Find livets sande glæde
ALLE vil gerne have glæde af livet, og mange prøver på at få det gennem forskellige former for adspredelse i fritiden. Det skal heller ikke nægtes at adspredelser kan gavne både psykisk og fysisk.
Med de senere års højere lønninger og mere fritid er mange imidlertid kommet til en interessant slutning. Erfaringen har lært dem at et liv i fornøjelser hverken løser problemer eller medfører varig lykke.
Men hvordan finder man livets sande glæde? Her kan det være en hjælp at se på et forsøg som fortidens kong Salomon anstillede. Han granskede nøje hvad der var årsag til at de fleste mennesker aldrig fandt den sande lykke. Inspireret af Gud nedskrev Salomon sine iagttagelser og konklusioner, og vi kan læse dem i Prædikerens bog. Angående det at søge lykken ved at gå op i fornøjelser, skrev Salomon:
„Jeg kom på den tanke at kvæge mit legeme med vin, medens mit hjerte dog rådede med visdom, og at slå mig på dårskab, indtil jeg så, hvad det båder menneskens børn at gøre under himmelen, det dagetal de lever. Jeg fuldbyrdede store værker, byggede mig huse, plantede mig vingårde, anlagde mig haver og lunde og plantede alle hånde frugttræer deri, anlagde mig damme til at vande en skov i opvækst; jeg købte trælle og trælkvinder, og jeg havde hjemmefødte trælle; også kvæg, hornkvæg og småkvæg, havde jeg i større måder end nogen af dem, der før mig havde været i Jerusalem; jeg samlede mig også sølv og guld, skatte fra konger og lande; jeg tog mig sangere og sangerinder og menneskens børns lyst: hustru og hustruer. Og jeg blev stor, større end nogen af dem der før mig havde været i Jerusalem; desuden blev min visdom hos mig. Intet, som mine øjne attråede, unddrog jeg dem; jeg nægtede ikke mit hjerte nogen glæde, thi mit hjerte havde glæde af al min flid, og deri lå lønnen for al min flid.“ — Præd. 2:3-10.
Bibelskribenten iagttog nøje den opstemthed det medfører at nyde alkohol, en opstemthed som mange i dag søger at opnå ved stofmisbrug. Han samlede sig store rigdomme og omgav sig med paradisisk skønhed. Han undersøgte fritidsfornøjelser af enhver art, deriblandt den bedste musikalske underholdning og glæderne ved at have „hustru og hustruer“.
Hvor grundigt Salomon gik til værks gør han opmærksom på med ordene: „Og jeg gav mig da til at se nærmere på visdom og galskab og tåbelighed; for hvad kan det menneske gøre som kommer efter kongen [og ikke råder over de samme midler som han]? Det som andre for længst har gjort.“ (Præd. 2:12, NW) Ja, et almindeligt menneske kunne kun undersøge emnet delvis, altså gøre det som andre allerede havde gjort, mens kongen, der havde den tid og de midler der skulle til, kunne undersøge det til bunds. Til den der tror at han kan blive virkelig lykkelig ved at gå op i fornøjelser, kan kongen svare: ’Det har jeg allerede prøvet. Det bliver man ikke lykkelig af.’
Læg mærke til at Salomon ikke sagde at enhver søgen efter glæde og fornøjelse var tidsspilde. Tværtimod erkendte han at han opnåede en vis glæde ved det han beskæftigede sig med („mit hjerte havde glæde af al min flid, og deri lå lønnen for al min flid“). Men hvilket resultat kom han til med hensyn til at finde varig lykke i goder som vin, rigdom, underholdning og lignende? Han svarer rent ud: „Men da jeg overskuede alt, hvad mine hænder havde virket, og den flid, det havde kostet mig, se, da var det alt sammen tomhed og jag efter vind, og der er ingen vinding under solen.“ — Præd. 2:11.
Denne iagttagelse skal ikke betragtes som negativ eller pessimistisk. Den er blot realistisk, og den kan hjælpe én til at undgå at spilde en stor del af livet på at søge lykken dér hvor man alligevel aldrig finder den. Samme bibelskribent giver gode, positive råd om hvordan man finder virkelig glæde i livet. Blandt andet tilråder han at man bringer sit arbejde og sin fritid i det rette forhold til hinanden.
Flid — men også „gode dage“
Efter at Salomon har omtalt de overdrevne fornøjelser som „tomhed og jag efter vind“, siger han: „Intet er bedre for et menneske end at spise og drikke og give sin sjæl gode dage ved sin flid. Og det skønnede jeg, at også det kommer fra Guds hånd. Thi hvo kan spise eller drikke uden hans vilje [bedre end jeg, NW]?“ (Præd. 2:11, 24, 25) Ja, Bibelen anbefaler at man er flittig. „Dåren lægger hænderne i skødet og æder sig selv op.“ (Præd. 4:5) Men ind imellem det hårde arbejde er man nødt til at have „gode dage“ hvor man nyder frugterne af sin flid. „Bedre en håndfuld hvile,“ siger den inspirerede skribent, „end hænderne fulde af flid og jag efter vind.“ — Præd. 4:6.
Du kender sikkert mennesker der arbejder over i mange timer hver uge eller som har to job. Dette kan være nødvendigt i særlige tilfælde, men mange som tilbringer de fleste af deres vågne timer ved deres arbejde behøver det ikke. Bibelen anbefaler at man om overhovedet muligt sørger for at få „en håndfuld hvile“ i løbet af dagen. Tag dig tid til at nyde regelmæssige måltider og til at tale med din familie. Dette udtrykkes smukt med følgende ord:
„Så spis da dit brød med glæde, drik vel til mode din vin; thi din id har Gud for længst kendt god. Dine klæder være altid hvide, lad olie ikke savnes på dit hoved! Nyd livet med den kvinde, du elsker, alle dine tomme levedage, som gives dig under solen; thi det er din lod og del af livet og af den flid, du gør dig under solen.“ — Præd. 9:7-9.
Prædikerens bog lærer os også noget andet som hænger nøje sammen med det vi her har nævnt.
Tab ikke det nuværende af syne
Menneskets evne til at grunde over fortiden og at glæde sig til fremtiden er en gudgiven gave. Og fremtiden bliver langt mere attråværdig i lyset af Bibelens forsikring om at der kommer en ny orden, ’nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo’. (2 Pet. 3:13; Åb. 21:1-5) Det er velgørende at se frem til en sådan velsignelse.
Måske har du dog bemærket at folk ofte dvæler ved fortiden eller ved fremtiden, men glemmer nutiden. Gør man det til en vane at mindes „de gode gamle dage“ forstærker man kun sin utilfredshed med forholdene som de er nu. Derfor advarer Bibelen: „Spørg ikke: ’Hvoraf kommer det, at de gamle dage var bedre end vore?’ Thi således spørger du ikke med visdom.“ (Præd. 7:10) Det er lige så uklogt at knytte alle sine forhåbninger om lykke til fremtiden.
For at opnå virkelig glæde i livet må man vurdere det nuværende realistisk. Salomon udtrykker det sådan: „Bedre at se med sine øjne end higende attrå. Også det er tomhed og jag efter vind.“ (Præd. 6:9) Selv velhavende mennesker der har alt hvad hjertet kan begære i materiel retning, erkender at penge ikke kan give dem alt. Uopfyldte ønsker virker som „higende attrå“ og tvinger folk til hele tiden at søge forandring. Nu og da kan det være gavnligt med en forandring i hverdagens faste program, men nogle går til yderligheder og skifter ustandselig bopæl og arbejdsplads, idet de springer fra det ene til det andet i et forfængeligt håb om at indhente lykken. Ifølge Bibelen er det langt bedre „at se med sine øjne“. Den virkelig vise glæder sig over det han kan se i øjeblikket, altså det han har nu, og han er tilfreds med det. Her kan vi have gavn af at høre hvad to mennesker fandt ud af da de tænkte over hvordan man opnår glæde i livet.
„Det er det nærværende der tilhører os nu“
Tidsskriftet McCall’s for maj 1978 gengav en beretning skrevet af en kvinde som, efter at børnene var vokset op og var rejst hjemmefra, forlod sin tilværelse i en forstad og flyttede til en afsidesliggende fiskerby. Hun skriver:
„Der er intet i samfundet som lærer os at leve her og nu; alt i vort samfund hindrer os i at gøre det. Allerede når vi kommer i skole siger vore forældre og vore lærere: Hvad er det næste? Gør dig klar! Vi kommer op i de højere klasser, og presset øges: Hvad er det næste? Vi vænnes tidligt til at tænke fremad, og at gøre det med alt; det er blevet noget vi gør automatisk. Vi ser frem til at nå et eller andet sted hen — hvor som helst, det er næsten lige meget. Vi imødeser den vidunderlige dag hvor vi finder den fortryllende person, sammen med hvem livet bliver langt rigere; vi ser frem til næste års ferie eller til det vi vil gøre når børnene er vokset op, eller til at trække os tilbage. Vi er altid i forventning, og når fremtiden kommer, der med et trylleslag skal helbrede og forandre os, viser det sig at den ikke er spor anderledes end tiden nu.
Det er muligt — det må være muligt — for os at opdyrke en anden form for tilværelse, at leve i større glæde og forståelse, med en stærkere bevidsthed, så vi gør hvert minut koncentreret og indholdsrigt. Vi glider let hen over nuet, vore øjne er rettet mod morgendagen, men det er det nærværende der tilhører os nu og som dirrer af muligheder, ikke det fremtidige, der ikke er kommet endnu. Kun når vi træder ind i et øjeblik og lever det med opmærksomhed, bliver vi virkelig levende.“
„Succes er en rejse“
Tre kvarters meditation ledte dr. Wayne W. Dyer til en lignende slutning. Han skriver i sin bog Pulling Your Own Strings (Træk i trådene selv):
„Et af de største vendepunkter i mit liv indtraf for mange år siden, da jeg som lærervikar tilfældigvis skulle føre tilsyn med en læsesal i tre kvarter. På den sorte tavle stod der: ’Succes er en rejse, ikke et mål.’
Jeg funderede over disse ord i samtlige tre kvarter og lod dem fæstne sig dybt i mit sind. Indtil da havde jeg faktisk betragtet livet som en række mål og begivenheder. Eksaminer, afgangsbeviser, universitetsgrader, bryllupper, børnefødsler, forfremmelser og lignende var alt sammen mål, og jeg bevægede mig fra mål til mål.
Jeg lovede straks mig selv at jeg ville holde op med at vurdere min lykke efter de mål jeg nåede, og i stedet betragte hele mit liv som en fortsat rejse der skulle nydes hvert minut. Opgaven på læsesalen lærte mig en af de væsentligste ting i livet, nemlig at man ikke skal bedømme sin tilværelse efter sine præstationer, hverken de små eller de store. Hvis man gør det bringer man sig uvægerlig i den håbløse situation at man altid sætter sig nye mål uden nogen sinde virkelig at realisere sig selv. Ligegyldigt hvad man udretter, må man straks gå i gang med at planlægge det næste, så man får en ny målestok for sin succes eller lykke.
Det er langt bedre at være vågen for alt hvad man møder på sin vej og at betragte det med værdsættelse. Glæd dig over blomsterne der er skabt for at du kan nyde dem. Læg mærke til solopgangen, børnene, latteren, regnen og fuglene. Oplev og nyd det hele i stedet for hele tiden at se frem til et tidspunkt hvor du finder det passende at slappe af. Hvad er succes — ja selve livet — andet end øjeblikke der skal nydes, ét ad gangen. Forstår man dette princip bedømmer man ikke sin lykke efter sine bedrifter; man betragter derimod hele livets rejse som noget man kan glæde sig over. Sagt på en anden måde: Der er ingen vej til lykken, for lykken er vejen selv.“
„Gudhengivenhed“ er vigtig
Glæden over livet bliver afgjort større når man er indstillet på ikke at tabe de nærværende goder af syne. Men skal man have det bedste ud af livet kræver det andet og mere. Hvilket?
Apostelen Paulus udtrykker det på denne måde: „Den er virkelig et middel til stor vinding, denne gudhengivenhed sammen med viljen til at klare sig med hvad man har.“ (1 Tim. 6:6) Den egenskab der skal til er gudhengivenhed, der indebærer at man lever sit liv i ærefrygt for Skaberen. Gudhengivenhed viser sig blandt andet ved at man handler gudfrygtigt over for sin næste. Vil man leve gudfrygtigt må man tage sig tid til at studere Bibelen omhyggeligt; derved lærer man hvordan man skal leve for at vinde Guds godkendelse.
Ja, det at lære Guds vilje at kende og at indrette sit liv derefter, er virkelig et middel til stor vinding. Det medfører fremtidigt liv i en ny orden, et liv hvorom der siges: „Døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.“ — Åb. 21:4.
Ved at leve efter Bibelens principper opnår man allerede nu Guds gunst og det bedste forhold til sine medmennesker. Når et menneske viser den barmhjertighed, venlighed, ydmyghed, tålmodighed og gavmildhed der kendetegner den kristne „nye personlighed“, får det andre til at gøre det samme, med det resultat at alle har det bedre. — Luk. 6:38; Kol. 3:10-14.
Man opnår ikke sand lykke ved at jage efter fornøjelser. Bibelen anbefaler at man hver dag arbejder flittigt og ind imellem får „en håndfuld hvile“, så man kan nyde frugterne af sit arbejde. Desuden understreger Bibelen betydningen af at søge nøjagtig kundskab om Gud og at leve efter de bibelske principper.
Den vise kong Salomon når frem til følgende konklusion: „Enden på sagen, når alt er hørt, er: frygt Gud og hold hans bud! Thi det bør hvert menneske gøre.“ (Præd. 12:13) Vil du opfylde dette krav og indrette dit liv efter de bibelske retningslinjer? Det vil give dig fred i sindet og stor tilfredshed. Kun på den måde kan man få sand og varig glæde af livet.