1. KORINTHER
Studienoter – Kapitel 4
tjenere for: Eller “underordnede under”. Det græske ord hyperetes, der er brugt her, betegner en der tjener som “medhjælper”. (ApG 13:5) De der er “tjenere for Kristus”, følger villigt Jesus’ anvisninger.
forvaltere af: Eller “husholdere over”. Det græske ord for “forvalter” (oikonomos) sigter til en tjener der fik overdraget ansvaret for alt det der tilhørte hans herre, derunder hans herres forretninger, ejendomme og andre tjenere. Det var en meget betroet stilling, og man forventede at forvalteren var trofast. (1Kt 4:2) Paulus forstod at han skulle forvalte “Guds hellige hemmeligheder” på en god måde og trofast fortælle disse hemmeligheder til andre, sådan som hans Herre, Jesus Kristus, havde befalet ham at gøre. – 1Kt 9:16; se studienote til Lu 12:42.
en menneskelig domstol: Bogst.: “en menneskelig dag”. Her bliver det græske udtryk for “dag” brugt om en dag der er sat af til et særligt formål. I dette tilfælde er det en dag som er fastsat af en menneskelig dommer hvor der vil foregå en retssag eller blive afsagt dom. Som man kan se ud fra sammenhængen, bekymrede Paulus sig ikke om at blive dømt af mennesker – hverken af korintherne eller af en menneskelig domstol på en fastsat dag. Han bekymrede sig i stedet om den fremtidige domsdag hvor Jehova ville dømme gennem Jesus. – 1Kt 4:4, 5.
det er Jehova der bedømmer mig: Paulus bekymrede sig ikke om at blive bedømt af mennesker. Han havde ikke engang tillid til sin egen bedømmelse af sig selv. (1Kt 4:1-3) Det han bekymrede sig om, var derimod hvordan Jehova så på ham. Paulus var godt kendt med De Hebraiske Skrifter og vidste derfor at det er Jehova der undersøger og bedømmer sine tjenere. – Sl 26:2; Ord 21:2; Jer 20:12; for flere oplysninger om brugen af Guds navn i dette vers, se Tillæg C3 introduktion; 1Kt 4:4.
Gå ikke ud over det der står skrevet: Denne sætning er ikke et citat fra De Hebraiske Skrifter. Det ser dog ud til at det har været en velkendt regel eller talemåde. Denne regel indebærer at Guds tjenere ikke må lære andre noget som går ud over de love og principper der findes i Guds inspirerede ord. For eksempel skal kristne ikke gå ud over de grænser Bibelen sætter for hvordan mennesker skal betragte sig selv og hinanden. Korintherne var gået i den fælde at de var begyndt at prale af deres forhold til bestemte mennesker, deriblandt Apollos og Paulus. De favoriserede én frem for en anden og skabte på den måde splittelser. Paulus havde citeret fra De Hebraiske Skrifter op til flere gange i sit brev til korintherne inden han kom med denne pointe, måske for at vise dem at han selv fulgte denne regel. Han brugte formuleringen “der står skrevet” for at understøtte sine argumenter. – 1Kt 1:19, 31; 2:9; 3:19; se også 1Kt 9:9; 10:7; 14:21; 15:45.
et skuespil: Bogst.: “et teater”. Det græske ord theatron kan enten henvise til det sted hvor et skuespil opføres (ApG 19:29, 31), eller, som i dette vers, til selve skuespillet. Paulus kan have hentydet til det der plejede at foregå ved afslutningen af romerske gladiatorkampe som blev vist på de lokale amfiteatre. Nogle af deltagerne blev ført ind nøgne og forsvarsløse, hvorefter de blev dræbt på en brutal måde. NV for torvet i Korinth lå der et teater hvor der var plads til omkring 15.000 tilskuere, og et amfiteater i den nordøstlige del af byen var højst sandsynligt også i brug på det tidspunkt. Derfor kunne de kristne i Korinth let forstå hvad Paulus mente da han sagde at apostlene var “et skuespil for hele verden”.
for hele verden, for engle og for mennesker: I denne sammenhæng henviser det græske ord for “verden” (kosmos) til hele menneskeheden. Paulus nævner altså ikke “engle” for at udvide betydning af udtrykket “verden”, som om det omfattede synlige mennesker og usynlige åndeskabninger. Han siger derimod at det ikke kun er menneskene, men også englene der er blandt dem der ser dette skuespil. I 1Kt 1:20, 21, 27, 28; 2:12; 3:19, 22 bruger Paulus ordet kosmos for at henvise til hele menneskeheden, og i dette vers kan det forstås på samme måde.
dårligt klædte: Det græske ord betyder bogstaveligt “at være nøgen”, men i denne sammenhæng hentyder det til det at være mangelfuldt klædt. (Se studienote til Mt 25:36). Paulus sammenligner åbenbart sit selvopofrende liv med det liv som nogle af de kristne i Korinth havde. De pralede og fremhævede sig selv samtidig med at de levede et forholdsvist behageligt liv. – 1Kt 4:8-10; se også 2Kt 11:5.
affald: De græske ord der i dette vers er gengivet med “affald” (perikatharma) og udskud (peripsema), er stærke udtryk som betyder omtrent det samme. De forekommer kun denne ene gang i De Kristne Græske Skrifter. Begge ord bruges om noget som man ville smide væk efter at have renset en ting, eller noget som man ville skrabe af og skylle væk. Nogle af Paulus’ kritikere betragtede åbenbart ham og hans missionærtjeneste på denne måde.
mennesker til at lære jer hvordan I skal følge Kristus: Bogst.: “opdragere (pædagoger) i Kristus”. På Bibelens tid var der mange velstående græske og romerske familier som havde en opdrager, eller pædagog, til at tage sig af børnene. Denne opdrager var en betroet træl eller en lejet arbejder. Hans opgave var at følge et barn til og fra skole og at beskytte det mod noget der kunne skade det fysisk eller moralsk. Han kunne også få ansvaret for at vejlede barnet i moral og endda at retlede det. (Ga 3:24, 25) Paulus bruger her udtrykket for at beskrive de mænd som havde fået til opgave at tage sig af de kristne i Korinth i åndelig forstand. – 1Kt 3:6, 10.
mig der er blevet jeres far: Paulus sammenligner her sig selv med en far fordi nogle af de kristne i Korinth var hans børn i åndelig forstand. I løbet af det halvandet år han var der, havde han forkyndt den gode nyhed for mange. (ApG 18:7-11) Han var med til at oprette menigheden i Korinth og sørgede for at de blev styrket åndeligt. (1Kt 3:5, 6, 10; se også 3Jo 4). Paulus ønskede dog ikke at ordet “far” skulle bruges om ham som en slags titel, for det ville havde været i modstrid med Jesus’ klare vejledning. – Mt 23:8, 9; se studienote til Mt 23:9.
den måde jeg gør tingene på: Eller “mine metoder; min fremgangsmåde”. Bogst.: “mine veje”. I nogle oversættelser står der “den livsvej jeg følger” eller “den måde jeg lever på”. Men sammenhængen viser at Paulus taler om mere end bare hans kristne livsform. Paulus fortsætter med at sige “det jeg underviser alle menigheder i”, hvilket viser at han taler om sine undervisningsmetoder og de principper han fulgte i sin kristne tjeneste.
hvis Jehova vil: Et udtryk der understreger vigtigheden af at tage Guds vilje i betragtning uanset hvad man gør eller planlægger at gøre. Apostlen Paulus havde altid dette princip i tanke. (ApG 18:21; 1Kt 16:7; He 6:3) Disciplen Jakob tilskyndede også sine læsere til at sige: “Hvis det er Jehovas vilje, vil vi leve og gøre det eller det.” (Jak 4:15) Jakob mente ikke at kristne behøvede at sige udtrykket højt, og de skulle heller ikke bruge det som en tom floskel eller på en overtroisk måde. I stedet skulle de forsøge at finde ud af hvad Guds vilje var, og så handle i harmoni med den. – Se Tillæg C3 introduktion; 1Kt 4:19.