Glem ikke Deres fødder

HVIS De har vænnet Dem til altid at køre i bil, kan De finde ny glæde ved at gå på Deres fødder. Hjul kan føre Dem hurtigere til Deres bestemmelsessted; men hvis det udelukkende gælder fornøjelsen er der intet bedre transportmiddel end fødderne — hvis de vel at mærke er i god stand. Kun til fods kan man glæde sig fuldt og helt over jorden. De majestætiske bjerges skønhed, den dejlige skovs duft og fuglenes smukke sang er ting man kan glæde sig over i særlig grad når man går.

Men fødderne gør mere end at bringe os fra sted til sted. De reagerer automatisk på vore sanser, og på vore indre følelser. De stamper vredt i gulvet, de danser af glæde, og de går nervøst frem og tilbage.

De der er ældre men stadig raske til bens, kan ved at spadsere give deres hjerte, lunger og muskler den nødvendige motion, hvilket resulterer i en øget blodcirkulation, en bedre appetit og en sundere søvn.

Hvor skønt er det ikke at kunne hoppe, danse, løbe på skøjter eller blot at gå en lille tur! Der er ingen tvivl om at fødderne blev skabt til at samarbejde med alle legemets andre lemmer til gavn for hele ens velbefindende. Fortjener de derfor ikke at blive behandlet som noget meget værdifuldt?

Føddernes fantastiske bygning

Man vil sætte større pris på fødderne hvis man ser dem med en fodspecialists øjne, eller måske med en ingeniørs. Skønt de er enkle i opbygning, er de vældige i styrke; de går cirka 120.000 kilometer i en gennemsnitlig levetid på halvfjerds til firs år. For at kunne tåle alle de stød der er forbundet med dette, udgør hver fod et indviklet system af 26 knogler og 214 ledbånd.

De er anbragt smukt i forhold til hinanden så de danner en bue (svangen) fra hælen til fodbalden. Når man går er det først hælen der bærer legemets vægt. Derpå flyttes vægten gennem de uregelmæssigt formede fodrodsknogler og de fem lange mellemfodsknogler over på de 14 tåknogler, som giver stødet fremad.

Fodpleje og rigtige sko

Som enhver anden vigtig del af legemet, har fødderne brug for den rette pleje. En smule opmærksomhed giver bonus i form af et bedre helbred og større glæde. Det er ofte blevet sagt: Når det gør ondt i fødderne, gør det ondt over det hele. Og det kan der være noget om. Fødderne kan gøre én nervøs og irritabel. De kan give én hovedpine, få det til at gøre ondt i ben og rygmuskler, give én kvalme, frarøve én appetitten og ofte bringe uorden i hele legemet. Disse grunde skulle være nok til at man passer godt på dem.

Noget af det første man kan gøre for at pleje sine fødder er at vælge sine sko med omhu. Dr. Simon Wikler siger i sin bog Take Off Your Shoes and Walk [Tag skoene af og gå]: „Jeg er nu ikke længere i tvivl om at hovedårsagen til fodbesvær er de sko vi går med.“

Når man vælger sko, er der nogle få ting som er værd at huske: Sko fremstillet af ægte læder og skind giver sveden bedre mulighed for at fordampe. (Hvis man sveder meget i varmt vejr, er sandaler måske en løsning.) Gummihæle anbefales til sko fordi de tager af for stød. Det er bedst at prøve sko sidst på eftermiddagen, da fødderne har en tilbøjelighed til at svulme op i løbet af dagen. Mål begge fødder, den ene er ofte en lille smule større end den anden, og prøv skoen på den største fod. Der bør være mindst en centimeter mellem storetåen og fodnæsen for at tæerne kan bevæge sig frit. Det er uklogt at gøre forsøg på at tvinge fødderne ned i sko der ikke passer.

Moden tager kun lidt hensyn til fodens velvære eller til sundheden; det gælder især damesko. Høje hæle og smalle og spidse tånæser passer ikke til fodens struktur og bærer en stor del af skylden for at kvinder har fire gange så meget fodbesvær som mænd.

Med hensyn til børn er det klogt ikke at prøve at spare ved at købe sko der kan holde længe. Børnene har brug for nye sko ret ofte — hver fjerde til ottende uge når de er mellem to og seks år gamle.

Sokker til børn kan forårsage deformiteter hvis de strammer; også sokker af elastisk materiale kan blive for små, hvilket man må være vågen for. Når det drejer sig om spædbørn, må man passe på hvis man svøber noget omkring dem, at ikke deres små fødders bløde knogler skal komme i klemme og blive trykket.

Almindelige fejltagelser kan undgås

Skulle De gå hen og glemme Deres fødder, kan De blive mindet om dem på mange måder. Ligtorne, nedgroede negle, platfodethed, knyster, dårligt blodomløb og fodsvamp kan for eksempel tjene som en påmindelse.

Ligtorne fremkommer ved et vedvarende tryk på tæerne. Herved dannes en tyk vækst af cellevæv. Dette øver igen et tryk på det dybereliggende hudlag, og gør det ømt. Ligtorne fremkommer som regel over tåleddene på folk hvis sko ikke passer godt. Hvis der opstår betændelse og der dannes materie under ligtornen, bliver man nødt til at gøre noget ved den. Det er bedst at overlade ethvert indgreb til en læge. Uklog brug af barberblade og fodmedikamenter kan komplicere et simpelt tilfælde. Et molskindsplaster kan dæmpe smerten, men helbredelse på længere sigt er betinget af sko der passer.

En nedgroet tånegl kan skyldes sko der sidder dårligt. Den kan også skyldes strømper der sidder for stramt og som øver et tryk på en dårligt klippet negl. Man må da rense neglen i hjørnerne og lægge sygevat under. I alvorlige tilfælde kan det blive nødvendigt at en læge fjerner neglen. Vil De helst undgå dette, så undgå sko der klemmer tæerne, og klip neglene lige over og ikke for korte.

En knyst er en hård, smertende hævelse på foden, som regel på det første led af storetåen. Her bliver hudvævet rødt og tykt. Da en knyst kan gøre én uarbejdsdygtig, er det bedst at undgå stramtsiddende sko. Man kan ganske vist købe specialfremstillede anordninger som kan dulme smerten, men et kirurgisk indgreb kan blive nødvendigt for at rette tåen ud. Så det kan bedre betale sig at vælge sine sko med omhu.

Når det gælder platfod og knyster kan arvelige svagheder spille ind. Men man kan være på vagt over for det der fremskynder føddernes forfald: at stå eller gå i timevis på hårde gulve der overhovedet ikke giver sig. Folk som ikke kan undgå dette, anbefales at bruge en tyk blød sål der giver efter for trykket. Ortopædiske sko og indlæg kan også give nogen lettelse.

Måske udvikler der sig hård hud under fodbalden; hvis det er tilfældet, kan man få kiler, svangløft og andre hjælpemidler til at lette det usædvanlig store tryk der er på dette område. I mellemtiden må man fortsat se sig om efter sko som virkelig passer, som giver fodens knogler god bevægelsesfrihed og som giver efter når foden udvider sig og svulmer op.

I den snævre ramme som Deres sko danner om Deres fødder, udvikler der sig ofte varme og fugt; under disse omstændigheder kan en sædvanligvis harmløs svamp blive aktiv i en revne i huden. Fodsvamp eller ringorm vil minde Dem om at De bør være mere omhyggelig med Deres fødder. Hvis der skulle vise sig tegn på svamp, kan De vaske fødderne to gange daglig med en uparfumeret sæbe, tørre dem godt mellem tæerne, hvorpå De kan behandle dem med et middel mod svamp. Begynd behandlingen så snart udslættet viser sig, da det let breder sig hvis det først „får fodfæste“. Hvis infektionen breder sig er det som regel bedst at konsultere en fodlæge.

Disse og mange andre lidelser er en pris man må betale for at negligere sine fødder. Man betaler med tid, penge, velvære og bekvemmelighed. Hvis man imidlertid ofrer fødderne en smule opmærksomhed hver dag, lønner det sig øjeblikkelig, ligesom det også i fremtiden vil give bonus.

Noget der kan hjælpe én til at slappe af er fodmassage. Dette gøres ved at man med fingrene masserer fødderne med en rullende bevægelse, idet man bruger coldcreme eller olivenolie for at gøre gnidningsmodstanden mindre. Hvis man er nervøs og anspændt, vil massagen de første sekunder kunne mærkes temmelig meget; men udvis blot selvbeherskelse og massér endnu kraftigere; inden længe vil De kunne slappe fuldstændigt af.

Deres fødder er skabt til Dem og ingen anden. Større værdsættelse af fødderne vil betyde større værdsættelse af ham der gav os fødderne, et udtryk for vor taknemmelighed imod den store Skaber og Mesterkonstruktør, Jehova.

Glem ikke Deres fødder. Og endnu vigtigere: glem ikke ham som gav Dem fødderne!