Alting gøres nyt — som forudsagt

„Han som sad på tronen sagde: ’Se! Jeg gør alting nyt.’ Og han siger: . . . ’Disse ord er troværdige og sande.’“ — ÅBENBARINGEN 21:5.

 1, 2. Hvorfor er det forståeligt at mange tøver med at gætte på hvad fremtiden vil bringe?

HAR du nogen sinde sagt eller tænkt: ’Hvem ved hvad der vil ske i morgen?’ Det er ikke så underligt at man tøver med at gætte på hvad fremtiden vil bringe, eller at man ikke har tillid til dem der hævder at kunne se ind i fremtiden. Vi mennesker er simpelt hen ikke i stand til at forudsige hvad der vil ske i de kommende måneder eller år.

² I en særudgave af bladet Forbes ASAP der drejede sig om emnet tid, skrev en tv-vært ved navn Robert Cringely: „Til syvende og sidst vil tiden ydmyge os alle, men tidens gang er hårdest ved dem der spår om fremtiden. Det er et spil vi så godt som altid taber. . . . Alligevel fortsætter de såkaldte eksperter med at forudsige hvad der vil ske.“

 3, 4. (a) Hvilken optimisme mener nogle at det nye årtusind giver grund til? (b) Hvilken realistisk forventning nærer andre angående fremtiden?

³ Det lader til at årtusindskiftet har fået flere til at tænke på fremtiden. I begyndelsen af sidste år skrev det canadiske blad Maclean’s: „For de fleste canadiere vil år 2000 måske vise sig at blive et år som alle andre, men der kunne også ske noget som gav stødet til noget helt nyt.“ Professor Chris Dewdney fra York-universitetet i Canada angav følgende grund til optimisme: „Årtusindskiftet indebærer at vi kan lægge et grufuldt århundrede bag os.“

⁴ Er det ikke bare ønsketænkning? Ved et rundspørge i Canada var det kun 22 procent af de adspurgte der „mente at år 2000 ville medføre en ny begyndelse for verden“. Faktisk regner næsten halvdelen med at der kommer en ny verdenskrig inden for de næste 50 år. Åbenbart er det kun de færreste der mener at et nyt årtusind kan fjerne vore problemer og gøre alting nyt. Sir Michael Atiyah, tidligere formand for Royal Society i London, har skrevet: „De hastige forandringer . . . betyder at det 21. århundrede vil konfrontere hele civilisationen med vidtrækkende valg. Vi kæmper allerede med problemer som befolkningstilvækst, mindskede ressourcer, miljøforurening og udbredt fattigdom, og det haster med at finde en løsning.“

 5. Hvor kan vi finde pålidelige oplysninger om fremtiden?

⁵ Vi tænker måske: ’Når vi nu ikke er i stand til at forudsige fremtiden, kan vi så ikke lige så godt lade være med at tænke på den og leve i nuet?’ Svaret er nej. Vi mennesker kan ganske vist ikke forudsige præcis hvad der vil ske i fremtiden, men det betyder ikke at ingen kan se ind i fremtiden. Hvem kan det, og hvorfor er der grund til at være optimistisk? Vi kan finde svaret i fire specifikke forudsigelser. De er optegnet i verdens mest udbredte og mest læste bog, som også er en meget misforstået og overset bog, nemlig Bibelen. Uanset hvad man mener om Bibelen, eller hvor godt man kender den, skylder man sig selv at undersøge disse fire passager. De forudsiger nemlig en lykkelig fremtid. Desuden antyder disse fire vigtige profetier hvad fremtiden kan indebære for os selv og dem vi holder af.

 6, 7. Hvornår fremsatte Esajas sin profeti, og hvordan fik hans forudsigelser en forbløffende opfyldelse?

⁶ Den første profeti finder vi i Esajas’ Bog, kapitel 65. Før vi læser den, må vi huske på hvornår den blev skrevet, og hvilken situation den var møntet på. Guds profet Esajas, som nedskrev profetien, levede over hundrede år før Juda riges undergang. Den kom da Jehova fjernede sin beskyttelse fra de troløse jøder og lod babylonierne ødelægge Jerusalem og føre byens indbyggere i landflygtighed. — 2 Krønikebog 36:15-21.

⁷ Til den historiske baggrund for opfyldelsen hører også at Esajas under Guds ledelse forudsagde navnet på den endnu ufødte perser som siden indtog Babylon, nemlig Kyros. (Esajas 45:1) Kyros beredte vejen for at jøderne kunne vende tilbage til deres hjemland i 537 f.v.t. Forbløffende nok havde Esajas forudsagt denne genoprettelse, sådan som vi læser i kapitel 65. Han fokuserede på israelitternes lykkelige situation når de var vendt tilbage til deres hjemland.

 8. Hvilken lykkelig fremtid forudsagde Esajas, og hvilket udtryk er særlig interessant?

⁸ I Esajas 65:17-19 læser vi: „Jeg skaber nye himle og en ny jord; og det tidligere vil ikke blive husket, og det vil ikke opkomme i hjertet. Men I skal glæde jer og juble evigt over det jeg skaber. For se, jeg skaber Jerusalem til jubel og dets folk til glæde. Og jeg vil juble over Jerusalem og glæde mig over mit folk; og der skal ikke mere høres lyd af gråd eller lyd af klageskrig i det.“ De forhold Esajas beskrev, var langt bedre end dem jøderne havde levet under i Babylon. Han talte om glæde og jubel. Læg mærke til udtrykket „nye himle og en ny jord“. Det er det første af i alt fire steder hvor udtrykket forekommer i Bibelen. Disse fire passager kan have direkte indflydelse på vores fremtid, ja, endda forudsige den.

 9. Hvordan blev Esajas 65:17-19 opfyldt på jøderne i fortiden?

⁹ Esajas 65:17-19 fik sin første opfyldelse i forbindelse med fortidens jøder der, som forudsagt af profeten, vendte tilbage til deres hjemland, hvor de genindførte den rene tilbedelse af Gud. (Ezra 1:1-4; 3:1-4) Det siger sig selv at de vendte tilbage til et hjemland her på jorden — de blev ikke flyttet til et andet sted i universet. Det viser hvad Esajas mente med udtrykket „nye himle og en ny jord“. Vi er ikke henvist til at spekulere over vage profetier fremsat af Nostradamus eller andre spåmænd, som nogle gør. Bibelen forklarer selv hvad Esajas mente.

10. Hvad er den nye „jord“ som Esajas forudsagde?

¹⁰ Når ordet „jord“ forekommer i Bibelen, menes der ikke altid jordkloden. I Salme 96:1 står der for eksempel ordret: ’Syng for Jehova, hele jorden.’ Jordkloden med kontinenterne og oceanerne kan naturligvis ikke synge. Men det kan menneskene, og Salme 96:1 handler derfor om dem der bor på jorden.a Men i Esajas 65:17 nævnes også „nye himle“. Hvis ’jorden’ står for et nyt samfund af mennesker i jødernes hjemland, hvad menes der så med udtrykket „nye himle“?

11. Hvad menes der med udtrykket „nye himle“?

¹¹ I McClintock og Strongs Cyclopædia of Biblical, Theological, and Ecclesiastical Literature står der: „I beskrivelsen af det sted hvor et profetisk syn udspiller sig, betegner himmelen . . . hele regeringen . . . som rangerer over og styrer undersåtterne, på samme måde som den bogstavelige himmel rangerer over og styrer jorden.“ Hvad udtrykket „himmel og jord“ angår, forklarer leksikonet at ’det i det profetiske sprog sigter til den politiske lagdeling af mennesker af forskellig rang i et samfund. Himmelen er de øverste klasser; jorden er de laveste, det vil sige mennesker der regeres af nogle der står over dem.’

12. Hvordan blev „nye himle og en ny jord“ en realitet for jøderne i den første opfyldelse?

¹² Da jøderne vendte tilbage til deres hjemland, blev de en del af det man kunne kalde en ny tingenes ordning. De fik en ny regering. Zerubbabel, en efterkommer af kong David, blev landshøvding, og Josua blev ypperstepræst. (Haggaj 1:1, 12; 2:21; Zakarias 6:11) De udgjorde de „nye himle“. Over hvad? Over „en ny jord“, det rensede samfund af mennesker der var kommet tilbage til deres land for at genopbygge Jerusalem og templet hvor tilbedelsen af Jehova skulle foregå. Profetiens opfyldelse på datidens jødiske folk indbefattede altså ’nye himle og en ny jord’.

13, 14. (a) Hvilket andet skriftsted hvor udtrykket „nye himle og en ny jord“ forekommer, bør vi undersøge? (b) Hvad gør Peters profeti særlig interessant i vor tid?

¹³ Men nu må vi sikre os at vi får fat i pointen. Vi er hverken i gang med en øvelse i bibelfortolkning eller et tilbageblik på oldtidens historie. Det kan vi se hvis vi slår op på et andet sted hvor udtrykket „nye himle og en ny jord“ forekommer i Bibelen. Det er i Andet Petersbrev, kapitel 3, som taler om vores fremtid.

¹⁴ Apostelen Peter skrev sit brev over 500 år efter at jøderne var vendt tilbage til deres hjemland. I sin egenskab af apostel skrev Peter til disciple af Kristus, den ’Herre og Frelser’ der omtales i Andet Petersbrev 3:2. I vers 4 nævner Peter Jesu „lovede nærværelse“, hvilket betyder at profetien er højaktuel i vor tid. Der findes mange vidnesbyrd om at Jesus siden den første verdenskrig har været nærværende i den forstand at han har haft myndighed som Hersker i Guds himmelske rige. (Åbenbaringen 6:1-8; 11:15, 18) Dette får en særlig betydning i lyset af noget andet som Peter forudsagde i dette kapitel.

15. Hvordan får Peters profeti om ’de nye himle’ sin opfyldelse?

¹⁵ I Andet Petersbrev 3:13 står der: „Efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ Som nævnt er Jesus kongen i de „nye himle“. (Lukas 1:32, 33) Men andre skriftsteder viser at han ikke hersker alene. Jesus lovede at apostlene og andre ville få en plads i himmelen. I Hebræerbrevet skriver apostelen Paulus at disse har „andel i den himmelske kaldelse“. Og Jesus sagde at de skulle sidde på troner i himmelen sammen med ham. (Hebræerne 3:1; Mattæus 19:28; Lukas 22:28-30; Johannes 14:2, 3) Vi kan altså fastslå at der er andre der skal regere sammen med Jesus i himmelen som en del af de nye himle. Men hvad sigter Peter så til med udtrykket „en ny jord“?

16. I hvilken forstand findes der allerede „en ny jord“?

¹⁶ Ligesom i den fortidige opfyldelse, da jøderne vendte tilbage til deres hjemland, drejer opfyldelsen af Andet Petersbrev 3:13 sig om mennesker der underlægger sig de nye himles herredømme. Der findes millioner som i dag med glæde underlægger sig denne regering, som har haft gavn af dens undervisningsprogram, og som bestræber sig for at følge dens love, der findes i Bibelen. (Esajas 54:13) De udgør grundvolden for „en ny jord“ i den forstand at de er et verdensomspændende samfund bestående af alle nationaliteter, sproggrupper og racer som samarbejder under Kongen, Jesus Kristus. Og det er værd at lægge mærke til at vi alle kan blive en del af dette samfund. — Mika 4:1-4.

17, 18. Hvorfor giver ordene i Andet Petersbrev 3:13 os håb?

¹⁷ Men tro nu ikke at det er det hele, at vi ikke kender nogen detaljer om hvad der vil ske i fremtiden. Når vi ser nærmere på sammenhængen her i Andet Petersbrev, kapitel 3, læser vi om den store forandring der vil finde sted. I vers 5 og 6 skriver Peter om vandfloden på Noas tid som gjorde ende på datidens ugudelige verden. I vers 7 nævner han at „de himle og den jord som er nu“, både regeringerne og undersåtterne, er bevaret til „de ugudelige menneskers doms og undergangs dag“. Det bekræfter at udtrykket ’himmel og jord’ ikke sigter til den bogstavelige himmel og jord, men til menneskene og deres regeringer.

¹⁸ Derefter forklarer Peter at Jehovas kommende dag vil medføre en omfattende udrensning og bane vej for de nye himle og den nye jord som nævnes i vers 13. Bemærk hvad der siges i slutningen af skriftstedet — „hvori retfærdighed skal bo“. Tyder det ikke på at der vil ske en gennemgribende forandring til det bedre? Giver det ikke håb om noget helt nyt, om en tid hvor menneskene vil finde større glæde ved at leve end de gør i dag? Hvis vi mener det, er vi blandt de forholdsvis få der har opnået indsigt i det Bibelen forudsiger.

19. I hvilken sammenhæng omtaler Åbenbaringens Bog „en ny himmel og en ny jord“ der stadig hører fremtiden til?

¹⁹ Men lad os gå et skridt videre. Vi har set på de steder hvor udtrykket „nye himle og en ny jord“ forekommer i Esajas, kapitel 65, og i Andet Petersbrev, kapitel 3. Lad os nu slå op på Åbenbaringen, kapitel 21, hvor der forekommer et lignende udtryk. Igen vil det være en hjælp for os at kende baggrunden for verset. To kapitler før, i det 19. kapitel i Åbenbaringens Bog, beskrives en krig i malende, symbolske vendinger, men det er ikke en krig mellem to fjendtligsindede nationer. På den ene side står „Guds Ord“. Det er som bekendt en titel der bæres af Jesus Kristus. (Johannes 1:1, 14) Han befinder sig i himmelen, og i dette syn ser man ham sammen med himmelske hærskarer. Hvem kæmper de imod? Kapitlet nævner „konger“, „militærtribuner“ og folk af forskellig rang, både „små og store“. Denne krig har at gøre med Jehovas kommende dag, hvor ugudeligheden vil blive fjernet. (2 Thessaloniker 1:6-10) I begyndelsen af kapitel 20 i Åbenbaringens Bog beskrives det hvordan „slangen fra fortiden, som er Djævelen og Satan,“ bliver fjernet. Lad os på denne baggrund se nærmere på Åbenbaringen, kapitel 21.

20. Hvilken gennemgribende forandring omtaler Åbenbaringen 21:1?

²⁰ Apostelen Johannes indleder kapitlet med disse interessante ord: „Jeg så en ny himmel og en ny jord; den tidligere himmel og den tidligere jord var nemlig forsvundet, og havet er ikke mere.“ På grundlag af det vi har læst i Esajas, kapitel 65, og Andet Petersbrev, kapitel 3, kan vi være sikre på at dette ikke betyder at den bogstavelige himmel og den bogstavelige jord med verdenshavene skal erstattes af noget nyt. Som det fremgik af de foregående kapitler, vil de ugudelige mennesker og deres regeringer, deriblandt den usynlige hersker, Satan, blive fjernet. Det der loves her, er derfor en ny tingenes ordning der berører mennesker på jorden.

21, 22. Hvilke velsignelser forsikrer Johannes os om at vi vil opleve, og hvad indebærer det at tårerne tørres af menneskenes øjne?

²¹ Det bliver vi forsikret om når vi læser videre i denne vidunderlige profeti. I slutningen af vers 3 er der tale om en tid hvor Gud vil være hos menneskene, idet han vender sin opmærksomhed mod dem der gør hans vilje. (Ezekiel 43:7) Johannes fortsætter i vers 4 og 5: „Han [Jehova Gud] vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. Det som var før er forsvundet. Og han som sad på tronen sagde: ’Se! Jeg gør alting nyt.’ Og han siger: ’Skriv, for disse ord er troværdige og sande.’“ Det er virkelig en opmuntrende profeti.

²² Lad os standse op og tænke dybere over hvad det er Bibelen her forudsiger. ’Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.’ Der kan ikke være tale om de tårer der normalt væder vore følsomme øjne, og det kan heller ikke hentyde til glædestårer. Nej, de tårer Gud vil tørre bort, er tårer der skyldes lidelse, sorg, skuffelse, smerte og kval. Hvorfor må det være det der menes? Fordi Guds bemærkelsesværdige løfte om at han vil tørre tårerne af menneskenes øjne, er forbundet med at ’død, sorg, skrig og smerte ikke skal være mere’. — Johannes 11:35.

23. Hvad vil ifølge Johannes’ profeti helt sikkert blive afskaffet?

²³ Viser det ikke at kræftsygdomme, slagtilfælde og hjerteanfald, ja, endog døden, vil være fjernet? Hvem af os har ikke mistet en vi holder af, på grund af sygdom, ulykker eller naturkatastrofer? Gud lover her at døden ikke skal være mere. Det tyder på at børn der måtte blive født på det tidspunkt, ikke skal vokse op for blot at blive gamle og dø. Profetien betyder også at det er slut med Alzheimers sygdom, osteoporose, svulster, grøn stær og grå stær — noget som mange ældre lider af.

24. Hvilke storslåede forandringer vil følge med ’de nye himle og den nye jord’, og hvad vil vi se på i den følgende artikel?

²⁴ Vi kan sikkert blive enige om at det ville mindske sorgen og smerten hvis døden, alderdommen og al sygdom blev fjernet. Men hvad med dyb fattigdom, børnemisbrug og diskrimination som følge af ens baggrund eller hudfarve? Hvis disse fænomener, der er udbredte i dag, fortsat skulle findes, kunne vi ikke slippe af med sorgen og smerten. Livet under „en ny himmel og en ny jord“ vil derfor ikke blive skæmmet af det der nu volder så megen sorg. Det bliver en kolossal forandring! Indtil nu har vi imidlertid kun beskæftiget os med tre af de fire steder i Bibelen hvor udtrykket „nye himle og en ny jord“ forekommer. Der er endnu et sted som er nært forbundet med det vi har gennemgået, og som understreger hvorfor vi har grund til at se frem til den tid hvor Gud vil indfri sit løfte om at ’gøre alting nyt’. I den følgende artikel vil vi se nærmere på denne profeti og dens betydning for vores lykke.

[Fodnote]

Husker du dette?

● Nævn tre steder hvor Bibelen forudsiger „nye himle og en ny jord“.

● Hvilken opfyldelse af løftet om „nye himle og en ny jord“ erfarede jøderne i fortiden?

● Hvordan vil Peters profeti om „nye himle og en ny jord“ gå i opfyldelse?

● Hvilken herlig fremtid loves der i Åbenbaringen, kapitel 21?

[Illustration på side 10]

Nøjagtig som Jehova havde forudsagt, sørgede Kyros for at jøderne kunne vende hjem til deres land i 537 f.v.t.