Hvorfor ære de ældre?
VED Californiens kyst står et af verdens mest fotograferede træer, kendt som Den Ensomme Cypres. Man mener at det er over 250 år gammelt. Ud over sin alder har dette smukke træ påkaldt sig opmærksomhed på andre områder. Det har været udsat for lidt af hvert og er derfor blevet forstærket med wirer og med en stensætning om foden.
Den Ensomme Cypres får os måske til at tænke på de ældre venner iblandt os, som viser stor udholdenhed. En særlig måde de gør det på, er ved at forkynde den gode nyhed. Profeten Joel forudsagde at „gamle mænd“ ville forkynde Bibelens budskab. (Joel 2:28-32; Apg. 2:16-21) Tænk blot på de mange timer de bruger på at hjælpe andre til at forstå den „gode nyhed om riget“. (Matt. 24:14) Nogle af disse ældre forkyndere af Riget har i årevis måttet udholde forfølgelse eller andre vanskeligheder. Hvis man vælger at forstærke en cypres — et simpelt træ der er kendt for at have været udsat for lidt af hvert, med stensætning og wirer — hvor meget mere fortjener de ældre da ikke at blive påskønnet og behandlet med værdighed og ære!
Jehova Gud gav denne befaling til sit folk: „Du skal rejse dig for de grå hår, og du skal tage hensyn til en gammel mand som er til stede.“ (3 Mos. 19:32) Blandt Jehovas folk i dag er der mange gode eksempler på trofaste brødre og søstre som i årtier har ’vandret med Gud’. (Mika 6:8) Eftersom de fortsætter med at anvende Bibelens principper, er deres grå hår virkelig „en hæderskrone“. — Ordsp. 16:31.
Paulus gav den unge Timoteus denne vejledning: „En ældre mand må du ikke kritisere strengt.“ Timoteus skulle snarere ’appellere indtrængende til ham som til en fader’ og til „ældre kvinder som til mødre“. (1 Tim. 5:1, 2) Ja, han skulle ’rejse sig’ for de grå hår. Det er tydeligt at Jehova forventer at vi taler på en måde der afspejler en sådan ære og respekt.
„Vis i broderkærligheden inderlig hengivenhed for hinanden,“ siges der i Romerbrevet 12:10. Menighedens tilsynsmænd viser ældre kristne ære. Men vi må alle gå foran med at vise hinanden ære.
Naturligvis har familien et særligt ansvar over for forældre og bedsteforældre. I tilfældet med Den Ensomme Cypres har man forsøgt at bevare den på forskellige måder, og det gør man fortsat. Vi må også være på udkig efter måder at hjælpe vores aldrende forældre og bedsteforældre på, så de kan bevare deres værdighed. Hvis vi er gode til at lytte, vil vi ikke insistere på at gøre tingene på vores måde uden at tage hensyn til deres følelser. — Ordsp. 23:22; 1 Tim. 5:4.
De ældre iblandt os er dyrebare i Jehovas øjne. Han svigter dem ikke. (Sl. 71:18) Den sande Gud styrker dem tværtimod til fortsat at tjene ham trofast. Måtte også vi fortsat støtte og ære de ældre.
[Illustrationer på side 7]
Ligesom Den Ensomme Cypres har også de ældre brug for støtte ved at vi behandler dem med værdighed og ære
[Kildeangivelse]
American Spirit Images/age fotostock