„Dit ord er sandhed“

„Du må ikke bedrive hor!“

„HOR er næsten blevet et uskyldigt og harmløst tidsfordriv.“ Sådan mente nogle af de psykiatere der deltog i American Psychiatric Associations årlige møde i 1969. Og det er ikke så mærkeligt, for den nyeste statistik viser at 60 procent af gifte mænd og 35 til 40 procent af gifte kvinder indrømmer at de har bedrevet hor.

Generaldirektøren for The Institute for Rational Living, psykologen Albert Ellis, har udtrykt sig i samme retning ved at sige at „ægteskabsbrud kan være en udmærket hjælp til at bevare et ægteskab“. Han mener at en ’god’ ægteskabsbryder „kan have et forhold til en anden uden at ødelægge sit ægteskab eller forholdet til sin familie“ og at han således kan føle „at en forbindelse uden for ægteskabet gavner ham mere end den skader“. Selv præster har taget ægteskabsbrud i forsvar.

Men sådan siger Guds ord ikke. Skaberen, Jehova Gud, har, som den der har skabt mennesket og udstyret det med evnen til at formere sig, også ret til at bestemme hvordan denne evne skal bruges. Det syvende bud i den lov han gav Israels folk lyder: „Du må ikke bedrive hor!“ Og straffen for overtrædelse var døden. — 2 Mos. 20:14; 5 Mos. 22:22.

Der kan ikke råde tvivl om at det også er forbudt kristne at bedrive hor. Der siges direkte at ægteskabsbrydere ’ikke skal arve Guds rige’ og at „utugtige og ægteskabsbrydere skal Gud dømme“. — 1 Kor. 6:9, 10; Hebr. 13:4.

I dag er der mange som prøver at undskylde ægteskabsbrud, men de bedrager sig selv. Man kan ikke komme uden om det bibelske princip at „hvad et menneske sår, det skal han også høste“. (Gal. 6:7) Overvej engang de mulige følger: En dårlig samvittighed, kønssygdomme, og et uønsket svangerskab. Og hvem skal i det sidstnævnte tilfælde påtage sig ansvaret for opdragelsen af det illegitime barn, og hvem skal sørge for moderen? Vil man gå så vidt at man myrder fosteret ved svangerskabsafbrydelse? Og hvad med den fortvivlelse der rammer ens uskyldige ægtefælle når han eller hun hører at man har bedrevet hor? Den jalousi noget sådant medfører, kan ikke blot føre til skilsmisse men også til mord. — Ordsp. 6:27-35.

Man må også tænke på den psykiske straf der rammer en. Psykologen og universitetsprofessoren dr. L. Salzman har nævnt at ægteskabsbrud hindrer én i at opnå sand lykke i ægteskabet. „Troskab er ikke blot en dyd, den er også en levemåde der giver en produktiv tilværelse større indhold.“ — Time, 19. maj 1969.

Den alvorligste side af sagen er dog at hor medfører Guds mishag. Tænk blot på de sorger kong David måtte igennem fordi han havde bedrevet hor med Batseba! (2 Sam. 12:10-12) En indviet kristen vil som straf blive sat på prøve, ja, han kan endog blive udstødt af den kristne menighed. — 1 Kor. 5:13.

Når man vil beskytte sig selv mod at begå ægteskabsbrud, må man først og fremmest ransage sit sind og hjerte. Det var også hvad Jesus påpegede: „Thi indvendig fra, fra menneskenes hjerte, udgår de onde tanker, utugt, tyverier, mord, ægteskabsbrud.“ Derfor advarer Guds ord: „Vogt dit hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer livet.“ Det kan man gøre ved at undgå at dvæle ved umoralske tanker. Når man vil vogte sit hjerte og beskytte det mod en skadelig tankegang, er det godt at være på vagt over for de indtryk man modtager gennem sanserne. Det er derfor ikke klogt at se en film eller et fjernsynsstykke der fremhæver umoralitet. Bøger og blade der er seksuelt ophidsende og indeholder pornografiske billeder bør man undgå. Jesus sagde at en gift mand kunne gøre sig skyldig i hvad man kunne kalde mentalt ægteskabsbrud hvis han vedblev med at se med begær på en anden kvinde. — Mark. 7:21, 22; Ordsp. 4:23; Matt. 5:28.

Guds forbud mod ægteskabsbrud er meget omfattende. Ja, ifølge det er mange mennesker i dag skyldige i ægteskabsbrud uden at de selv ved det. Hvordan er det muligt? Ved at de har giftet sig igen efter at have opnået en skilsmisse der vel var gyldig efter loven men ikke efter Bibelen. Hvornår er en skilsmisse gyldig ifølge Bibelen? Jesus sagde: „Enhver, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt [det vil sige hor], han bliver årsag til, at der bedrives hor med hende; og den, der gifter sig med en [således] fraskilt kvinde, han bedriver hor.“ — Matt. 5:32.

I Guds øjne er man altså ikke fri til at gifte sig igen blot fordi man har opnået en skilsmisse der er juridisk gyldig. Kun hvis ægtefællen har bedrevet hor, kan man gøre det uden at komme i konflikt med Bibelen. Men hvad nu hvis man ikke har kendt dette bibelske krav, og derfor har overtrådt det ved at gifte sig igen efter en ubibelsk skilsmisse? Hvad gør man i sådan et tilfælde? Søger separation? Nej, den juridisk gyldige skilsmisse har fået et bibelsk grundlag ved at man har haft kønslig forbindelse med sin nye ægtefælle, og det første ægteskab er således ikke gyldigt længere. Det er sandt at man derved har begået en synd, men hvis man angrer den og viser sin oprigtighed ved at skuldre sit ægteskabelige ansvar, kan man opnå tilgivelse for den så vel som for andre synder man begår på grund af uvidenhed.

Uvidenhed kan også være skyld i at nogle har begået ægteskabsbrud på en anden måde, nemlig ved at en kvinde er blevet kunstigt befrugtet med sæd der ikke stammer fra hendes mand, eller ved at en mand har afgivet sæd til et sådant formål. I 1963 blev det ved en retssag i New York Kings County afgjort at ved „kunstig befrugtning i tilfælde hvor en tredje part er donor gør faderen sig skyldig i ægteskabsbrud, uanset om befrugtningen sker med eller uden ægtemandens samtykke, og . . . at et barn der undfanges på denne måde ikke vil være født inden for ægteskabet og derfor vil være illegitimt“.

Der er mange andre problemer forbundet med kunstig befrugtning. Barnet kan ikke få at vide hvem dets rigtige fader er. Man kender tilfælde hvor ægtemanden er blevet så jaloux på den ukendte donor at det grænsede til sindssyge. Og kvinder har været så nysgerrige efter at få at vide hvem den ukendte donor var, at de har stjålet journaler fra hospitalet for at finde ud af det.

Bibelen taler også om åndelig utroskab. Når en kristen ikke lever op til sit indvielsesløfte begår han åndelig utroskab; som disciplen Jakob skrev: „I utro [ægteskabsbrydersker, NW]! ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der gerne vil være verdens ven, gør sig altså til Guds fjende.“ Da det er Satan Djævelen der styrer verden, kan man ikke både behage den og Jehova Gud på samme tid. — Jak. 4:4.

Skaberen, Jehova Gud, er den højeste dommer i moralske spørgsmål. Hans forbud imod ægteskabsbrud er både retfærdigt og viist. Enhver som ønsker at behage Gud og opnå et langt liv i lykke må sætte alt ind på at undgå både fysisk, mental og åndelig utroskab. — 1 Pet. 3:10-12.