Unge spørger:
Betyder det noget at have gode manerer?
DÅRLIGE MANERER har de fleste været vidne til: Kvinder der hensynsløst maser sig ind foran hinanden i den vilde jagt på tilbud i stormagasinerne, mænd der skubber og puffer for at komme med elevatoren før de andre, og unge som bogstavelig talt skubber ældre og svagelige til side på deres vej ned ad gaden.
En artikel i tidsskriftet Newsweek hævdede engang: „Hos flere og flere voksne er de gode manerer de engang måtte have haft, blevet slidt ned af det pres de er udsat for i dagliglivet: trængsel, støj, brutalitet i massivt omfang i dagligdagen, på skærmen, og på tryk . . . [Dette] har alt sammen gjort det af med de gode manerer.“ Især i storbyerne synes en god opførsel at være et næsten ukendt begreb. New York Citys undergrundsbane er for eksempel blevet omtalt som en „tragikomedie af dårlig opførsel“. At skubbe og puffe ser ud til at være en del af de uskrevne regler for „levemåde“ her.
Interessant nok er der en hel del unge som synes at være oprigtigt bekymrede over dette problem. Et populært blad for teenagere har endda bragt en artikel af en vis „Miss Manners“ („Frøken Manér“). Men du har måske spurgt dig selv om det er ulejligheden værd at tænke på sin opførsel. ’Hvad skulle det gavne mig at gøre noget særligt ud af mine manerer?’ vil du måske gerne vide. ’Hvad særligt er der ved at sige „vær så venlig“ og „tak“’?
Hvorfor en pæn opførsel er så vigtig
En talemåde siger: „Det er de små ting der tæller.“ Gode manerer er som de små elementer i vor kost, for eksempel kobolt, molybdæn og bor. Skønt de kun findes som sporelementer i kosten, er de absolut livsvigtige for vort helbred. Din moder bruger sikkert også kun små mængder aromastoffer eller salt når hun laver din livret. Men det er disse „små ting“ der gør hendes kogekunst så vellykket. Gode manerer er også som smøremidler der får et maskineri til at køre godt.
Pæn opførsel hører med til de „små ting“ der gør tilværelsen behagelig. Tænk et øjeblik over følgende: Synes du ikke at det er rart at være sammen med en der opfører sig pænt? Vækker det ikke din modvilje når nogen er grov eller hensynsløs? Så husk på den berømte gyldne regel: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ — Mattæus 7:12.
Men det er ikke den eneste måde man har gavn af gode manerer på. Måske du er ude efter et job. Bogen Your Working Life: A Guide to Getting and Holding a Job opregner forskellige forhold der vil gøre et godt indtryk på en arbejdsgiver. Der nævnes blandt andet høflighed, et velplejet ydre og belevenhed. Er du interesseret i en dag at finde en passende ægtefælle? I et rundspørge blev nogle teenagedrenge spurgt hvilke egenskaber de fandt tiltrækkende ved det modsatte køn. At være „hensynsfuld over for andre“ kom højt på listen. Og i et andet rundspørge blev nogle teenagepiger bedt om at beskrive „den fuldkomne ægtemand“. Forbavsende nok syntes kun 30 procent af de adspurgte piger at udseendet var vigtigt. Det betød mere for dem at en fremtidig ægtemand var hensynsfuld.
Alt dette taget i betragtning kan det ikke undre at den kvindelige forfatter til en berømt bog om etikette har udtalt: „Sandsynligvis vil kun en stor tåbe eller et stort geni ustraffet lade hånt om alle samfundsdyder, og ingen af dem gør sig derved til de mest behagelige omgangsfæller.“
Om at få gode manerer
Hvordan får man da gode manerer? Ved i timevis at gennempløje bøger om etikette? Ved at prøve at huske endeløse rækker af regler om takt og tone udenad? Ikke nødvendigvis, skønt bøger om og regler for etikette må siges at tjene et formål. Gode manerer er for det meste blot et spørgsmål om at anvende grundlæggende kristne principper i praksis. Apostelen Paulus tilskyndede de kristne: „Ifør jer Herren Jesus Kristus,“ eller, som fodnoten til New World Translation (1960-udgaven) gengiver verset: „Efterlign Herrens gode vaner.“ (Romerne 13:14) Kristus tog hensyn til andres følelser og behov. (Jævnfør Mattæus 15:32.) Han påskønnede det andre gjorde. (Markus 14:3-9) Fordi han havde „et mildt sind og [var] ydmyg af hjertet“, fik de der kom sammen med ham ny styrke. — Mattæus 11:28-30.
Også du kan opdyrke en Kristuslignende uselvisk omsorg for andre. Hvordan? Ved at læse om og tænke over hans væremåde. Den der omsætter Kristi lære i handling vil sjældent blive kritiseret for en dårlig opførsel.
I bestemte situationer vil man dog stadig vente af dig at du retter dig efter bestemte regler. Apostelen Paulus gav for eksempel den unge mand Timoteus direkte vejledning, for at han kunne ’vide hvordan han burde færdes i Guds husstand’. (1 Timoteus 3:15) Dine forældre kan give dig en lignende vejledning.
Det er ikke alle unge der ser sådan på det. Den unge Jordy beklager sig: „Mine forældre synes at jeg skal bære mig ad som de gør. De siger: ’Opfør dig nu ordentligt,’ men jeg siger: ’Vel vil jeg ej; jeg gør som det passer mig.’“ Men vi kan ikke altid gøre som det passer os. Det er forældre som regel udmærket klar over, og derfor er de så opsatte på at du lærer at opføre dig pænt. Det er måske grunden til at de stiller bestemte krav til dig.
De kan for eksempel forlange at du holder dit værelse rent. (Bedrøveligt nok har nogle forældre simpelt hen givet op på dette område, som vedkommende der om sin søn sagde: „Han kan få det på sit værelse som han vil have det, men så skal han også selv bo i det.“) Omsorgsfulde forældre ved at dit værelse fortæller noget om dig selv. Hvad ville andre mene om dig hvis du inviterede dem ind på et værelse der var snavset eller hvor det flød med tøj over det hele? Dine forældre er også klar over at du en dag sikkert vil få dit eget hjem. Hvordan vil du da passe det? Det er derfor et vigtigt skridt i retning af at lære gode manerer at du lytter til dine forældres vejledning i sådanne sager.
Gode manerer i praksis
Lad os nu se på blot nogle få situationer. Smider du skødesløst dit affald fra dig, eller venter du til du kan komme af med det i en affaldsspand? Der er mange der synes at ’lidt affald fra eller til betyder ingenting’. Men se så på hvad der sker med byer, vandløb, parker og udflugtsmål! Affald og forurening overalt! Spørg dig selv: ’Bryder jeg mig om at komme de steder som er blevet ødelagt af tankeløse mennesker med dårlige manerer?’
Der er en anden form for forurening som unge somme tider bidrager til: at slå om sig med dårligt sprog. Det virker som om visse unge finder særlig fornøjelse i sjofelheder. Denne ligegyldige indstilling kan nemt smitte af på dig hvis du ikke passer på. Og du er slet ikke nødt til at tillade uopdragne mennesker at påvirke dig. Du kan i stedet beslutte dig til at følge Bibelens råd: „Lad ingen rådden tale gå ud af jeres mund.“ — Efeserne 4:29.
Hvad så i trafikken? Når du cykler, eller når du kører bil, er det vigtigt med gode trafikvaner. Den overlagte færdselssynder irriterer ikke blot andre, men udgør også en fare. Utålmodig kørsel med halsbrækkende fart er også risikabelt. En artikel i tidsskriftet Grit (kan oversættes med „rygrad“) mindede for nogen tid siden sine unge læsere om at „biluheld er hovedårsagen til dødsfald blandt personer i alderen fra 15 til 24“. Og hvad skyldes disse færdselsulykker? Artiklen fortsatte: „Flere teenagere bliver arresteret for at køre for stærkt end for nogen anden trafikforseelse.“ Ret dig derfor efter færdselsreglerne og undgå at bringe dig selv og andre i fare.
Ved måltiderne er der også lejlighed til at vise gode manerer. Nogle unge begynder at spise før bordbønnen. Andre tager grådigt meget mere end der med rimelighed tilkommer dem. Med hensyn til at tale med hinanden og udveksle erfaringer, er dette udmærket, men prøv ikke at dominere samtalen, især ikke når voksne er til stede.
Du kan uden tvivl have gavn af disse forslag. Sandt nok vil du måske nogle gange, uden at ville det, komme til at sige eller gøre noget som andre bliver kede af. Men fordi du ved hvordan man høfligt beder om undskyldning, kan du forhindre det i at blive værre. Husk hvad der ligger bag en pæn opførsel — kristen kærlighed. Selv i en tidsalder hvor alt andet svigter, gælder det for de kristne at „kærligheden svigter aldrig“. — 1 Korinter 13:4-8.
[Illustration på side 12]
Til gode manerer hører at man er hjælpsom over for andre