En regering som vil udfri menneskeheden

I GODT nitten hundrede år har Jehova Gud været i færd med at danne en regering som vil bringe den syndige og døende menneskehed udfrielse. Fra menneskeslægten har han udvalgt medlemmer til denne regering og bragt dem sammen i enhed under sin søn. (Ef. 1:9, 10) De oprejses til udødeligt liv i himmelen, hvor de skal tjene som kongepræster. (1 Kor. 15:42-54; Ef. 1:3-23; Åb. 20:6) Sammen med Jesus Kristus vil disse kongepræster forvalte goderne af Jesu sonoffer og udfri menneskeheden fra trældommen under synd og død. Milliarder af døde vil blive oprejst til liv og få gavn af deres tjeneste. — Apg. 17:31.

Hvordan kan vi nu vide at Jesu Kristi og hans medregenters styre ikke vil have nogen af de kedelige træk man ser hos regeringerne i dag? Hvordan kan vi have tillid til de herskere som Gud har udvalgt gennem de forløbne århundreder?

Når man tænker på det herredømme mennesker har udøvet, får man ikke megen tiltro til at nogen regering kan løse vore mange problemer. Op gennem historien har det som oftest været social status, stand, militær kunnen, berømmelse, rigdom eller lignende der har afgjort hvem der har siddet inde med magten. I mange lande i dag vil selv den mest kvalificerede få svært ved at opnå et regeringsembede uden støtte fra stærke politiske partier og store bidrag til valgkampagner. Det er ikke lykkedes nogen at udtænke et system som kan sikre at de der kommer til magten, er så ubestikkelige at de ikke kan korrumperes eller forledes til at benytte deres stilling i selvisk øjemed.

Prøvede, kvalificerede herskere

Hvad da med kongepræsterne i Guds regering, Guds himmelske rige? Den måde disse kongepræster opnår deres stilling på, er helt anderledes end den måde man har fulgt i verden. Bibelen viser klart at hverken social status, uddannelse, stand, verdslig berømmelse, penge eller lignende vil give dem adgang til den himmelske regering. (1 Kor. 1:26, 27) De opnår heller ikke stillingen gennem valgkampagner. Hver enkelt må prøves til embedet. Under vanskelige forhold må hver enkelt vise at han ejer integritet og tænker mere på andres velfærd end sin egen. (Apg. 14:22; 1 Joh. 3:16-18) Jehova Gud, som er i stand til at læse hjertets motiver, er den der afgør om vedkommende har de nødvendige kvalifikationer. — 1 Sam. 16:7; Joh. 6:44; 2 Tess. 1:11; Åb. 22:11-15.

Tænk på hvad den ypperste i denne regering, Jesus Kristus, måtte gennemgå. Som Guds enestefødte søn i himmelen havde han alt. „Skønt han var rig,“ siger Bibelen, „blev han fattig.“ (2 Kor. 8:9) Frivilligt gav han afkald på sin høje stilling i himmelen for at blive et menneske, og han lærte lydighed mod sin Fader under ugunstige omstændigheder. Han gennemgik mange lidelser og døde til sidst på en henrettelsespæl som den værste forbryder. (Fil. 2:5-8; Hebr. 5:7, 8) På grund af det han oplevede på jorden forstår han virkelig menneskenes behov og kan være medfølende over for dem. — Hebr. 2:17, 18.

Som menneske viste Jesus Kristus dyb omsorg for andre og inderlig kærlighed til dem. Villigt og ivrigt kom han de nødstedte til hjælp. (Matt. 14:14; Mark. 6:34) Han gav også bevis for at han fuldt ud var i stand til at løse de alvorlige problemer menneskeheden har at slås med. Med styrke fra Gud helbredte han syge, lamme og vanføre, åbnede blindes øjne, lukkede døves ører op, gjorde stumme talende, bespiste tusindtallige skarer og oprejste endog døde. Disse ting skete virkelig. Øjenvidner har berettet om det. — Matt. 11:5; 14:16-21.

De der kommer til at herske sammen med Jesus Kristus, kan ikke være som de politikere der lover meget men glemmer at holde det når først de er kommet til magten. Bibelen siger følgende om dem der skal være i himmelen sammen med Kristus: „I deres mund er der ikke fundet løgn; de er dadelfri.“ (Åb. 14:5) I lighed med Jesus Kristus må de vise sig at være uselviske og selvopofrende, villige til at dø for deres kristne brødre. — 1 Joh. 3:15-18.

Hvad de jordiske regeringer angår, ser man ofte at de styrende ikke virkelig forstår befolkningens problemer. Det kan man imidlertid ikke sige om de mænd og kvinder som Jehova Gud har udvalgt gennem de forløbne nitten hundrede år. Tilsammen kommer de fra alle mulige miljøer og samfundslag. Der er ikke det menneskelige problem eller den menneskelige prøvelse de ikke har været ude for. De er blevet spottet og bagtalt, hadet og mishandlet, og nogle af dem har endog lidt en voldelig død. (Joh. 15:19, 20) Til trods for deres svaghed og ufuldkommenhed er det lykkedes dem at bevare en godkendt stilling ind for Gud. Eftersom de ved hvad det vil sige at lide som mennesker, kan de virkelig føle med ufuldkomne mænd og kvinder og give dem netop den hjælp de har behov for.

Som udødelige åndeskabninger vil de også have magt til at hjælpe menneskeheden. Døden vil ikke sætte en stopper for den gavnlige tjeneste de yder. De vil have rigelig tid til at føre menneskeslægten frem til fuldkommenhed. Bibelen viser at Gud har afsat en periode på tusind år til denne opgave. — Åb. 20:6.

Ifølge Guds ord vil Jesus Kristus og hans kongepræster have jordiske repræsentanter til at hjælpe sig i dette vigtige arbejde. (Sl. 45:17) Hvilken slags mennesker vil det være? Kongen Jesus Kristus vil ikke bruge arrogante, selviske mennesker. I sin store kærlighed ofrede han villigt livet for menneskeheden, og han kan derfor umuligt tolerere at de der skal repræsentere ham, er nogen som søger at udnytte andre for egen fordels skyld. Han vil have samme indstilling som fortidens kong David, der sagde: „Den opblæste og den hovmodige tåler jeg ikke. Til landets trofaste søger mit øje, hos mig skal de bo; den, der vandrer uskyldiges vej, skal være min tjener.“ — Sl. 101:5, 6.

Alvorlige problemer afskaffes

De kvalifikationer som Jesus Kristus, hans kongepræster og Rigets jordiske repræsentanter sidder inde med, er en garanti for at de vil beskytte retfærdselskende menneskers interesser og velfærd. De vil ikke tolerere at der opstår et grådigt kommercielt system som bygger på konkurrenceånd og ønsket om så stor fortjeneste som muligt. De vil heller ikke tillade at nogen hindrer en ligelig fordeling af fødemidler og andre fornødenheder. Alle mennesker, ikke blot nogle få, vil erfare frihed for nød. Der vil være rigeligt til alle. Bibelen siger: „Hærskarers [Jehova] gør . . . et gæstebud for alle folkeslag med fede retter og stærk vin, med fede, marvfulde retter og stærk og klaret vin.“ — Es. 25:6.

Hvordan så med forureningen og den dårlige forvaltning af jordens ressourcer man ser i dag? Bibelen oplyser at Jesus Kristus i sin førmenneskelige tilværelse samarbejdede med sin Fader ved skabelsen. (Joh. 1:3; Kol. 1:15, 16) Derfor kender han de forskellige kredsløb der er med til at opretholde plante- og dyrelivet. Som konge kan han således bibringe sine undersåtter den viden de behøver for at undgå at forurene jorden og udnytte dens ressourcer forkert. Han kan også vise dem hvordan de iklæder jorden paradisisk skønhed og får størst glæde af dens frugtbarhed. — Jævnfør Første Mosebog 1:28; 2:15.

Alvorlige familieproblemer, misforståelser og uoverensstemmelser som skyldes den menneskelige svaghed og ufuldkommenhed vil ophøre efterhånden som Jesus Kristus og hans medregenter hjælper menneskene til at vokse frem til fuldkommenhed. Det vil også bevirke at alle andre følger af den nedarvede synd forsvinder, som for eksempel sygdom, alderdom og død. Ved hjælp af Riget vil Gud „tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere“. — Åb. 21:4.

Ingen vil da behøve at frygte for lovløshed, krig, uretfærdighed eller undertrykkelse. Alle vegne vil folk lære det der tjener fredens interesser. (Es. 2:4) Alle vil blive retfærdigt behandlet. I en profeti om hvordan Jesus Kristus vil dømme, siger Bibelen: „Han dømmer ej efter, hvad øjnene ser, skønner ej efter, hvad ørerne hører. Han dømmer de ringe med retfærd, fælder redelig dom over landets arme.“ — Es. 11:3, 4.

Aldrig igen vil menneskene komme ud for den rå konkurrenceånd, skuffelser eller den kedelige ensformighed der ofte er forbundet med et arbejde i den nuværende ordning. Folk vil finde glæde i at udføre produktivt arbejde, i bevidstheden om at det hele ikke en dag bliver taget fra dem eller mister sin værdi på grund af ugunstige forhold. En af Esajas’ profetier viser at der er et gudgivent grundlag for at nære denne overbevisning. Vi læser: „Da bygger de huse og bor der selv, planter vin og spiser dens frugt; de bygger ej, for at andre kan bo, de planter ej, for at andre kan spise; thi mit folk skal opnå træets alder, mine udvalgte bruge, hvad de virker med hånd; de skal ikke have møje forgæves.“ — Es. 65:21-23.

Guds rige ved Kristus er løsningen på menneskehedens mange problemer. Det alene kan indføre fred, sikkerhed og retfærdighed for alle. Hvornår vil dette rige overtage det fuldstændige herredømme over jordens anliggender?

[Illustration på side 13]

Guds rige vil snart gøre jorden til et paradis