Flagermusens ekkolokalisering

Selvom flagermus kan se, bruger de fleste arter om natten ekkolokalisering – de kan regne afstanden til en ting ud ved hjælp af lyde de selv frembringer. For eksempel kan nogle flagermus skelne mellem en myg og en bille ud fra hvor hurtigt insektet bevæger vingerne.

Tænk over dette: De fleste flagermus frembringer lydimpulser i deres strubehoved som udsendes gennem deres mund eller næsebor. Med deres store ører opfanger de ekkoet der dannes når lydbølgerne kastes tilbage efter at have ramt en genstand. Ved hjælp af ekkolokalisering kan flagermusen danne sig et 3D-billede af omgivelserne. Flagermusen er i stand til at afgøre hvor en genstand befinder sig, hvor højt oppe den befinder sig, og hvor langt væk den er – selv når der er andre flagermus i nærheden der udsender lydimpulser.

Flagermusens ekkolokalisering må være ekstremt præcis, for en fejl på bare ét millisekund (en tusindedel af et sekund) kunne føre til at flagermusen rammer ved siden af sit mål med op til 17 centimeter. Ifølge nogle forskere ‘virker det umuligt’ med en præcision på mere end et millisekund. Men forsøg har vist at flagermus har en præcision på 10 nanosekunder (10 milliardtedele af et sekund), hvilket sætter dem i stand til at fastslå en afstand med en nøjagtighed på en millimeter eller endda mindre!

Forskere har udviklet en elektrisk stok der bruger ekkolokalisering til at hjælpe blinde til at visualisere deres omgivelser og endda undgå forhindringer som de kunne slå hovedet på, for eksempel en gren der rager ud. “Vores viden om den utrolige måde flagermus bruger ekkolokalisering på, har været en stor inspiration i vores arbejde,” siger Brian Hoyle og Dean Waters, to af designerne af den såkaldte Batcane.

Hvad mener du? Er flagermusens imponerende ekkolokalisering et resultat af en evolution, eller står der en designer bag?