Omgås ikke letsindigt med ild!

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I JAPAN

● Hvor faren er størst

● Hvordan man kan afværge brandulykker

● Hvad man skal gøre hvis der opstår brand

Alt hvad der rummer sådanne muligheder for både at gavne og gøre skade, er det værd at ofre opmærksomhed. Om ilden skal være en ven eller en fjende afhænger for en stor del af hvordan vi omgås den. Og for at kunne omgås den rigtigt må vi have et elementært kendskab til hvordan den opstår.

Ild opstår naturligt som følge af lyn. Den kan også forårsages af lava fra en vulkan. Vi ved ikke om vore første forældre lærte af naturen eller om de ad guddommelig vej fik at vide hvordan de skulle frembringe ild; men vi ved at ild har været uløseligt forbundet med menneskets tilværelse i tusinder af år.

Bibelens beretning viser at den første mand og kvinde var kendt med ild, for da Gud drev dem ud af Edens have satte han øst for haven „keruberne med det glimtende flammesværd til at vogte vejen til livets træ“. (1 Mos. 3:24) Tidligt i menneskets historie smedede Tubal-Kajin redskaber af kobber og jern, et arbejde der krævede kraftig varme eftersom jern først smelter ved 1535 grader celsius. — 1 Mos. 4:22.

Hvad er ild?

Mennesket brugte ild i tusinder af år før man fik kendskab til ildens egentlige beskaffenhed. Dette skete da Antoine Lavoisier og andre i 1700-tallet ved deres forsøg viste at ild var en kemisk reaktion hvori der indgik ilt. De påviste at ilt optages under forbrændingen. Andre havde ellers ment at ild opstod ved afgivelse af et hypotetisk stof som kaldtes flogiston. Ild defineres som den varme og det lys der opstår når et stof brænder.

I dag foretrækker mange at bruge et ord der hentyder til tallet fire, når de skal nævne ildens grundbestanddele. Derfor taler de om „ild-firkanten“. Til den sædvanlige „ild-trekant“, nemlig brændstof, varme og ilt, føjer de kemisk reaktion som den fjerde faktor.

Hvis man forstår hvilken rolle disse faktorer hver for sig spiller ved frembringelsen af ild, står man bedre rustet til at afværge eller slukke en brand. Er der for eksempel gået ild i noget fedtstof i en gryde, på komfuret, sluk da for komfuret (derved fjernes varmen) og læg et låg over ilden (derved fjernes ilten, der ellers holder ilden ved lige). Lad os se lidt nærmere på disse fire grundelementer; det giver os en bedre idé om hvad det er der forårsager brand.

BRÆNDSTOF: Under de rette omstændigheder vil de fleste materialer brænde eller indgå forbindelse med ilt og forbrænde. Ved denne proces udvikles der varme. (Vi husker at ild er den varme og det lys der opstår ved forbrænding.) Den temperatur ved hvilken et materiale brænder, altså antændelsespunktet, varierer fra materiale til materiale. For eksempel er antændelsespunktet for film, nitrocellulose, kun 137 grader celsius. For uld er det 205 grader, og for avispapir er det 230 grader.

VARME: Almindeligvis tilføres varmen fra en anden kilde, som for eksempel en tændstik eller en gnist, hvorefter ilden selv frembringer tilstrækkelig varme til at holdes ved lige. Nedsætter man en brændende genstands temperatur til under antændelsespunktet, går ilden ud. Det sker for eksempel når man blæser på en brændende tændstik; varmen fjernes hurtigere end den produceres, og ilden går ud. Selv om vor ånde indeholder ilt, er det altså ikke nok til at holde ilden i tændstikken ved lige. Undertiden udvikles der tilstrækkelig varme i selve materialet til at det kan bryde i brand; det kan for eksempel ske med en bunke olieklude. Der er altså tale om selvantændelse. Visse bakterier i fugtigt hø kan få temperaturen til at stige så hurtigt at høet antændes, og værdifuldt foder går tabt, om ikke bygninger og besætning.

ILT: Der findes flere kemiske stoffer der kan gå i forbindelse med brændbart materiale og frembringe varme, men ilt er det almindeligste. Hvor nødvendig ilt er for at ild kan få næring, ses af at brændbare stoffer ikke brænder hvis de opvarmes i en lufttom beholder.

KEMISK REAKTION: Under visse forhold vil brændbare stoffer ikke bryde i brand selv om der både er varme og ilt til stede. For eksempel vil naturgas i luft ikke antændes medmindre den udgør mellem fire og femten procent.

Forbrændingsprocessen kan illustreres med en stearinlysflamme. Det er ikke stearinen der brænder direkte, men den opvarmede stearin afgiver gas der stiger op langs vægen og brænder. Prøv at blæse et lys ud der har brændt et stykke tid. Før så en tændt tændstik gennem den stribe røg der stiger op fra vægen, og en flamme vil krybe langs røgen og ned til vægen og tænde lyset igen. Flammen består af tre afsnit: 1) det inderste mørke område hvor der ingen forbrænding sker og 2) et mellemliggende lag med ufuldstændig forbrænding, sammensat af brint og kulilte der efterhånden arbejder sig ud til 3) den udvendige kegle hvor der foregår en fuldstændig forbrænding.

Nu da vi har set på de væsentligste betingelser for at ild kan opstå, var det måske en idé at se sig om i hjemmet eller på arbejdspladsen og sikre sig at man ingen steder selv har lagt op til en ødelæggende brand.

Tre grundregler hvis en katastrofe skal undgås

Ét må man dog huske: To brande forløber aldrig nøjagtig ens. Det er derfor ikke muligt her at tage alle forhold i betragtning. Vi må nøjes med at omtale de steder hvor en brand oftest opstår, og derved hjælpe alle i familien til at være sig bevidst at de bør sikre sig mod brand.

Generelt sagt er der tre grundregler man må følge for at undgå brand i hjemmet: 1) Gennemføre renlighed og orden; 2) iagttage sikkerhedsforanstaltninger; og 3) planlægge på forhånd.

Køkkenet

Køkkenet er husets farligste plads. Det er her de fleste brande i hjemmet opstår. Risikoen er størst ved komfuret og eventuelle køkkenmaskiner. Disse bør derfor holdes i orden og bruges med omtanke.

Det er også vigtigt at de holdes rene, især for fedt. Eftersom der i forvejen er varme og ilt til stede, kan fedt blive det brændstof der giver grundlag for at der opstår ild.

Iagttag sikkerhedsforanstaltninger. Sørg for at elektriske hjælpemidler som køleskab, brødrister og ovn er i orden. Brug kun de foreskrevne sikringer.

Skulle en frituregryde eller en pande fedt blive antændt, prøv så aldrig på at bære den udenfor eller at slukke ilden med vand; det gør kun ondt værre. Afbryd først varmen. Forsøg så at kvæle ilden med et låg, men pas på ikke at blive brændt selv eller at få tøjet for nær til ilden. Hjælper dette ikke, og er der ikke en ildslukker i nærheden, så drys tvekulsurt natron over det brændende fedtstof.

En advarsel: I en væsentlig del af alle brandulykker er børn under fem år indblandet; iagttag derfor de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte børnene. Vend altid håndtaget på en pande eller kasserolle indad, så det ikke rager ud over komfuret, hvor små børn kan nå det. Løb ikke risikoen for en ulykke ved at anbringe en kagedåse på en hylde over komfuret. Sørg for at holde tændstikker og lightere uden for børns rækkevidde. Ild er ikke noget man skal lege med, og det er aldrig for tidligt at lære at omgås ild med varsomhed.

Da de fleste brande i hjemmet opstår i køkkenet, anbefaler brandmyndighederne i mange lande at man har en tørslukker i eller i nærheden af køkkenet.

Alle i familien bør da være bekendt med hvordan ildslukkeren bruges. Det rette tidspunkt at læse instruktionen og at lære hvordan man håndterer en ildslukker er IKKE i det øjeblik der bryder ild løs.

Kan man ikke hurtigt få slukket en ildløs i køkkenet, bør alle straks forlade huset. Derefter, når alle er kommet i sikkerhed, kan man tilkalde brandvæsenet.

På næste side findes en liste over de mest almindelige årsager til brand i køkkenet, samt anvisning på hvordan man kan afværge eller slukke en ildløs.

Andre udsatte steder i huset

Næst efter de nævnte faremomenter i køkkenet er det nok husets varmegiver der oftest giver anledning til brand. Hvad enten man har centralvarme eller anden form for opvarmning bør man sørge for at der ingen defekter er ved varmegiveren. Har man tændt op i pejs eller anden form for åbent ildsted må man udvise passende forsigtighed. Sørg for at ildsted, trækkanal og skorsten efterses og renses regelmæssigt.

Her i Japan, hvor man i udstrakt grad bruger transportable varmeapparater, dør eller kvæstes gennemsnitlig 30 mennesker om dagen ved brand. I de fleste kommuner har man en ordning med frivillige der går rundt i gaderne på bestemte tidspunkter hver aften og ringer med en klokke eller slår to stokke mod hinanden for at gøre folk opmærksomme på faren ved disse varmeapparater. I visse områder kører brandmænd op og ned ad gaden med brandbilen mens de tuder i hornet og bringer opfordringer til at huske at slukke for varmeapparaterne. En hel del brandulykker afværges på denne måde.

Faren for brand lurer også fra anden side. Man regner med at en fjerdedel af alle brande hvis årsag er kendt, skyldes folks rygevaner og skødesløs brug af tændstikker.

At et TV-apparat skulle kunne forårsage brand lyder næsten utroligt, men apparatet udvikler megen varme, og hvis der ikke er tilstrækkelig ventilation så varmen kan komme væk, kan brændbart materiale i nærheden af apparatet antændes. Ledninger der er blevet flossede bør hurtigst muligt repareres.

Et menneske der er blevet offer for brand og hvis tøj er blevet antændt, er måske tilbøjeligt til at løbe bort i panik; men det får kun ilden til at gribe hurtigere om sig. Offeret må om nødvendigt væltes omkuld og rulles i en frakke eller et tæppe så ilden kvæles.

Forsigtighedsregler på opbevaringssteder

Man bør også være opmærksom på brandfare i kældre, på loftsværelser og i garager. Dampe fra fortyndervæske, benzin og andre brandfarlige væsker som opbevares i tillukkede rum, kan blive årsag til eksplosioner og brand.

Sådanne væsker bør opbevares i lukkede metalbeholdere, og der bør være god ventilation når man bruger dem.

Læg planer på forhånd

Brandfolk tilråder hver familie på forhånd at træffe bestemmelser om ad hvilken vej man skal søge at komme ud i tilfælde af brand. Har ilden først fået fat, kan det være for sent. Vælg én bestemt flugtvej, og afgør hvilken anden vej der skal benyttes hvis den første er spærret. Derpå kan man holde en øvelse så alle ved hvad de skal gøre i påkommende tilfælde. Aftal et sted hvor alle skal mødes uden for huset, så har man vished for at alle er kommet ud. Folk har mistet livet fordi de løb tilbage til et brændende hus for at redde børn der allerede var kommet i sikkerhed udenfor. Når alle er kommet ud, lad så være med at gå ind igen for at redde værdigenstande. Det kan koste Dem livet.

Menneskeheden har i tusinder af år draget nytte af den gave som ilden er. Ilden kan imidlertid vende sig til en ubarmhjertig fjende. „Se! Hvor lille en ild der skal til,“ siger bibelskribenten Jakob, „for at tænde en stor skov i brand!“ (Jak. 3:5) Det vil gavne os selv og vor familie hvis vi tager os i agt for ildens magt og iagttager de nødvendige sikkerhedsregler når vi har med ild at gøre. Om ilden fortsat bliver vor ven og tjener, eller den vender sig til en dødsens farlig fjende, afhænger i høj grad af hvordan vi omgås den.

[Oversigt på side 14]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

BRAND I KØKKENET

Brandårsager i køkkenet

 1. Ild i en frituregryde

 2. Fedt der brænder i ovnen

 3. Forladt hus hvor mad er sat over og/eller ovnen er tændt

 4. Tændstikker og lightere

 5. Børn der leger med og i nærheden af komfuret

 6. Gardiner der blæser hen mod en gasflamme

 7. Brændbare rensevæsker

 8. Forkert påklædning ved brug af gaskomfur (f. eks. housecoat eller kjole med lange vide ærmer)

 9. Skødesløs behandling af køkkengrej, så brændbare madvarer falder ned i en gasflamme

10. Ting der væltes ned eller spildes på gasflammen fordi de er anbragt et uheldigt sted

11. Gaslugt

Hjælpemidler og forebyggelse

 1. Kvæl ilden med et låg

 2. Hæld tvekulsurt natron (ikke bagepulver) ind i ovnen. Hold ovnen ren

 3. Forlad aldrig huset uden at slukke for ovnen eller for gashanerne

 4. Hold dem uden for børns rækkevidde

 5. Hold børn væk fra komfuret

 6. Hæft gardinerne fast med et bånd; eller brug gardiner af ikke-brændbart stof

 7. Brug dem aldrig nær åben ild, end ikke nær gasvandvarmer med tændt vågeblus

 8. Benyt aldrig komfuret iført en sådan påklædning

 9. Vær påpasselig

10. Tag de nødvendige remedier ned fra skabet før madlavningen

11. Kontrollér gashaner og vågeblus. Er fejlen ikke dér, så informér brandvæsen og gasværk