En sejlivet epidemi — Skyggesiden af den seksuelle revolution
NOGLE siger at det er Christoffer Columbus’ skyld. Hvis det er sandt, havde hans søfolk måske andet end guldsmykker og vilde rygter med hjem fra Den nye Verden. I deres legemer bar de måske kimen til en pest.
Det er dog ikke alle forskere der støtter denne teori. Nogle hævder endda at pesten er „lige så gammel som menneskeheden selv“ og at man kan finde spor af den i ægyptiske mumier. Skrifter fra fortiden synes at give en umiskendelig beskrivelse af symptomerne. „Hvordan skulle så få søfolk desuden have kunnet smitte så mange andre?“ spørger de.
Pestens oprindelse er således genstand for debat blandt videnskabsmænd og vil måske forblive et mysterium. Én ting står dog fast: Ved slutningen af det 15. århundrede (kort efter Columbus’ hjemkomst) opstod der pludselig en pest i Europa der spredtes som en løbeild. Tusinder — måske millioner — døde. Og i den påfølgende panik blev sygdommens ofre jaget, sat i karantæne — endog hængt eller druknet.
Ikke overraskende begyndte de bekymrede lande at skyde skylden på hinanden. Skribenten Louis Lasagna skriver: „Englænderne og tyrkerne kaldte dette onde for den franske syge, perserne gav tyrkerne skylden for det, flamlænderne og hollænderne døbte det den spanske pest, franskmændene kaldte det den italienske eller neapolitanske syge, italienerne skød skylden på enten spanierne eller franskmændene, portugiserne benævnte det den kastilianske syge . . . russerne mente at det var en polsk lidelse, og polakkerne tilskrev tyskerne den.“ Maximilian I, kejser i det tysk-romerske rige, udtænkte imidlertid en mere ’ophøjet’ teori. I et edikt fra 1495 erklærede han at sygdommen var en straf for blasfemi.
Blot 35 år senere spandt lægen og digteren Fracastoro en ende om en hyrde der led af denne sygdom. Digtet i sig selv er sikkert for længst gået i glemmebogen, men det navn han gav hyrden — som sygdommen er opkaldt efter — huskes stadig: Syphilus.
Nægter at forsvinde
Man skulle måske tro at pestsygdomme der hærger, dræber og lemlæster, i vor moderne verden, hvor man kender til brugen af scannere og laser-kirurgi, for længst var gået samme vej som dinosaurerne. Men syfilis og en lang række andre alvorlige lidelser er i virkeligheden blevet lige så uadskillelig en del af det 20. århundrede som luftforureningen. Før i tiden kaldte lægerne vor tids pest, kønssygdommene, for veneriske sygdomme, efter Venus, de gamle romeres kærlighedsgudinde. I dag bruges også en anden benævnelse, der fokuserer på hvordan sygdommen overføres: nemlig „seksuelt overførte sygdomme“.a Dette udtryk dækker et helt „forbryderalbum“ på omkring 20 lidelser med ildevarslende navne — lige fra herpes, der så ofte optræder i avisernes overskrifter, til den ukendte sygdom shigellosis. (Se rammen.) FNs verdenssundhedsorganisation oplyser at seksuelt overførte sygdomme er en „verdensomfattende epidemi“.
Folk er derfor begyndt at se mere forbeholdent på den lovpriste „seksuelle revolution“. Mange lod sig i første omgang blænde af dens glans og herlighed, og får først nu øje på dens skyggesider: fremmedgørelse, smerte og sorg.
„En tid med ’seksuelt anarki’“
„En epoke med omfattende forandringer i seksualmoralen er nu ved at opstå i Amerika. Man har udtrykt frygt for at nationerne måske går en tid med ’seksuelt anarki’ i møde.“ Dette skrev et foruroliget U.S.News & World Report i 1966. Men det der dengang chokerede læserne, fremkalder i dag næppe mere end en gaben.
Hvad er grunden til denne ændring? Flere faktorer der faldt sammen i 1960erne. P-pillen gjorde det for eksempel tilsyneladende let at have kønslig omgang uden konsekvenser. Det samme gjorde den liberale abortlovgivning som nogle lande vedtog. År med økonomisk, social og endda politisk strid fik folk til at sætte spørgsmålstegn ved hævdvundne værdier. Og apostlene for „den nye moral“ gik foran — læger, politikere, filosoffer, skribenter og endda præster, som forkyndte at de „gamle“ seksuelle normer var undertrykkende og skadelige.
Resultaterne? Det der er blevet kaldt „en drastisk forandring i retning af principløshed“. Folk satte sig for at de selv ville erfare den seksuelle frihed. „Jeg glædede mig til en ny tidsalder med seksuel frihed,“ husker forfatteren Celia Haddon. „Jeg var overbevist om at det seksuelle forhold mellem mænd og kvinder snart ville blive mere ærligt, mere tilfredsstillende og mere glædebringende.“
Mange finder imidlertid ikke tilfældige seksuelle forbindelser særlig tilfredsstillende. Urealistisk høje forventninger giver blot nye bekymringer og skuffelser. Nu offentliggøres der så rapporter om at kønssygdomme spredes med epidemisk hastighed i hele verden. For de ’seksuelt aktive’ er risikoen for at blive smittet ikke længere fjern — den er en forfærdende risiko man ikke kan lukke øjnene for. Intet under at selv inkarnerede fortalere for ’fri kærlighed’ er begyndt at blive bange!
Og de der ikke er det burde måske være det.
De dødbringende sygdomme
Syfilis slår ikke længere millioner ihjel som den gjorde på Columbus’ tid, men den er stadig farlig. Lægevidenskaben fortæller at den spiralformede syfilis-bakterie (Treponema pallidum) udsondres fra åbne sår eller udslæt på offerets kønsorganer. Sygdommen smitter ved kønslig kontakt. Når syfilisbakterien er trængt ind i et nyt offer, styrer den mod blodårerne og lymfesystemet, og vil — hvis den ikke standses — til sidst inficere hele legemet. Men syfilisbakterier er langsomme. Der går 10 til 90 dage før offeret bemærker det karakteristiske syfilissår på det sted hvor bakterien er trængt ind — som regel kønsorganerne. Hvis tilstanden ikke kommer under behandling kan bakterien gøre uoprettelig skade på livsvigtige organer, ja, den kan endda forårsage død.
Det var en læge fra det 2. århundrede ved navn Galenos som fandt et navn til den sygdom der næsten altid nævnes i samme åndedrag som syfilis — gonorré. Denne sygdoms mest karakteristiske symptom er en svidende fornemmelse ved vandladning. Det amerikanske sundhedsministerium har imidlertid gjort opmærksom på at „symptomerne hos kvinder ikke nødvendigvis er så tydelige at patienten aner uråd eller føler sig foranlediget til at søge hjælp“. Og hos mænd forsvinder symptomerne som regel efter et par måneder. Alligevel kan gonorré stadig være på vej ind i blodsystemet og inficere livsvigtige organer, oplyser læger. Kvinder er særlig udsatte for komplikationer i forbindelse med gonorré. The Journal of the American Medical Association (Den amerikanske Lægeforenings tidsskrift) har skrevet: „Den alvorligste af disse komplikationer er underlivsbetændelse . . . Hvert år behandles næsten en million kvinder i De forenede Stater for underlivsbetændelse.“ Med hvilke resultater? „Ufrivillig sterilitet, svangerskab uden for livmoderen, og kroniske smerter i underlivet.“
Interessant nok stammer en stor del — måske størstedelen — af disse tilfælde af underlivsbetændelse fra en sygdom som de fleste end ikke har hørt om — clamydia. Det amerikanske center for sygdomskontrol oplyser: „Infektioner forårsaget af Chlamydia trachomatis er de mest udbredte seksuelt overførte sygdomme i De forenede Stater i dag.“ I samklang hermed har The Age fra Australien skrevet at stigningen i antallet af infektioner med clamydia udgør „en snigende fare“. Symptomerne på clamydia ligner gonorré så meget at selv læger lader sig narre.
„Desværre betragter mange læger stadig clamydia som en mindre alvorlig sygdom,“ udtaler dr. Yehudi M. Felman. (Medical World News) Men de der er ofre for clamydia-infektioner, i De forenede Stater alene er der to og en halv til tre millioner, synes næppe at sygdommen kan kaldes „mindre alvorlig“. For de børn der fødes af mødre som lider af sygdommen, er den bestemt heller ikke „mindre alvorlig“. Mange af dem rammes af lungebetændelse eller blindhed.
Syfilis og gonorré indtager således ikke længere en helt så fremtrædende stilling i rækken af kønssygdomme. Hele 84 procent af de behandlingskrævende kønssygdomme i Storbritannien skyldes andre lidelser end syfilis og gonorré (deriblandt nogle af de mere ukendte, som blød chanker og granuloma inguinale). Men hvad er grunden til at denne pest ikke for længst er blevet udryddet?
„Forsvundet fra jordens overflade“
„Som følge af behandling med antibiotika,“ erklærede dr. John F. Mahoney i 1949, „er gonorré næsten forsvundet fra jordens overflade som en klinisk og almen sundhedsfare af betydning.“ Disse ord karakteriserer hvilken tro lægegerningens udøvere — og folk i almindelighed — nærede til de nye former for ’mirakelmedicin’, som for eksempel penicillin. Mange læger mistede interessen for at beskæftige sig med kønssygdomme, da de var overbeviste om at videnskaben havde tildelt dem dødsstødet. I Central- og Vestafrika havde FN-programmer med det formål at udrydde syfilis og lignende sygdomme tilsyneladende så stor virkning at myndighederne slækkede på deres bestræbelser for at holde øje med situationen.
De hurtige forandringer i 1960erne kom derfor bag på så godt som alle. Mellem ’1965 og 1975 tredobledes antallet af kendte tilfælde af gonorré i De forenede Stater,’ meddeler det amerikanske center for sygdomskontrol. Den større rejseaktivitet, som jetflyene gav næring til, var medvirkende til at sygdommene spredtes fra det ene land til det andet. En verdensomfattende epidemi af kønssygdomme var således under opsejling, og som Theodor Rosebury har skrevet i Microbes and Morals: „Man gjorde den forfærdende opdagelse at unge læger og medicinstuderende så godt som intet vidste om [kønssygdomme].“
Lægerne har derfor haft svært ved at holde trit med kønssygdommenes epidemiske vækst, skønt de hævder at der findes effektive behandlingsformer for de fleste.b Folk pådrager sig simpelt hen sygdommene hurtigere end lægerne kan kurere dem.
I mange år er menneskeheden blevet plaget af flere seksuelt overførte sygdomme, men to af dem har navnlig fået omtale i medierne i den senere tid, nemlig herpes og AIDS. Disse to sygdomme vil vi se nærmere på i den følgende artikel.
[Fodnoter]
a Man kan pådrage sig kønssygdomme på anden måde end ved seksuelt samvær. De kan derfor ikke altid tages som et tegn på promiskuitet.
b WHO (FNs verdenssundhedsorganisation) oplyser at penicillin-resistente former for gonorré har „spredt sig til næsten alle dele af verden“. Den „overdrevne brug af antibiotika“ har fået skylden for denne foruroligende udvikling. Der findes andre virkningsfulde lægemidler, men WHO gør opmærksom på at på grund af den penicillin-resistente gonorré „vil flere og flere behandlinger mislykkes, hvilket vil resultere i at patienten i et længere tidsrum vil videregive smitten, og i en større risiko for komplikationer, navnlig hos kvinder“.
[Tekstcitat på side 6]
„Man gjorde den forfærdende opdagelse at unge læger og medicinstuderende så godt som intet vidste om [kønssygdomme]“
[Ramme på side 4]
En ufuldstændig liste over seksuelt overførte sygdomme
Syfilis
Gonorré
Hepatitis B
Genital herpes
Blød chanker
Fladlus
Lymphogranuloma venereum
Chlamydia trachomatis
Ureaplasma urealyticum
Kondylomer
Fnat
Granuloma inguinale
Trichomoniasis
AIDS
Kilde: Det amerikanske center for sygdomskontrol
[Illustrationer på side 5]
De hurtige forandringer i 60erne førte til den såkaldte seksuelle revolution og en liberalisering af moralnormerne