Du kan blive bedre til at læse!
INGEN kan være tilfreds med en bil der kun har ét gear. Hvis en bil kun har et lavt gear, vil den ikke kunne køre hurtigt på en lige landevej. Hvis den kun har et højt gear, vil den få problemer med at klare en stejl stigning. Noget lignende er tilfældet med læsning. For at være god til at læse har du også behov for at kunne „skifte gear“.
Du vil nok ikke læse Bibelen eller Shakespeare med samme hastighed som du læser en avis eller en tegneserie. Men måske læser du blot for underholdningens skyld, uden at bekymre dig om hastigheden. Hvis det er tilfældet, kan du måske sammenlignes med en ’søndagsbilist’, for hvem det betyder mindre hvor han kommer hen og hvornår han ankommer.
En sådan køretur er måske nok behagelig. Men det er ikke søndag hver dag. Og ikke al vor læsning er fritidsfornøjelse. Noget kan have at gøre med vor uddannelse, med udvidelsen af vor horisont, eller med vort arbejde. For ikke at spilde tiden må vi være i stand til at skifte „gear“. Lad os begynde med „det høje gear“.
Hurtiglæsning — læsning i „højt gear“
Hurtiglæsning eller „skimming“ vil sige at gennemlæse en tekst hurtigt for at få fat i hovedtanken i stoffet uden at læse det ord for ord. Man lader øjnene løbe hurtigt ned over en side, og standser her og der for at opfange det væsentlige.
I sig selv vil denne hurtiglæsning ikke give én mulighed for at opdage undertonen eller stemningen, de nuancer der er så behagelige ved god litteratur. Dertil vil man gå glip af for meget. Det vil heller ikke hjælpe hukommelsen, eftersom sindet ikke får mulighed for at tilegne sig stoffet. Men det meste af det der bliver skrevet er ikke fremragende litteratur og behøver ikke at blive husket. En forretningsmand kan for eksempel spare flere timer om ugen ved ganske enkelt at lade blikket løbe hen over stoffet, at „skimme“.
Vil et kursus i hurtiglæsning være en hjælp for én til at komme igennem det nødvendige læsestof? Ved hjælp af kurser har nogle fordoblet og tredoblet deres læsehastighed. Ja, nogle hævder at kunne læse op til tusind ord i minuttet. De lærer at læse i ordgrupper og udtryk (ikke ord efter ord) og bemærker sjældent ord som „den“, „det“, „en“, „et“ og andre småord. Men når én hævder at kunne læse flere tusind ord i minuttet, springer han over mere end nogle få detaljer.
Det minder om den erfaring en lærer i læsning ved Columbia University gjorde, som beskrevet i bladet Across the Board. Han udarbejdede en prøve på én side til brug for en klasse af „hurtiglæsere“. Forbløffende nok læste de hans prøve med næsten 6000 ord i minuttet. For at være sikker på at de forstod hvad de læste, bad han dem læse den igen, og endnu en gang. Deres hastighed sænkedes til 1700 ord i minuttet — stadig imponerende. Derefter meddelte læreren at det de havde læst var fuldstændig uden mening, og kun var tilfældige linjer fra forskellige artikler.
Belæringen heri? Bliv ikke „grebet af farten“. Som Mortimer Adler skriver: „Den meget store læsehastighed er en tvivlsom præstation; den har kun værdi hvis det man har læst, ikke har været værd at læse.“
Overblik — en nøgle til at læse godt
Der findes en metode der forbedrer opfattelsesevnen når man bruger „skimming“ (teknikken med at lade blikket løbe hen over stoffet), og som vil hjælpe én til at huske det man har læst. Den består i at man først tager et overblik.
Enhver opdagelsesrejsende ved at det er klogt at begynde med at kaste et blik ud over terrænet fra et højt punkt, eller undersøge et landkort, inden man begiver sig ud i et ukendt område. På samme måde vil en læser der gør sig bekendt med sit „terræn“ ved at lade blikket løbe hen over stoffet, kunne rette opmærksomheden i den rigtige retning, opfatte højdepunkterne og undgå at fare vild i en labyrint af ord.
Hvordan kan dette lade sig gøre hvis stoffet er detaljeret? En metode er beskrevet i rammen på denne side. Et overblik bør kun tage et minut eller to, men den tid er godt anvendt.
Lad os nu gå over til at se på almindelig læsning, „det lavere gear“.
Læs aktivt!
„Den sikreste måde hvorpå man husker det man har læst, er at opfatte strukturen i det læste, sådan at man fornemmer den velordnede måde forfatteren forklarer sine tanker på,“ hedder det i bogen The Art of Book Reading. At følge forfatteren i hans udvikling af tanker vil uden tvivl hjælpe på opfattelsesevnen. Og dét vil hjælpe én til at huske det man har læst.
Opøv dig i at skelne hovedpunkter fra underpunkter og detaljer. Vær på udkig efter nøglesætninger, som findes i de fleste afsnit. Som en læseekspert udtrykte det, vil du snart være i stand til at „bemærke de væsentligste sætninger som om de trådte frem i relief på siden“. Lær også at forudse det næste du vil komme til at læse, og opsummér hvad du allerede har læst. Kort sagt, være en aktiv læser!
Hvis du anvender den teknik at stille spørgsmål, kan det hjælpe dig til at forudse hvad der kommer, og forbedre din indlæring. Hvordan gør man det?
Sagligt læsestof er sædvanligvis inddelt i afsnit med kapiteltitler og underoverskrifter. Når du kommer til en ny overskrift, lav den da om til et spørgsmål. Så kan du lede efter svaret når du læser.
Hvis dine spørgsmål er af betydning vil de fleste hovedpunkter indgå i svaret. Og hvis du viser hovedpunkterne særlig opmærksomhed, vil du huske detaljerne bedre end hvis du behandler alle sætninger som lige betydningsfulde.
Det at være opsat på at huske vil også forbedre din læsning. Elever der ved at de senere vil blive eksamineret i det stof de læser, opfatter altid mere end de der ved at de ikke bliver eksamineret. I den forbindelse findes der et andet „gear“ som du kan skifte til og som vil forøge effektiviteten af din læsning. Det kunne man passende sammenligne med „bakgearet“ i en bil.
Opsummér med det samme og hjælp hukommelsen
For at huske det man læser kræves der mere end blot at opfatte det. Man bliver nødt til at „bakke“ og koncentrere sig om de vigtigste af de punkter man har læst. Betyder det at man skal læse stoffet en gang til? I nogle tilfælde. Men der findes en bedre metode, nemlig at opsummere stoffet i tankerne med det samme.
For at vise hvor effektiv denne metode er, blev en gruppe elever bedt om at opsummere nogle oplysninger umiddelbart efter at de havde læst dem. Syv dage senere var de endnu i stand til at huske 83 procent af det de havde lært. Men da en anden gruppe blev bedt om at opsummere oplysningerne én dag efter de havde læst dem, kunne de efter syv dages forløb kun huske 45 procent. Hvad er konklusionen? At det er bedst at genkalde sig stoffet umiddelbart efter at man har læst det, ja endda under læsningen.
At bruge en opsummeringsmetode som den der er beskrevet i rammen på denne side, er ifølge en undersøgelse så effektivt at man kan huske mere efter to måneders forløb end man almindeligvis kan huske dagen efter når man ikke har opsummeret. Ved en anden undersøgelse påviste en universitetsprofessor at hvis man bruger et minut på at opsummere, vil det fordoble ens evne til at huske det læste. Det er sikkert ikke for høj en pris at betale.
Her er forskellige andre vink: Husk tanker, ikke ord. Tag nogle få korte notater af hovedpunkterne. Gennemgå oplysningerne med mellemrum i stedet for at prøve at lære det hele på én gang.
Selvfølgelig er det ikke alt det du læser du behøver at huske. Som det er blevet sagt: „Nogle bøger skal smages, andre skal sluges, og nogle få skal tygges og fordøjes.“ For at få det bedste ud af din læsning, udvælg da dit læsestof med omhu. Opdyrk en appetit efter dybere litteratur i tilgift til let og underholdende læsning. Indbefat i særdeleshed Bibelen som en væsentlig del af dit regelmæssige læsestof.
Det er muligt at opnå stor læsefærdighed. Det vil koste en smule anstrengelse. Du må øve dig. Men du kan blive bedre til at læse!
[Ramme på side 11]
OVERBLIK — VED FAGLITTERATUR
1. Omskriv titlen til nogle spørgsmål der danner grundlag for hvad du forventer at artiklen eller kapitlet dækker.
2. Læs den første paragraf eller to.
3. Læs så underoverskrifterne.
4. Læs også de sætninger der indleder hver paragraf. Indprent dig sætninger med ord i kursiv eller med fede typer.
5. Undersøg illustrationer, kort, diagrammer, nummererede punkter og andet der er fremhævet.
6. Spørg så dig selv: Hvad er det for hovedpunkter forfatteren vil fastslå? Hvordan er stoffet inddelt?
[Ramme på side 12]
OPSUMMÉR OG REPETÉR
1. Efter at have læst hvert afsnit, spørg da dig selv: Hvad er hovedtanken? Sig svaret højt. Du skal kun kigge hvis du ikke kan svare tilfredsstillende.
2. Til slut, når du er færdig med at læse, prøv da dig selv i hele artiklen eller kapitlet. Nævn hovedpunkterne for ét afsnit ad gangen. Kig kun hvis du ikke kan huske dem.
[Grafisk fremstilling på side 12]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
HVOR MEGET HUSKER MAN?
DEN MÆNGDE DER HUSKES
Når man repeterer med det samme
Når man repeterer dagen efter
Når man undlader at repetere
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Dage
1
7
14
21
[Illustration på side 10]
Hvordan kan man overkomme at læse alt det der skal læses i dag? Her er nogle forslag