reklame, gaveræset, pyntningen af juletræet, udvekslingen af julekort og al festivitasen, på en eller anden måde er blevet glemt?
Nogle mener åbenbart at en af de måder hvorpå man igen kan gøre julen til Kristi fest, er ved at opstille julekrybber. Du har sikkert set sådanne opsætninger af små figurer der forestiller Jesusbarnet i en krybbe, omgivet af Maria, Josef, nogle hyrder, „tre vise mænd“ eller „de hellige tre konger“, nogle dyr og nogle tilskuere. Mange synes at disse krybber med Jesusbarnet tjener det formål at minde folk om julens sande betydning. Ifølge bladet U.S. Catholic „giver julekrybber et mere fuldstændigt billede end nogen evangelieberetning kan gøre, skønt de samtidig understreger disse evangelieberetningers uhistoriske præg“.
Hvordan kan julekrybber give det indtryk at evangelieberetningerne i Bibelen er uhistoriske? Det må indrømmes at små kunstfærdigt malede figurer giver Kristi fødsel et skær af eventyr. Engang var julekrybber, som blev gjort populære af en munk der levede i det 13. århundrede, noget man ikke gjorde så meget ud af. Men ligesom så meget andet der har med denne højtid at gøre, er det i dag blevet en god forretning. I Napoli i Italien er der en række butikker der året rundt sælger figurer til julekrybber, eller presepi. Nogle af de mest populære figurer er ikke personerne fra evangelieberetningerne, men nutidige berømtheder som prinsesse Diana, Mother Teresa og tøjdesigneren Gianni Versace. Andre steder er presepi lavet af chokolade, pasta eller strandskaller. Det er derfor ikke så mærkeligt at nogle finder det svært at se det historiske i disse opstillinger.
Hvordan skulle sådanne julekrybber kunne give „et mere fuldstændigt billede end nogen evangelieberetning kan gøre“? Er evangelieberetningerne da ikke historiske? Selv hårdnakkede skeptikere må indrømme at Jesus var en historisk person. På et eller andet tidspunkt må han derfor have været et virkeligt barn der blev født et konkret sted. Der må være en bedre måde hvorpå man kan få et fuldstændigt billede af de begivenheder der knytter sig til hans fødsel, end ved blot at betragte en julekrybbe.
Det er der faktisk også. To historikere har uafhængigt af hinanden skrevet beretninger om Jesu fødsel. Hvis du somme tider synes at Jesus stort set ignoreres i tiden omkring julen, vil vi opfordre dig til selv at undersøge disse beretninger. De indeholder ikke myter og legender, men en fascinerende historie — den sandfærdige historie om Jesu fødsel.
[Kildeangivelse på side 3]
Borter på siderne 3-6, 8 og 9: Fifty Years of Soviet Art