Stress kan overvindes — men hvordan?

ÉN ting er at vide at stress breder sig som en epidemi, og at det kan føre til alvorlige sygdomme, noget helt andet er at vide hvad man kan gøre ved det.

Et af de vigtigste skridt er, som nævnt i den foregående artikel, at finde ud af årsagen til det stress man eventuelt lider under. Et værk med titlen „Understanding Human Behavior“ (Forståelse af menneskets adfærd) fortæller i bind 1 hvorfor dette er så vigtigt: „Husk at stress opstår når vort sind og legeme holdes i konstant, skønt ikke nødvendigvis højeste, alarmberedskab af et fysisk eller psykisk problem. I mange tilfælde behøver man kun at definere det fysiske eller psykiske problem for at fjerne det, og det opståede stress vil forsvinde af sig selv.“ Sagen er denne: Hvis man i sine tanker klart kan definere hvad det er man føler sig belastet af, vil ens reaktion på det ikke længere være så alvorlig, selv når problemet ikke kan fjernes.

Vi vil her prøve at give nogle praktiske forslag der kan hjælpe dig til at klare dig bedre, hvis du er udsat for stress.

Prøv at tilpasse dig

Nogle prøver at slippe helt bort fra den situation der fremkalder stress. For eksempel ser de sig om efter et nyt sted at bo eller arbejde, for at komme væk fra de forhold der udsætter dem for konstant spænding — det kan være en støjende og ildelugtende arbejdsplads, eller et snavset og overbefolket boligkvarter.

Det kan selvfølgelig hjælpe, men den slags drastiske skridt er ikke altid nødvendige. Nogle har fundet ud af at skåne deres nerver for den voldsomme trafik i myldretiden, ved at køre til eller fra arbejde lidt tidligere, henholdsvis senere. Ventetiden bruger de til noget de alligevel skulle have gjort, såsom at læse, studere eller skrive breve. Det vigtigste er imidlertid at de ved denne lille justering i deres liv beholder fornemmelsen af at det stadig er dem selv der bestemmer over deres tilværelse, hvilket ifølge eksperterne er en nøglefaktor ved overvindelsen af stress.

Også for forældre kan tilpasning være en hjælp. Nogle forældre synes at slingre fra den ene krise til den anden. Det de har behov for er måske at give deres børn nogle faste, konsekvente retningslinjer at gå efter. Bibelen har vist sig at være en uovertruffen kilde til vejledning i hvordan man skal bære sig ad over for børn. (Se Efeserbrevet 6:1-4; Ordsprogene 29:15, 17.) Millioner af Jehovas vidner har prøvet denne vejledning fra Gud, og kan bevidne at det modvirker stress i familien.

Lad os se på et andet forhold: Støj. Hvad kan man gøre hvis man har stress på grund af støj? Derhjemme kan man selvfølgelig lukke vinduerne og sætte kraftige gardiner op foran dem. Man kan også sørge for at døren til det rum hvor der er radio eller fjernsyn, kan lukkes, så der er andre steder man kan være i ro. Man kan gøre noget lignende på sin arbejdsplads. Hvis ikke, kunne man prøve med „høreværn“, små ørepropper. Rene og ryddelige omgivelser i hjemmet og på arbejdspladsen medvirker også til at man føler sig godt tilpas, og modvirker derfor stress.

Det er tænkeligt at den slags justeringer ikke totalt fjerner det stress der er opstået på grund af disse problemer. Men selv om de kun formindsker problemerne, vil de alligevel være med til at gøre livet sundere og nemmere for dig.

Tal ud

Prøv ikke at holde alle dine bekymringer for dig selv, som i en trykkoger. Det giver stor lindring at tale ud med nogen om dem. Tal med en forstående ven, en du respekterer, en der måske kan give råd og hjælp. Du har selvfølgelig ikke lyst til at være en der altid beklager sig over sine bekymringer, hvad enten de er virkelige eller indbildte. Men det bliver du heller ikke ved blot at betro dig til en ven du har tillid til.

Foruden at du sikkert vil føle en umiddelbar lindring, vil du måske også kunne se dine problemer i et nyt lys og få gavn af nogle praktiske råd fra en der har større livserfaring. (Ordsp. 18:24; 20:5; Tit. 2:3-5) Mange har fundet det en hjælp at åbne deres hjerte for Gud, der hører fortvivlede menneskers bøn om anråbelser. – 2 Krøn. 6:19.

Motion hjælper

Husk at legemets reaktion på stress ofte er at „kæmpe eller flygte“; det forbereder sig på en anstrengelse. Blodets indhold af sukker- og fedtstoffer øges; men ved god motion kan man få brugt dette ekstra brændstof. Sådan modvirker man de biokemiske virkninger af stress, og genopretter legemets sunde balance.

Holder du af motion, såsom at svømme, vandre eller spille tennis? Så dyrk motion. Og hvis du er udsat for stress men ikke holder af motion, så dyrk motion alligevel. Du vil føle dig bedst tilpas hvis du gør nogle energiske øvelser hver dag, ligesom du hver dag er udsat for stress.

Sund motion kan bestå i at man går når man skal til købmanden, i stedet for at tage bilen eller bussen. Nogle kan måske gå til og fra arbejde, eller bruge trappen i stedet for elevatoren. Man kan også ’afbrænde’ sit stress på en nyttig måde ved at grave have, banke tæpper og så videre.

Balance mellem arbejde og leg

Nogle betragter arbejde og leg som to modsatte aktiviteter der bekriger hinanden. Det er en indstilling der kun kan virke fremmende på ens stress.

Det hjælper at gøre sig klart at arbejde ikke er et onde. Man har fysisk og psykisk godt af at være aktiv og produktiv. Derved skaffer man sig sit udkomme, og mulighed for også at nyde sine adspredelser. (Præd. 3:12, 13) I bogen „Stress uden angst“ (Gyldendal, 1980) siger dr. Hans Selye: „Ens vigtigste mål bør ikke være at arbejde [eller være beskæftiget] så lidt som muligt . . . For at kunne nyde sin fritid fuldt ud må man først være træt, ligesom sult er den bedste forudsætning for fuld nydelse af mad.“

Også mens man arbejder er det muligt at ’afstresse’. Med faste mellemrum kan man give sig tid til at strække sig, bukke sig eller lignende, så musklerne i ansigtet, nakken, skuldrene og ryggen bliver rørt lidt. Det virker lindrende for stress.

Ligesom der er en tid til arbejde, bør der også være en tid til adspredelse. Fastsæt nogle tider hvor du foretager dig noget andet end du plejer, for eksempel dyrker en hobby du kan lide, noget der vil aflede dine tanker fra det fysiske eller følelsesmæssige pres. Dr. Hans Selye tilføjer: „I de fleste tilfælde er omlægning fra én form for beskæftigelse til en anden mere afslappende end fuldstændig hvile.“

God nattesøvn

Nogle har tillagt sig den vane at sidde længe oppe om aftenen for at snakke over en kop kaffe eller se fjernsyn, måske et eller andet program der ’hjælper dem til at slappe af’. Hvis de overhovedet opnår en afslappende virkning på denne måde, skal virkningen i hvert fald ses i forhold til den voksende gæld de oparbejder på deres søvnkonto. Underskud af søvn er i sig selv en form for stress, både for sindet og legemet, og det forringer ens evne til at klare andre former for stress.

Da stress fremkalder fysiske ændringer i legemet, forstår man hvorfor det er så vigtigt at få tilstrækkeligt med søvn og hvile. Søvn tillader legemet at komme til hægterne, reparere småskader, og genfinde den biokemiske balance. Shakespeare havde ganske ret da han sagde: „Søvnen, som løser op bekymringens uredte garn, som ender hver dags liv, det friske bad for livets bitre møje, den milde lægedom for sjælens sår, den anden dækning på naturens bord, den ret, som styrker bedst ved livets måltid.“

Hvis du er blevet offer for stress, er det altså umagen værd at prøve den gode nattesøvns kur. Prøv især at fastlægge bestemte sengetider, som du følger uge efter uge.

Dit syn på tingene

Den vigtigste faktor der kan hjælpe dig til at overvinde stress har ikke noget at gøre med hvor du bor eller arbejder. Det vigtigste er heller ikke hvor megen motion eller søvn du får. Nej, det er dit eget syn på tilværelsen og dens pres og problemer.

En treårig undersøgelse man har foretaget blandt flyveledere har vist at stærk anspændthed meget ofte forekommer i denne profession. Det var dog ikke alle flyveledere der led under stress. Dr. Robert M. Rose fortæller at ’det der forøgede sygdomshyppigheden hos dem, så ud til at være den holdning nogle havde til deres arbejde’. Efter flere årtiers forskning angående stress er dr. Selye nået til en lignende slutning: „I stedet for at sætte sin lid til medicin eller andre kunstige løsninger, tror jeg at der findes en anden og bedre måde at behandle stress på, nemlig at indtage en anden holdning til de forskellige begivenheder i tilværelsen.“

Man må lære at prioritere — bedømme hvad der kommer først i ens liv. Man står måske over for en situation der vil betyde øget pres — et nyt job, en familieforøgelse, en sammenkomst, et banklån, eller noget helt andet. Før man beslutter hvad man vil gøre og hvordan man vil reagere, bør man spørge: ’Er jeg villig til at påtage mig det ekstra pres? Er det så meget værd? Hvor vigtigt er det for mig?’ Denne fornuftige bedømmelse vil hjælpe én til at indse hvad der kommer først og hvor man må sætte grænsen, hvilket alt sammen medvirker til at man føler sig mere glad og befriet.

Om vort syn på penge giver Bibelen mange råd i samme retning. For eksempel skrev apostelen Paulus: „De der er besluttede på at ville være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, . . . For kærligheden til penge er en rod til alle slags skadelige ting, og ved at række ud efter denne kærlighed . . . [har nogle] gennemstukket sig selv overalt med mange smerter.“ (1 Tim. 6:9, 10) Jesus talte om en mand der anstrengte sig for at skaffe sig så megen rigdom som muligt men pludselig afgik ved døden. Jesus sluttede med at sige: „Således går det den der samler sig værdier til sig selv men ikke er rig hos Gud.“ (Luk. 12:16-21) Han rådede os altså til ikke unødigt at bekymre os — føle stress — over føde, klæder og husly. ’Lettere sagt end gjort,’ siger du. Ja, rigtigt. Men hovedsagen er at vi går i gang med at ændre vort syn på disse ting. Selv en rejse på 1000 mil begynder med det første skridt.

I sin bjergprædiken tilføjede Jesus: „Vær derfor aldrig bekymrede for dagen i morgen, for dagen i morgen vil have sine egne bekymringer. Hver dag har nok i sin egen slethed.“ (Matt. 6:25-34) Dette bibelske råd rammer plet. Den mest moderne vejledning angående stress kan ikke sige det bedre.

Vil stress en dag forsvinde?

Det vil ikke være realistisk at tro at man kan blive helt fri for stress i den nuværende tingenes ordning. Uanset hvordan man lever eller hvor sundt et syn man anlægger på tingene, vil der være ting der kan give os skadeligt stress. For eksempel er der megen kriminalitet. Fordomme og uretfærdigheder kan også give os sorger. Og sygdom og ægteskabelige problemer kan belaste os. Vi må altså lære hvordan vi kan klare os under stress.

Men er der håb om at det skadelige stress en dag i fremtiden helt vil forsvinde? Svaret er ja. Og vi har gode grunde til at give dette svar. Oplysninger om dette fremtidshåb vil endda kunne hjælpe en til allerede i dag at klare sig bedre under stress. Herom mere i den følgende artikel.

[Illustration på side 12]

Bank