Indblik i de homoseksuelles verden

HOMOSEKSUALITET — hvad forbinder De med dette ord? De fleste har kun ret begrænset indsigt i spørgsmålet. Mens de homoseksuelle i dag mere end nogen sinde før forlanger hensyn og forståelse, er det stadig kun ganske få der er villige til at kaste et blik ind i deres verden og finde ud af hvorfor de homoseksuelle, eller homofile, er som de er.

Mange har selvfølgelig en vis elementær forestilling om hvad en homoseksuel er. Men deres forståelse er som regel ret overfladisk. Den første del af ordet homoseksuel kommer af det græske ord homós, som betyder „ens, samme“. En homoseksuel er altså en som foretrækker seksuel omgang med personer af sit eget køn. Mandlige homoseksuelle foretrækker mænd, og kvindelige foretrækker kvinder. Men dermed er langtfra alt om sagen sagt.

Den homoseksuelles verden må betragtes netop som en hel verden — en kultur eller livsform helt for sig selv. Det drejer sig ikke blot om hvad den homoseksuelle foretrækker rent seksuelt. En udenforstående vil kun delvis kunne sætte sig ind i forholdene i den omtalte verden. Ikke desto mindre er der i de seneste år kastet mere og mere lys over sagen. Især i de sidste fem år er der fra homoseksuelles egen side fremkommet flere oplysninger om deres liv.

Hvem er de homoseksuelle?

Til at begynde med er det godt at gøre sig nogle ting klart. En homoseksuel er ikke nødvendigvis transvestit. En transvestit er en person der måske ønsker at høre til det modsatte køn og derfor klæder sig og opfører sig som det modsatte køn. Nogle (transseksuelle) går så vidt at de ligefrem prøver at skifte køn ved en operation. Hvis det drejer sig om mænd får de tilført hormoner som får brysterne til at vokse og blødgør huden; deres kønsorgan fjernes, og der dannes en kunstig skede, for eksempel af følsomt væv fra penis eller fra pungen. De kan naturligvis ikke føde børn, men kan alligevel opnå en vis orgasme ved samleje.

Kvindelige transseksuelle får tilført hormonet testosteron, hvorved hårvæksten i ansigtet og på brystet forøges. I nogle tilfælde bringes clitoris ad kunstig vej til at vokse, eller der påsættes en kunstig penis, hvormed en kvindelig seksualpartner kan tilfredsstilles.

Men dette gælder kun et fåtal af de homoseksuelle. En del af dem vil gerne have sig frabedt at blive sat i bås med transvestitter og transseksuelle, ja, mange af dem regner ikke disse for særlig meget. De fleste homoseksuelle mænd vil, hvis man spørger dem, give udtryk for at de er glade for at være mænd og ikke har noget ønske om at være kvinder. Men hvad det seksuelle angår foretrækker de altså andre mænd.

Der er visse former for beskæftigelse der især synes at tiltrække homoseksuelle, for eksempel frisørfaget, modebranchen, boligindretning og de udøvende kunster. Det siges at 31 procent af 58 forestillinger i New Yorks teaterkvarter Broadway i sæsonen 1967/68 var produceret af homoseksuelle; 38 procent havde homoseksuelle instruktører.

Men det er forkert at tro at der kun findes homoseksuelle inden for disse professioner. En skribent der selv er homoseksuel, siger: „De fleste homoseksuelle jeg har kendt har arbejdet i erhvervsgrupper som forretning, bankvæsen, jura og medicin, som præster og som lovhåndhævere — og adskillige af dem har været professionelle idrætsfolk.“ Interessant nok synes nogle homoseksuelle at foretrække såkaldt maskuline job, måske fordi de derved ikke uden videre vil blive identificeret som homoseksuelle.

Hvor mange er der?

Eftersom mange ikke ønsker at være kendt som homoseksuelle er det svært at afgøre nøjagtigt hvor mange der er. I en af verdens største byer, New York, anslår man med et bredt skøn at der er et sted mellem 50.000 og flere hundrede tusind. Politiet i New York blev engang spurgt hvor mange homoseksuelle der var i byen, men man svarede at man ikke engang ville prøve at gætte. I en by i Texas med over 800.000 indbyggere hævdes der at være 50.000 homoseksuelle, skønt kun 600 af dem kendes som sådan.

Hvorfor er der så mange homoseksuelle der hemmeligholder deres tilbøjelighed?

Af flere grunde. De er måske bange for at blive fyret fra deres arbejde, miste deres familie eller blive udsat for et stærkt socialt pres. Derfor træder de ikke åbent frem som homoseksuelle. Mange af dem har endda held til at holde forholdet skjult for deres ægtefælle; det kan for eksempel være tilfældet med „biseksuelle“, dem der tiltrækkes seksuelt af begge køn.

For over femogtyve år siden fremgik det af dr. Kinseys berømte rapport at 25 procent af de amerikanske mænd han interviewede havde haft „homoseksuelle erfaringer ved mere end én lejlighed“. Dr. Wardell Pomeroy, en af de oprindelige medarbejdere i Kinseys forskerhold, hævder i dag at der ikke er sket nogen procentvis forøgelse i antallet af homoseksuelle, men at mange der tidligere var homoseksuelle i hemmelighed, nu ikke mere lægger skjul på det. At de homoseksuelle har markeret sig kraftigere i de sidste fem år, kan næppe nægtes. Men samtidig kan det være svært at tro at denne større åbenhed ikke netop har betydet en faktisk forøgelse i antallet af homoseksuelle. Under alle omstændigheder kan man stille dette spørgsmål: Hvilke faktorer har bidraget til denne åbenhed og den mulige forøgelse i antallet af homoseksuelle?

En af de vigtigste faktorer er sikkert offentlighedens støtte. I mange lande, ikke mindst De forenede Stater, blev der i tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne gjort meget for at sikre forskellige minoriteter i samfundet flere borgerrettigheder. Der var ikke bare tale om forskellige racers og folkegruppers rettigheder, men også om de homoseksuelles.

Massemedierne har berettet om deres protestdemonstrationer, og har lejlighedsvis fremstillet deres klagepunkter i et gunstigt lys. Den forskelsbehandling de udsættes for på bolig- og arbejdsmarkedet har fået stor omtale. Der er blevet peget på nogle tilsyneladende inkonsekvente holdninger hos myndigheder som tolererer stofmisbrug og prostitution.

Samtidig har mange kendte læger, skribenter og sagførere åbent erklæret at de er homoseksuelle. Dette har i manges øjne givet de homoseksuelle en vis respektabilitet.

Desuden er der, som led i de senere års såkaldte „seksuelle revolution“, blevet eksperimenteret med nye samlivsformer. Unge mænd og kvinder har foretaget sig så godt som alt i deres søgen efter nye spændingsmomenter. Det behøver ikke at overraske nogen hvis et betydeligt antal også har deltaget i homoseksuelle handlinger. For manges vedkommende er det begyndt med masturbation, først egenhændigt, og derefter sammen med en anden af samme køn, måske på en skole, en institution eller rent privat. Derefter har det ene ført det andet med sig. Og parterne er blevet mere og mere inddraget i den homoseksuelle verden.

Efterhånden har de fundet sig fastlåst, ikke alene i bestemte seksuelle omgangsformer, men samtidig i en hel homoseksuel kultur. I stadig højere grad er det homoseksuelle mennesker de lærer at kende, og dette påvirker efterhånden både deres påklædning og deres smag hvad angår musik og andet. Efterhånden tilhører de helt og holdent den homoseksuelle verden.

Den homoseksuelle verden breder sig

Denne verden har nu bredt sig så meget at en homoseksuel der flytter til en anden by som regel kan regne med at finde nogle ligesindede dér. I mange større byer findes der både barer, restauranter og klubber som er forbeholdt homoseksuelle. Man kan opsøge homoseksuelle rejsebureauer, feriecentre og kontaktbureauer. Man kan læse tidsskrifter for homoseksuelle, og nogle af disse har et oplag på titusinder af eksemplarer. Man kan også læse bøger skrevet af og for homoseksuelle, og man kan endda slå op i særlige ordbøger hvor ord og udtryk forbundet med denne livsform er forklaret.

Kunstudstillinger og modeopvisninger for homoseksuelle er dukket op. Forretningsfolk ved at den homoseksuelle verden ikke er ligefrem fattig. For ikke så længe siden meddelte det amerikanske blad After Dark, der især henvender sig til homoseksuelle læsere, at dets abonnenter havde en gennemsnitsindkomst på 108.000 kroner om året. Treogtres procent af dem var college-uddannede, og over 70 procent af dem ejede aktier eller obligationer. Cirka 40 procent havde været i Europa inden for de sidste fem år. Bladets oplag steg for øvrigt fra 49.500 til 71.300 på blot ét år.

Dertil kommer at en homoseksuel, uanset om han åbent bekender sig som sådan eller ej, sandsynligvis vil kunne træffe andre homoseksuelle under sit daglige arbejde. Hans sagfører, læge eller tandlæge kan være homoseksuel. Der er endda også, både i Danmark og andre lande, åbnet særlige kirker for dette publikum. En homoseksuel kirke i Los Angeles, The Metropolitan Community Church med Troy Perry som leder, hævder at være blandt byens bedst besøgte kirker; den har nu cirka halvtreds underafdelinger i byer i De forenede Stater, Canada og Storbritannien.

Det at høre til den homoseksuelle verden omfatter altså langt mere end ens egen seksuelle orientering. Det er en livsform, og alt i den omtalte verden er beregnet på at få den homoseksuelle overbevist om at det er „rart“ at være i hans situation.

Men er det virkelig „rart“? Tror de homoseksuelle selv på at deres livsform er lykkelig? Den for hvem den homoseksuelle livsform er helt ny, vil måske tro det. Men det er rimeligt at spørge: Giver homoseksualitet virkelig et mere tilfredsstillende liv? Kan det sikre en tryg fremtid? Det er nødvendigt at stille disse spørgsmål. Og det er kun rimeligt at høre hvordan nogle der selv er homoseksuelle, vil besvare dem.

Hvad siger de? Og hvad har deres erfaringer vist?