Udnyt farvernes virkning

HVORFOR nyder man synet af en skyfri himmel? Hvad er det der får en til at beundre et smukt blomsterarrangement? Hvad får en til at standse op og betragte en regnbue?

Er det ikke i hvert af disse tilfælde farverne der vækker ens beundring? Farver gør et stærkt indtryk på os mennesker. Brugt på den rigtige måde kan farver opmuntre en der er deprimeret, føre til øget produktivitet på arbejdspladsen, berolige oprevne nerver og tjene andre nyttige formål.

Men hvad er farve? Hvordan kan man udnytte farvernes virkning?

Hvordan opstår farverne?

Var De klar over at de røde æbler De ser hos grønthandleren eller i supermarkedet, ikke er røde i sig selv? Græsset er heller ikke grønt! Tingene har ingen farve i sig selv. Det vi opfatter som farve, stammer fra noget andet end selve den genstand vi betragter.

Farve er en egenskab ved lys. Er der intet lys, som for eksempel om natten, har tingene heller ingen farve. Hvordan virker lyset sammen med de forskellige genstande så der dannes farver?

Fra solen udgår der store mængder „stråling“ eller „elektromagnetisk energi“ af forskellig bølgelængde. Et lille udsnit af disse bølgelængder er synlige. Den længste af de synlige bølgelængder måler kun omkring 0,0007 millimeter fra bølgetop til bølgetop, hvilket vi opfatter som rødt lys. Efterhånden som lysbølgerne bliver kortere, går de over i orange, gult, grønt, blåt, indigo (en dyb violetblå) og violet. De bølgelængder der frembringer violet lys måler kun omkring 0,0004 millimeter fra bølgetop til bølgetop.

Hvordan fremkommer hvidt lys? Hvidt lys opstår når alle bølgelængderne blandes, som det for eksempel er tilfældet i sollyset. Kun når disse bølgelængder udskilles hver for sig, ser man de enkelte farver sollyset består af.

Dette kan demonstreres ved hjælp af en trekantet glasklods, et såkaldt prisme. Hvis man retter en tynd stråle hvidt lys mod en hvid skærm og man så lader lyset gå gennem et prisme, vil det ikke længere være hvidt lys man ser på skærmen, men hele farvespekteret, det vil sige rødt, orange, gult, grønt, blåt, indigo og violet. Hvordan kan det være? Grunden er at prismet bryder hver bølgelængde forskelligt og derved adskiller dem. Det er det samme fænomen man ser hvis solen skinner mens det regner, idet vanddråberne i luften virker som prismer og opdeler lyset i dets grundfarver, hvorved regnbuen fremkommer.

Hvorfor ser man tingene i farver?

Men hvordan kan det være at vi opfatter tingene som om de var røde, gule, blå og andre farver? Grunden er at forskellige stoffer der kaldes pigmenter, absorberer (opsuger) visse lysbølger og tilbagekaster andre. De lysbølger der tilbagekastes fra en genstand, opfatter øjet som genstandens farve. Græsset ser for eksempel grønt ud fordi pigmentet i græsset absorberer alle sollysets bølgelængder undtagen den grønne, der tilbagekastes. Når alle lysets bølgelængder absorberes, ser genstanden ud som om den er sort. Dette sker for eksempel hvis man belyser et blåt håndklæde med gult eller rødt lys. Eftersom håndklædets pigment kun tilbagekaster blåt og der ikke er nogen blå farve i gult eller rødt lys, absorberer håndklædet alle de gule eller røde lysstråler, og forekommer altså sort. Sort er derfor snarere ingen farve end det er en farve.

Forskerne kalder visse farver „primærfarver“. Det er de farver som man kan danne det størst mulige antal andre farver af. Lysets primærfarver er rød, blå og grøn. Når rødt og blåt lys blandes bliver resultatet en blålig rød farve der kaldes magenta. Blåt og grønt lys frembringer en grønlig blå farve der kaldes cyan. Rødt og grønt lys giver en gul farve. Når de tre farver blandes giver det hvidt lys.

Man får imidlertid ikke samme resultat hvis man blander maling eller andre farvestoffer. Grunden er at man i dette tilfælde blander pigmenter der tilbagekaster lys i stedet for at blande lys af forskellige farver. Lysets primærfarver er derfor ikke de samme som malingers primærfarver. De tre farver hvoraf man af maling kan danne de fleste kombinationer, er rød, gul og blå. Hvis man blander to af disse primærfarver får man en „sekundærfarve“, der ligger midt imellem de to primærfarver man har brugt. Rødt og gult giver orange; gult og blåt giver grønt; blåt og rødt giver violet, eller purpur, som nogle foretrækker at kalde det. Midt imellem primær- og sekundærfarverne findes „de tertiære farver“. Det er gulorange, rødorange, rødviolet, blåviolet, blågrøn og gulgrøn.

Kunne De tænke Dem at lære hvordan man bruger farverne? Så kan „farvekredsen“ og „farvetrekanten“ være Dem en hjælp.

„Farvekredsen“ og „farvetrekanten“

Man kan regne med i alt tolv primære, sekundære og tertiære farver. Mange har fundet det praktisk at arrangere disse i en farvekreds ligesom en urskive. Først placeres de tre primærfarver lige langt fra hinanden. Lad os anbringe gult på klokken 12, rødt på klokken 4 og blåt på klokken 8. Hvis man anbringer sekundærfarverne mellem primærfarverne falder orange på klokken 2, violet på klokken 6 og grønt på klokken 10. Udfyldes de resterende seks mellemrum med de tertiære farver, bliver resultatet en farvekreds som den vi ser på side 17.

Men hvor passer de mange brune og beige nuancer ind i dette farvesystem? De falder også inden for farvekredsen. Hvis man blander alle tre primærfarver (eller, hvis man foretrækker det, alle de sekundære farver) i omhyggeligt afstemte forhold, kan man nå frem til uendelig mange olivengrønne, lyse- og mørkebrune og beige farver.

Hvordan kan denne farvekreds hjælpe en til at sætte farver sammen så de virker harmoniske? Man opnår ofte gode resultater ved at bruge kontrastfarver eller komplementærfarver. Det er de farver der i farvekredsen står over for hinanden. Man kan altså opnå en god virkning ved at sætte rødt sammen med grønt, blåt med orange, gult med violet, og så videre. Nogle har fundet frem til kønne farvesammensætninger ved at kombinere to sæt komplementærfarver. Den enkeltes personlighed har imidlertid meget at gøre med hvilke farvesammensætninger man synes om. De farver som ét menneske glæder sig over, kan forekomme et andet menneske disharmoniske.

En farve passer ofte godt sammen med de to kulører på hver side af dens komplementærfarve. For eksempel kan blåt udmærket sættes sammen med gulorange og rødorange. En anden udmærket sammensætning er det man kalder en treklang, og som består af farver der ligger lige langt fra hinanden i farvekredsen. Kombinationer som blågrønt, gulorange og rødviolet, eller primærfarverne rødt, gult og blåt, er eksempler på treklange.

Analoge farver, det vil sige farver der er holdt inden for et snævert område af farvekredsen, ser også godt ud sammen. For eksempel harmonerer gult, gulgrønt og gulorange godt med hinanden, og det samme gør violet, blåviolet og rødviolet. En anden interessant sammensætning opnår man ved at kombinere fem analoge farver med den midterstes komplementærfarve. Hvis man som analoge farver for eksempel vælger farverne grønt, gulgrønt, gult, gulorange og orange, bliver den sjette farve violet, der er komplementærfarve til den midterste (i dette tilfælde gult).

Hvordan bærer man sig ad med at variere en enkelt farve i forskellige toner? Det gør man ved at blande den med et neutralt pigment, enten hvidt eller sort. Her kan man med fordel bruge en „farvetrekant“. Hvad er det? The World Book Encyclopedia forklarer: „En farvetrekant har en farve i den ene vinkel, sort i den anden og hvid i den tredje. Hvis en af farverne i farvekredsen, for eksempel rød, blandes med hvid, bliver resultatet en udtonet farve — i dette tilfælde lyserød. Hvis man blander rødt med sort, får man en mørknet eller grumset farve — i dette tilfælde rødbrunt. Hvis man blander rødt med både sort og hvidt, bliver resultatet en gråtonet farve — i dette tilfælde rosa.“ En sådan farvetrekant kan for eksempel se ud som den der er afbildet på side 17.

Hvordan bruger man en sådan farvetrekant? Det samme opslagsværk forklarer videre: „I en farvetrekant kan man med godt resultat kombinere farverne i lige linje. En ren farve harmonerer godt med udtonede farver og hvidt, med mørknede farver og sort, eller med gråtonede farver og gråt. En udtonet og en gråtonet farve passer sammen med sort, og en mørknet og en gråtonet farve passer godt sammen med hvidt. Grupper af udtonede, mørknede eller gråtonede farver harmonerer også med hinanden.“

Var De klar over at farver endda kan få et værelse til at se større eller mindre ud end det i virkeligheden er? Indendørsarkitekten Florence Byerly skriver:

„Farver kan få et værelse til at syne større eller mindre. Det kan også skjule eller fremhæve visse ting i værelset. Hvis man vil have rummet til at virke større, skal man male det i en bleg, kold farve. Det vil virke som om væggene viger bort eller trækker sig længere tilbage. Hvis man vil have et værelse til at se mindre ud skal man bruge en klar farve der nærmer sig én eller synes at springe én i møde. Man kan skjule en stor klodset stol eller få den til at se mindre ud ved at give den samme farve som baggrunden. Man kan fremhæve en ting eller et område ved at bruge kontrastfarver. For eksempel kan hvide tallerkener der næsten bliver usynlige i et hvidt skab, være meget iøjnefaldende i et skab der indvendig er malet mørkegrønt.“

Har De prøvet at udnytte farvernes virkning på en af disse måder? Hvis De kunne tænke Dem at prøve, er der noget mere De bør vide om farver.

Farvers psykologiske virkning

Farver har en betydelig psykologisk virkning på mennesker, og denne virkning kan man med fordel benytte sig af. „Gennem vort arbejde,“ siger farveeksperten Faber Birren, „har vi fundet ud af at folk reagerer helt anderledes i farvestrålende omgivelser end i triste omgivelser, selv om de måske ikke selv er klar over det. Det naturlige for mennesker er at leve i omgivelser der hele tiden skifter — både hvad lys, farve og form angår. Naturen er ikke ensformig. I dag ved vi at børns intelligens i virkeligheden degenererer i ensformige omgivelser.“ Hvilken virkning har de forskellige farver da?

Blandt de „varme“ farver skal vi først og fremmest nævne rød og orange. Det er to livlige farver der virker opstemmende og stimulerer visse af legemets funktioner. Ifølge bogen The Art of Color and Design får rødt lys „pulsen til at slå hurtigere og hæver blodtrykket“. De der foretrækker rødt er ofte impulsive og energiske, de har en stærk personlighed, kan godt lide at der sker noget og stræber efter at få succes. Brugt på rette måde kan rødt og orange virke stimulerende, men overdreven brug af disse farver kan være årsag til anspændthed.

En anden varm farve er gul. En strålende, klar gul farve minder én om solen og er munter, glad og livlig. Mørkere gule og grønliggule farver virker derimod ikke så inspirerende. De får mange mennesker til at tænke på sådanne ting som sygdom, fejhed, fjendskab og forræderi. Men når de sættes sammen med andre farver som de harmonerer med, er disse gullige kulører med til at give et smukt helhedsindtryk.

De „kolde“ farver, heriblandt de violette, blå og grønne, virker dæmpende og beroligende. I modsætning til rødt lys siges det at blåt lys gør pulsen roligere og nedsætter blodtrykket. Lyseblåt virker forfriskende fordi det leder tanken hen på den blå himmel og på søer og vandløb. Den lysegrønne farve sætter også én i en rolig og glad stemning, fordi den minder én om naturen. Hvis De netop har brug for at kunne slappe af og falde til ro, er det måske disse farver De foretrækker.

Florence Byerly giver følgende råd når man skal vælge hvilken farve ens vægge skal have: „Når man vælger farve til en væg skal man få så store farveprøver som muligt. Sæt flest mulige farveprøver op på væggen i nærheden af gardinerne. Se på dem både ved dagslys og i kunstig belysning. Husk at en farve påvirkes af omgivelserne. En farveprøve med en svag, uklar kulør afslører sin virkelige farve når den anbringes ved siden af et stykke hvidt papir.“

Farver er en af de særlige velsignelser mennesker kan glæde sig over. De er en følge af den Guds gave som lyset er. „Farver er en af verdens naturlige glæder,“ siger Faber Birren. „De er en regel i naturen, ikke en undtagelse, og vort velbefindende afhænger for en stor del af dem.“ I betragtning af alt dette kunne man tænke på i højere grad at udnytte farvernes virkning, til glæde for sig selv og sine omgivelser.

[Diagram på side 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Farvekreds

Gul

Gulorange

Orange

Rødorange

Rød

Rødviolet

Violet

Blåviolet

Blå

Blågrøn

Grøn

Gulgrøn

[Diagram på side 17]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Farvetrekant

Farve

Mørknet farve

Sort

Gråtonet farve

Udtonet farve

Hvid

Grå