Hvordan påvirker spillet dig?

ER DU glad for at se fodbold eller anden sport i fjernsynet? Så du også kampene om verdensmesterskabet i sommer? Hvor meget vil du sætte ind på at se din yndlingssport? Hvor meget går du op i hvem der vinder?

For mange er det vigtigere end næsten alt andet at „deres“ hold vinder. Kappestriden mellem lande kan blive utroligt voldsom og kan føre stærke nationalistiske følelser med sig. „Fodbold er, for manges vedkommende, en slags symbolsk krigsførelse,“ bemærker New York Times. For at illustrere det fortæller avisen om reaktionen på den kamp der gav Peru adgang til slutrunden i verdensmesterskabet i 1970:

„Da kampen var forbi strømmede det meste af Limas befolkning ud på gaderne. En laset klædt dreng stormede ud ad en dør i nærheden af San Francisco-kirken, slyngede armene om halsen på en stor sort hund, og vrælede: ’Pragtfuldt! Hvilken herlig dag for Peru! Vi har vundet, Pepito! Vi har vundet!’

Hele natten holdtes Lima besat af lange rækker af vildt dekorerede biler og syngende og dansende folkemængder. Flere tusind marcherede hen til præsident Velascos bolig. Præsidenten klatrede ud på taget og vinkede med et stort flag. Med en stemme der var hæs af rørelse stemte han i med de syngende. I en improviseret tale meddelte han folkemængden at det var tidligere regeringers dårlige styre der havde været skyld i fodboldholdenes ringe succes før i tiden.“

Dette viser noget om de stærke følelser der vækkes hos mange sportsentusiaster. En sejr kan hensætte dem i ekstatisk begejstring, mens et nederlag kan udsætte dem for den dybeste fortvivlelse. Følgerne kan blive meget sørgelige, som nævnt i forrige artikel. Føler du dig nogen sinde smittet af kappestridens ånd? Når et hold som du holder med, spiller mod et andet, bliver du da så følelsesmæssigt engageret at du får den udfordrende indstilling: ’Lad os nu vise de andre hvem der er bedst’?

Bibelen giver god vejledning angående dette. Hvis vi følger vejledningen, kan det kun blive til gavn for os. Læg mærke til hvad Bibelen siger: „Lad os ikke blive selvoptagne, så vi ægger hinanden til kappestrid og misunder hinanden.“ (Gal. 5:26) Hvad betyder det?

’At ægge til kappestrid’

Ifølge græsk-ordbøger betyder det græske ord som her er oversat med ’at ægge til kappestrid’: ’at kalde frem, udfordre’, ’at udæske andre til at kæmpe mod eller konkurrere med en selv’. Seidelins oversættelse siger: „Vi må herefter afstå fra forfængeligt praleri, fra gensidigt at udfordre og gensidigt at misunde hinanden.“ Og i en fodnote i New World Translation of the Christian Greek Scriptures, 1950-udgaven, findes en alternativ gengivelse: „tvinge hinanden til et opgør.“

Hærstyrker og krigere tvinger deres modstandere til „et opgør“. Tænk på den brutale kolos Goliat, der pralende råbte: „Er jeg ikke en filister og I Sauls trælle? Vælg jer en mand og lad ham komme herned til mig! . . . kom med en mand, så vi kan kæmpe sammen!“ (1 Sam. 17:8-10) Kristne har ikke lyst til at vise denne ånd når de deltager i et spil. Livet afhænger jo ikke af om man taber eller vinder en kamp. Man bør betragte fodbold og enhver anden sport som det det er, nemlig en midlertidig adspredelse eller fornøjelse, og ikke noget livsvigtigt.

Hvordan betragter du sport? Plejer du at svigte de kristne møder når der er en kamp du gerne vil se eller spille med i? Og hvis man flyttede mødetiderne for at kunne følge med i nogle verdensmesterskaber, ville man da vise at man tillagde det åndelige størst værdi? Ville man sætte et godt eksempel for dem som lige er begyndt at gøre åndelige fremskridt? Husk Jesu opfordring: „Bliv da ved med først at søge riget.“ — Matt. 6:33.

Aktiv deltagelse i sport

Det kan absolut være gavnligt at deltage i sportsgrene som fodbold. Bibelen siger: „Legemlig opøvelse er gavnlig til lidt, men gudhengivenhed er gavnlig til alt.“ (1 Tim. 4:8) I fodbold får man lov at løbe meget; det giver god motion. Også for sindet kan det give en gavnlig afveksling når tankerne beskæftiger sig med noget andet end det daglige. Men når man spiller med et forkert motiv, når man for enhver pris vil vinde, så opstår der problemer. Dette er ofte tilfældet inden for professionel fodbold. Desuden kan det vigtigste, ’gudhengivenheden’, blive fortrængt. Læg mærke til hvilken beslutning en professionel fodboldspiller kom til:

„I 1965 gik mine drømme i opfyldelse og jeg sagde glædestrålende til mine arbejdskammerater på værkstedet: ’Gutter, jeg har lige tegnet kontrakt med Bayern-München!’ (professionel fodboldklub). Det jeg engang kun kunne foretage mig efter arbejdstid, blev nu til selve dagens arbejde for mig: forberedelser til spil, træning, træningslejre.

Som 18-årig var jeg nu kommet ind i den professionelle fodbolds store verden! Jeg spillede sammen med Franz Beckenbauer og Georg Schwarzenbeck, som jeg også var vokset op sammen med, og desuden med Gerd Müller og Sepp Maier (der alle fire var med på Tysklands VM-hold i 1974).

Højdepunkter i min karriere som professionel var Tysklandsmesterskabet i 1966, som vi vandt for øjnene af 66.000 tilskuere på Frankfurter Waldstadion, de følgende kampe om Europamesterskabet, og vores rejse til Nord- og Sydamerika i 1967. I 1968/69 blev jeg solgt til klubben Første FC Nürnberg, og i 1969/70 til Stuttgarter Kickers.

I Stuttgart begyndte jeg for alvor at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner. Jeg indså hurtigt at kristne ikke bør svigte deres møder. Når jeg var hjemme var det ikke noget problem; men når jeg var på farten gik der som regel en hel weekend med at rejse.

Det var ikke nogen let beslutning for mig at opgive professionel fodbold. Den 3. august 1973, i München, symboliserede jeg imidlertid min indvielse til Jehova Gud ved vanddåben. Jeg har haft stor fornøjelse af at spille fodbold, men det kan ikke måle sig med den glæde det giver at vide at man har et godt forhold til Jehova.“

Menneskets evne til at deltage i leg og spil — dets smidighed, styrke og ynde — er gaver fra en lykkelig Skaber. Men som så mange gaver kan disse misbruges. Man må bevare sin åndelige ligevægt og det rette syn på tingene. Vi må altid huske at det der har allerstørst værdi er gudhengivenheden, for „den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme“. — 1 Tim. 4:8.