Deres barns tænder

„TÆNDERNE hos vore dages børn er som bekendt i en forfærdende tilstand. De ændrede kostvaner bringer på et stadig tidligere tidspunkt i menneskets tilværelse tandsættet i forfald. Det at finde et fejlfrit tandsæt hos et barn i første klasse, svarer for en skoletandlæge til at vinde den store gevinst i lotteriet. Bogstavelig talt alle har huller,“ skrev Politiken for 1. maj 1966. Det er vigtigt at forældre hjælper deres børn med at bekæmpe tandsygdomme.

Hvis De har børn, hvad kan De da gøre for at hjælpe dem? De kan lære dem hvad de bør vide om tandpleje. Det ville være en god begyndelse at lære dem at værdsætte deres tænder.

Beregnet til mange års brug

De kan hjælpe Deres børn til at forstå hvor fantastiske tænderne egentlig er. For eksempel er emaljen på tænderne det hårdeste stof vi har i legemet. Tænderne kan tåle næsten alt, lige fra hårde bolsjer, nødder og knust is til blødt brød, kager og kogt ris. De kan også udsættes for store temperatursvingninger, alt efter hvad man spiser. Man får måske noget varmt at drikke til maden; det har en temperatur på 80 grader celsius. Og et øjeblik efter spiser man flødeis med en temperatur på 6 grader under frysepunktet. Så er det lige før tænderne begynder at klapre.

Hvis man passer godt på sine tænder kan man have dem længe. Skaberen skabte dem med dét for øje, og det er godt for børn at lære dette. At mange ikke kan bevare deres tænder når de bliver voksne, skyldes som regel deres egen eller deres forældres forsømmelighed. Derfor kan De gøre meget til at Deres børn får og bevarer gode og sunde tænder.

Tændernes tilblivelse

De kan hjælpe Deres børn bedre hvis De ved lidt om hvordan tænderne dannes. Dette kan beskrives i tre punkter: (1) Først dannes tandkronen af cellevæv i kæbebenet, den forkalker og bliver hård; (2) tanden kommer til syne, rodens vækst fortsætter; og (3) den tid kommer da tanden må plejes; roddannelsen fuldendes og hele tandkronen bliver synlig.

De fleste blivende tænder er først helt udviklede når de er otte til ti år gamle. Nogle af disse år går med at tanden dannes i kæbebenet. Mælketænderne begynder sædvanligvis allerede at dannes mens barnet befinder sig på fosterstadiet; denne udvikling begynder allerede i svangerskabets anden eller tredje måned. Seks-års-kindtanden, der jo ikke udskiftes, begynder at blive til på et tidspunkt mellem svangerskabets syvende måned og fødselen. Indtil treårsalderen vokser kronen til sin fulde størrelse og forkalkes.

Barnet er gerne seks-syv år gammelt når denne tand kommer til syne i munden, men tandens rod er først helt udviklet når barnet er ni eller ti år gammelt. Tænk engang: Tanden er ti år om at blive til! Det må have været meningen at den skulle holde længe.

I den periode hvor tænderne dannes kan man selv gøre meget for at de skal blive sunde og stærke.

Ernæringens betydning

Når man tænker på at de permanente tænders tilblivelse halvdelen af tiden finder sted i kæbebenet under tandkødet, forstår man bedre hvorfor en god kost er så vigtig for sunde tænder. Undersøgelser har vist at „forekomsten af caries . . . hænger sammen med særlige ernæringsmæssige afvigelser under tændernes dannelse“.

Tænderne afslører således hvor sund ens føde har været. Ja, hvis nogle af de nødvendige næringsstoffer mangler når tænderne dannes, får den færdige konstruktion måske visse svagheder som gør tænderne mere sårbare.

Næsten alle mælketænderne, og også nogle af de blivende tænder, begynder at blive til mens barnet endnu befinder sig på fosterstadiet. Moderens kost må derfor være nærende; hun bør måske endog tage mineral- og vitamintilskud for at sikre sig at barnets tænder, og også andre væv i legemet, får den rette næring.

Når barnet er født og selv begynder at spise, bør forældrene bestræbe sig for at påvirke barnet i den rigtige retning, for sunde spisevaner udvikles bedst i de første leveår.

Den daglige føde bør indeholde de vigtigste næringsstoffer i passende variation; dette indbefatter både proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. Selv om der er stor forskel på kosten i de forskellige verdensdele, vil det altid være en god idé at forældre opmuntrer deres børn til at spise frisk frugt og grøntsager. Rå frugt og grøntsager har mange fordele fremfor raffinerede og forarbejdede fødevarer. De indeholder ikke blot vigtige næringsstoffer; deres konsistens kræver desuden at man tygger dem bedre, og det i sig selv er godt for tænderne og tandkødet. Sørg for at barnet ikke blot spiser hvad det kan lide, men også hvad der er sundt.

Der er andre ting der har indflydelse på om ens tænder bliver sunde, som for eksempel sygdom og arvelige anlæg. Den slags kan man ikke gøre så meget ved, så man må sætte ind på de områder hvor man kan opnå de bedste resultater. Der findes naturligvis ingen universalkost som vil forhindre huller i tænderne hele livet, men der er visse fødevarer som er langt at foretrække fremfor andre.

Når tænderne er brudt frem

I det foregående har vi stort set kun beskæftiget os med hvordan man kan hjælpe sit barn til at få sunde tænder. Men når tanden begynder at bryde frem i mundhulen befinder den sig pludselig i helt nye omgivelser. Den udsættes nu for angreb fra madrester og syredannende bakterier; dette kan medføre at den hårde emalje gennembrydes og at der bliver et hul i tanden. Nogle tænder bliver så ødelagte at de må trækkes ud.

Man kan bekæmpe de skadelige virkninger af sådanne syreangreb på to måder: Ved at nedsætte forbruget af raffineret sukker, og ved at børste tænderne omhyggeligt.

Vor tids fødevarer indeholder store mængder raffineret sukker og kulhydrater der hurtigt gærer. Dette kan i forbindelse med visse bakteriearter være yderst skadeligt for tænderne. Forskere ved nu at tænderne nedbrydes hurtigere hvis man spiser store mængder af sådanne kulhydrater. Hvis derimod raffinerede fødevarer helt eller delvis udelukkes fra børnenes kost, vil tænderne kun angribes langsomt, eller nedbrydningsprocessen vil standse helt.

Nogle børn får lettere huller i tænderne end andre, og hos dem nedbrydes tænderne hurtigere end hos andre. Men det står dog fast at problemet med mange huller i tænderne for en stor del skyldes at børnene spiser for mange søde sager.

Det er forældrene der må tage initiativet til at nedsætte forbruget af søde sager. Forældre der selv spiser store mængder kager, bolsjer og chokolade, vil få stort besvær med at overbevise deres børn om at de ikke må gøre det samme. Børns lyst til søde sager melder sig meget tidligt. Hvis sådanne ting altid er tilgængelige i hjemmet, vil barnet få dårlige spisevaner. Det betyder ikke at man behøver helt at undgå at spise søde sager; hvis man bagefter børster tænderne omhyggeligt kan man forhindre at der dannes huller.

Rigtig mundhygiejne

Man kan som regel lære et barn at børste tænder allerede når det er to år, og man bør i hvert fald gøre det inden det bliver tre år gammelt. Det er naturligvis vigtigt at forældrene holder øje med om det bliver gjort. Det er for eksempel en god idé at forældrene børster tænder samtidig med børnene og på den måde sætter børnene et godt eksempel; det vil hjælpe dem til at gøre tandbørstning til en vane.

Når barnet selv har børstet sine tænder, kunne en af forældrene børste dem efter så man sikrer sig at det er gjort grundigt. Især tyggefladerne på kindtænderne bør børstes omhyggeligt.

Forkert tandbørstning er også tit skyld i at kindtænderne angribes på de flader der vender ud mod kinden og ind mod tungen. Man får ikke fjernet de madrester der samler sig nede omkring tandkødet, og de danner derfor en hvid ring rundt om tanden på dette sted. Selv efter at madresterne er fjernet, kan den syre som de sammen med bakterierne har frembragt, efterlade en hvid ring i emaljen, den første begyndelse til caries. Man kan i stor udstrækning undgå dette ved at børste tænderne rigtigt.

Hvis man skal gøre tænderne ordentligt rene ved tandbørstning, kræver det øvelse og grundighed. Ved treårsalderen har et barn sædvanligvis fået de tyve mælketænder. Hver af disse tænder har fem flader der skal børstes; det vil sige at man har hundrede tandflader at være opmærksom på. Hvis man har fået de blivende tænder, har man 32 tænder eller 160 tandflader at holde rene. Tænk på det næste gang De fatter om tandbørsten!

De fleste holder sikkert deres tænder rene ved at børste dem. Men det er ikke nok at børste dem på en tilfældig måde som man har lært for længe siden. Der findes adskillige måder som anbefales af tandlæger.a I november 1969 kunne man i Journal of the American Dental Association læse: „Effektiv mundhygiejne er mere et spørgsmål om teknik og grundighed end om de materialer man bruger.“ Ved øvelse kan man forbedre sin teknik og opnå større grundighed.

Hvis man foruden at børste tænderne renser dem på anden måde, for eksempel ved hjælp af tandtråd eller tandstikkere, skulle man gøre dette først, især hvis man bruger en tandpasta eller et tandpulver der indeholder medikamenter. Disse midler må bringes i nær kontakt med tænderne for at yde mest mulig gavn.

Når man skal rense mellem tænderne er tandtråd uden tvivl det bedste middel man har. Når man forsigtigt trækker den ned mellem tænderne kan man fjerne de madrester som tandbørsten aldrig ville have nået. Dette har stor betydning da caries og tandrodsbetændelse ofte begynder mellem tænderne. Når man har renset tænderne med tandtråd bør man skylle munden omhyggeligt for at fjerne de løsnede madrester. Hvis man bagefter børster tænderne og tandkødet grundigt, vil munden være forfriskende ren.

Nu har man ikke altid lige sin tandbørste ved hånden. Hvis dette er tilfældet kan man til nød bruge en ren vaskeklud. Når man ikke har andre muligheder vil det altid være gavnligt at skylle munden.

Huller i tænderne

Huller i tænderne viser sig gerne som små mørke pletter i tyggefladernes revner og sprækker, eller som mørkegrå pletter mellem tænderne. Det hænder at madrester presses ned i disse små revner og spalter, og det kan være vanskeligt at fjerne dem igen. Når mundens bakterier kommer i forbindelse med madresterne, dannes der syre, og det er denne syre som anretter skaden. Der skal naturligvis mange syreangreb til før emaljen er gennembrudt, men når syren først er nået ind til det indre af tanden, dentinen, som er meget blødere, foregår nedbrydningsprocessen langt hurtigere.

Det bedste tidspunkt at standse denne proces på, er altså før den starter, og det gør man ved hurtigst muligt at fjerne madresterne, især kulhydraterne, fra tænderne. Dette betyder at man må lære børnene at børste tænder både efter mellemmåltider og hovedmåltider.

Børst alle mistænkelige steder særlig omhyggeligt. Hvis stedet stadig er mørkt eller misfarvet efter at man har børstet det omhyggeligt, vil det være klogt at gå til tandlægen. Jo mindre hullet er når det bliver opdaget, jo nemmere vil behandlingen være.

Når et barn er tre år gammelt er det godt at tage det med til tandlægen for første gang, også selv om De ingen huller har opdaget. Alle mælketænderne er normalt brudt frem i mundhulen i denne alder, og hvis de skal forblive sunde må de efterses regelmæssigt.

Hver mælketand holder i virkeligheden en plads til den blivende tand, som er ved at udvikles i kæben neden under den. Hvis en mælketand går tabt på grund af sygdom eller andre årsager før den blivende tand er parat til at bryde frem, sker det at de resterende tænder kommer til at stå for tæt sammen, og den blivende tand får måske ikke plads nok.

Ved at hjælpe Deres barn til at beholde alle mælketænderne indtil de har opfyldt deres mission, kan De måske undgå at skulle have barnets tænder reguleret senere. Dette gælder også de blivende tænder. Hvis man mister en blivende tand er det klogt at få en ny sat ind. Man kan naturligvis nok klare sig uden, men en manglende tand forårsager andre problemer; de øvrige tænder kan for eksempel ændre stilling og blive skæve, og det kan medføre at der lettere samler sig madrester imellem dem.

Der er således meget at tage i betragtning hvis man vil sørge for at ens børn får sunde tænder og bevarer dem. Lær Deres børn god tandhygiejne, mens de er små; de vil være Dem meget taknemmelig når de bliver ældre.

[Fodnote]