Unge spørger:
Hvad skal jeg mene om de nye musik-videofilm?
„Har du set den nye sang af . . .?“ „Hold nu øje med musikken!“
SYNES du at det er noget underligt noget at sige? Det er det faktisk ikke, takket være det nyeste nye inden for musikverdenen — de såkaldte promotion-videos, film hvori en sanger eller en gruppe reklamerer for en plade. Disse film er for det meste ganske korte (mellem tre og fem minutter) og de „forvandler en sang til et helt uventet syn“, som bladet Seventeen udtrykker det.
Men hvorfor er disse promotion-videos blevet så populære? Hvorfor er de „pludselig blevet en betydningsfuld faktor i musikbranchen“, som bladet Rolling Stone siger? Hvad får musikere og pladeselskaber til at bruge i tusindvis, ja i hundredtusindvis af kroner på at lave nogle videooptagelser til en melodi? Svaret er ganske enkelt: Videofilmene sælger plader. Og dét budskab er den rene og skære vellyd for pladebranchen, der i USA for nylig har oplevet at indtægterne er faldet fire år i træk.
Der er også en anden grund til at så mange grupper nu vælger at lave videofilm til deres plader: Filmene kan ofte hjælpe musikere til at komme frem. Inden for de sidste par år er adskillige nye grupper der har kæmpet for at blive kendt, pludselig røget ind på toppen af hitlisterne, først og fremmest på grund af de videofilm de har lavet. I ét tilfælde havde en musiker i otte år ikke et eneste hit, men så blev hans videofilm vist adskillige gange på et kabel-TVs kanal for videofilm. Resultatet? Salget af pladen steg omgående.
Hvorfor kan unge lide musik-videofilm? „De har noget af det der appellerer til unge — flotte biler og god musik,“ siger 19-årige Andrew. „Jeg kan godt lide dansen,“ tilføjer Sherry, der også er 19. Mange unge er ivrige efter at se den tilhørende videofilm når de har hørt en melodi de synes om. Hvorfor? Syttenårige Dave forklarer: „Gennem videoen giver musikeren udtryk for hvad sangen handler om. Han beskriver sangen for en.“
Videofilmene har faktisk givet pladebranchen nyt liv. Men hvad handler disse tre til fem minutters film egentlig om? Kan man altid regne med at det er en uskadelig form for underholdning? Eller er der grund til at man i det mindste er kritisk når man vælger hvilke man vil se?
Hvad handler de om?
Der er stort set to slags musik-videofilm: De film der viser gruppen mens den synger og spiller melodien, og dem der nærmest er en fortolkning af sangen og fortæller en historie mens musikken lyder. Historien har ikke altid noget at gøre med sangens ord. Men at dømme efter seernes reaktion betyder det ikke spor.
Det er derfor ikke så underligt at videofilmene tit er temmelig bizarre. Læg for eksempel mærke til hvordan Fred Bruning beskriver en videofilm i bladet Maclean’s: „En sanger som ser ’punket’ ud står på taget af noget der ligner en forhistorisk skyskraber, mens lasede vagabonder møjsommeligt kravler op ad den. Til sidst når den pjaltede flok op på taget, men kun for at blive kastet ud over kanten ved hjælp af en elektrisk strøm der frigøres idet sangeren med sin krop kortslutter en dynamo. I baggrunden ser vi silhouetten af en nøgen kvinde der er bundet med reb og som kæmper for at komme fri i en rytme der passer til musikken. Den sidste scene indfanger den døde musiker, landstrygerne — der utroligt nok er klatret op ad bygningen endnu en gang — og et nærbillede af det vrede ansigt af en kvinde vi først så som en tatovering på sangerens arm.“
Ud over den besynderlige handling har mange videofilm taget et andet tema op: Sex og vold. Bladet Newsweek skriver således at „flere [video]indslag viser kvinder i lædertøj der optræder i scener med tortur, slaveri og vold“. Rolling Stone tilføjer: „Den sikreste genvej til uforglemmelige videofilm synes at være en god dosis sex, vold eller begge dele.“
Hvordan kan den slags videofilm påvirke en? Først og fremmest vil den visuelle fortolkning af sangen fæstne sig i sindet, og i tiden derefter vil man sandsynligvis komme til at tænke på det man så i videofilmen, hver gang man hører sangen. Som Dave forklarer: „Der var en sang jeg godt kunne lide. Så så jeg videoen. Den viste sangerinden forfulgt af en der, så vidt jeg kunne se, var en voldtægtsforbryder. Senere kom jeg altid til at tænke på den film når jeg hørte sangen.“
Forståeligt nok er mange bekymrede. Sue Steinberg, der er tidligere chefproducer på en TV-kanal, er i Rolling Stone blevet citeret for at protestere mod „volden mod kvinder. . . . Man synes at ville se hvor langt man kan gå. Og det bliver værre og værre“.
Det dæmoniske er et andet populært tema i videofilmene. Tidsskriftet Film & Comment beskriver en videofilm hvori musikeren forestiller „en tøvende brudgom der får ’kolde fødder’ ved alteret og drømmer om at hele bryllupsselskabet, deriblandt hans forlovede, bliver forvandlet til onde ånder i de levende dødes land, og at de er ivrige efter at få ham til at slutte sig til dem gennem den hellige ægtestand“.
Nu er det jo ikke alle musik-videofilm der handler om sex, vold eller dæmoner. Nogle af dem har et belærende tema og kan for eksempel handle om broderskab eller ikke-vold. Man må dog indrømme at videofilm af den art er undtagelsen, ikke regelen.
„Jeg gør det aldrig mere!“
I en anden populær videofilm, Thriller, ser man først sangeren blive forvandlet til et „kattemenneske“ og dernæst til et dansende uhyre. Da sangeren åbenbart ikke ønsker at seerne skal drage den slutning at filmen er en slags reklame for spiritisme, indledes den med denne meddelelse: „På grund af min faste personlige overbevisning ønsker jeg at understrege at denne film på ingen måde er et udtryk for en tro på det okkulte. — Michael Jackson.“ Filmen er imidlertid så realistisk at nogle der har set den indrømmer at de i første omgang blev skrækslagne. Hvad er hensigten egentlig med denne film? Og hvad mener sangeren, Michael Jackson, om den når han nu ser tilbage?
„Jeg gør det aldrig mere!“ siger Michael Jackson. „Jeg ville bare lave en god, sjov film; det var slet ikke min mening at vise noget på lærredet der skræmmer folk eller at gøre noget forkert. Jeg vil gerne gøre det der er rigtigt. Jeg vil aldrig mere lave en film der minder om Thriller.“ Hvorfor ikke? „Fordi der var mange der tog anstød af den,“ forklarer Michael Jackson. „Det gør mig skidt tilpas. Jeg ønsker ikke at de skal have det sådan. Nu forstår jeg at det ikke var en god idé. Jeg vil aldrig lave en videofilm som den igen!“ Han fortsætter: „Jeg har faktisk standset al videre distribution af filmen hvor jeg har haft mulighed for det, deriblandt dens udsendelse i nogle lande. Man har foreslået mig at lave alle mulige former for reklame for Thriller. Men jeg har sagt: ’Nej, nej, nej. Jeg vil ikke lave noget om Thriller. Ikke mere Thriller.’“
Hvad vil du gøre?
Hvad skal man så mene om de nye musik-videofilm? Er det fair at slutte at alle videofilm er dårlige og at man derfor ikke bør se dem? Nej, det vil være lige så urimeligt som at hævde at alle film, alle sange eller alle TV-programmer er dårlige. Men én ting står fast. Ligesom det er tilfældet med film, sange og TV-programmer, må man vælge med omhu.
Men det kan være meget svært. Som 20-årige Brian forklarer: „Man ved ikke altid hvad der vil blive vist i næste øjeblik. Man vil måske gerne se en videofilm med en bestemt musiker, men det kan være at der bliver vist andre først — gode og dårlige imellem hinanden. Det er svært at vælge at se nogle bestemte videofilm når man ser fjernsyn.“
Hvad kan hjælpe en til at afgøre om man bør betragte en bestemt videofilm som god underholdning? Jo, man kan for eksempel spørge sig selv: Står den mål med Bibelens principper? Lad os se på et par eksempler.
Om umoralitet siger Bibelen: „Lad utugt og urenhed af enhver art eller havesyge end ikke nævnes iblandt jer, sådan som det sømmer sig for hellige.“ (Efeserne 5:3, 4) Da sådanne ting ’end ikke bør nævnes’ blandt Guds folk, hvad mener du da om videofilm der får en til at tænke på umoralitet?
Om vold siger Bibelen: „Jehova ransager såvel den retfærdige som den ugudelige, og den der elsker vold, ham hader Hans sjæl.“ (Salme 11:5, NW) Hvis vi ser den ene voldelige videofilm efter den anden, kan vi da med rette hævde at vi ikke „elsker vold“?
Det er ikke vor hensigt at fordømme alle videofilm, men er du ikke enig med os i at sande kristne bør undgå videofilm (og enhver anden form for underholdning) der handler om sex, vold, okkultisme eller noget som helst andet der klart er i modstrid med de principper der fremsættes i Guds ord, Bibelen? Og hvorfor skulle man se op til dem der producerer den slags?
Hvad bør man gøre? Måske sammenfattes det bedst af en ung mand ved navn Bob, der siger: „Vær yderst kritisk. Vær på vagt over for både sangene og videofilmene. Vær klar til at slukke for fjernsynet.“
[Tekstcitat på side 24]
Videofilmene „forvandler en sang til et helt uventet syn“
[Tekstcitat på side 25]
Videofilmene er tit bizarre
[Tekstcitat på side 25]
„Den sikreste genvej til uforglemmelige videofilm synes at være en god dosis sex, vold eller begge dele“
[Tekstcitat på side 26]
„Jeg laver aldrig en videofilm som den igen!“ — Michael Jackson
[Tekstcitat på side 26]
„Vær yderst kritisk. Vær på vagt over for både sangene og videofilmene“