OPLEVELSE
Jehova belønner tillid
Emma arbejdede på et hotel tre dage om ugen, ni timer om dagen. Hun bad sin chef om at få en dag fri så hun kunne komme til sit regionalstævne. I stedet for at give hende fri ændrede han hendes arbejdsplan til fem dage om ugen og sagde at hun enten kunne acceptere den nye plan eller sige op. Emma viste tillid til Jehova og besluttede sig for at sige op og tage til stævne.
Da Emma tog hen for at aflevere sin opsigelse, var direktøren for hotellet der tilfældigvis. Han hørte om det der var sket, og sagde at han nok skulle tale med hendes chef så hun kunne beholde sit deltidsjob. Men to uger senere blev Emma fyret. Hun stødte på hoteldirektøren igen, og han blev meget vred over at hendes chef havde gjort det stik modsatte af det han havde bedt ham om. Han sørgede straks for at Emma blev genansat, og hun fik tilbudt en ny arbejdsplan: fem dage om ugen, fire timer om dagen. Den nye plan passede endnu bedre til hendes liv som pioner. Jehova sørgede for en løsning der var meget bedre end hun havde forestillet sig!