„Den lykkelige ægtemand til en dejlig kone“
NU OG DA kommer folk med skarpe beskyldninger om at Jehovas Vidner ødelægger ægteskaber. Men talrige lykkelige ægteskaber hvor kun den ene ægtefælle er et af Jehovas vidner, viser at det ikke er sandt. At følge Bibelens råd vedrørende familielivet bidrager til lykkelige ægteskaber, hvilket det følgende læserbrev i en fransk avis bekræfter.
„I næsten 28 år har jeg nu været den lykkelige ægtemand til en dejlig kone som er et af Jehovas vidner. Hun har opdraget alle mine fem børn, hvoraf to ikke er hendes egne, med samme store kærlighed og omhu. Jeg er i dag direktør for et firma der har 45 ansatte, og jeg kan forvisse Dem om at min kone i høj grad har bidraget til at det er gået mig så godt. Da jeg i min avis så en artikel der fremstillede Jehovas Vidner som en trussel mod Lot-et-Garonne-regionen, besluttede jeg derfor at give Dem del i pålidelig førstehåndsviden.“
I brevet står der desuden: „De hverken ryger eller drikker sig fulde. Er det en trussel? De er tolerante kristne der ikke påtvinger nogen de regler de selv følger. De er snarere eksempler på mange områder. . . . De er ikke involveret i finansskandaler eller narkohandel. De aflægger heller ikke noget kyskhedsløfte, og jeg kan garantere for at de lever et normalt liv. . . .
Nu kunne De måske godt tænke Dem at vide hvorfor jeg så ikke selv er et af Jehovas vidner? Fordi det forudsætter at man har en kristen tro og følger strenge moralnormer, og disse ting er ikke så udbredte blandt almindelige dødelige.“