Unge spørger:
Er det normalt at sørge sådan som jeg gør?
MITCHELLS fader døde ved en tragisk ulykke for flere måneder siden. Mitchell savner ham stadig meget. Han husker endnu hvordan han havde det den dag hans fader døde.
„Jeg befandt mig i en slags choktilstand. Hvis ingen havde nævnt noget om min faders død, kunne hele dagen være gået uden at jeg havde fattet hvad der var sket. Selv når jeg fortalte det til andre, troede jeg det ikke selv. ’Det kan ikke være rigtigt,’ blev jeg ved med at sige til mig selv. ’Fader kører jo mange hundrede kilometer i sin lastbil hver uge, både i regnvejr og haglvejr, men han kommer altid hjem. Det kan ikke være sandt.’“
Måske har du oplevet noget lignende. En du holdt af — en af dine forældre, en broder eller søster eller en ven er måske død. Man skulle tro at man udelukkende ville føle sorg i en sådan situation, men i virkeligheden kan man føle mange forskellige ting — lige fra vrede til forvirring og frygt.
Dertil kommer at velmenende venner kan gøre det endnu sværere for dig ved at fortælle dig hvordan du bør sørge: „Vær tapper og stærk.“ „Du må være et godt eksempel for andre.“ „Din moder [eller hvem der nu er død] ville være ked af at du græd.“ Men selv om du måske forsøger, kan du ikke holde tårerne tilbage. Eller det kan være at du undertrykker den smerte du føler og holder den for dig selv.
Er det da dig der er noget i vejen med? Tværtimod! At føle på denne måde er helt normalt. Selv Jesus Kristus „gav tårerne frit løb“ og ’stønnede i ånden’, da han fik kendskab til en nær vens død. (Johannes 11:33-37) Det at vide at andre har haft det på samme måde, kan måske hjælpe dig til bedre at forstå dine egne følelser og leve med det tab du føler.
Som en ond drøm
I begyndelsen er du måske stivnet af sorg, ligesom Mitchell. Måske håber du inderst inde at det hele blot er en ond drøm, og at en eller anden vil komme og vække dig, så du kan opdage at alt er som det plejer at være.
„Det er så uvirkeligt,“ erklærer Brian, hvis fader døde for flere måneder siden. „Folk siger: ’Det gør mig ondt at høre om din fader,’ men det er som om det ikke har noget med virkeligheden at gøre.“ Det samme mener Cindy. Hendes moder døde af kræft. Cindy forklarer: „Jeg har ikke rigtig accepteret at hun er borte. Når der sker noget som jeg før har snakket med hende om, siger jeg uvilkårligt: ’Det her må jeg huske at fortælle.’“
I tiden umiddelbart efter at man har mistet en af sine kære, er det altså normalt at man har vanskeligt ved at fatte det. Gud skabte mennesket til at leve, ikke til at dø. (1 Mosebog 1:28; 2:9) Det er derfor ikke overraskende at vi har så vanskeligt ved at acceptere det og så let ved at benægte det når en af vore nærmeste dør.
„Hvordan kunne hun gøre det mod mig?“
„Det er nærmest latterligt at være vred på en der er død,“ indrømmer den 15-årige Karen, „men da min søster døde kunne jeg ikke lade være med at være vred. Spørgsmål som: ’Hvordan kunne hun dø og lade mig alene tilbage? Hvordan kunne hun gøre det mod mig?’ blev ved med at køre rundt i hovedet på mig.“
Bliv derfor ikke overrasket hvis der er øjeblikke hvor du føler en vis vrede mod den der er død. Hvis det for eksempel er din fader eller moder der er død, kan det være at du føler dig svigtet og forladt, selv om du udmærket er klar over at vedkommende ikke kunne gøre for det der skete med ham eller hende. Cindy husker: „Da moder døde tænkte jeg undertiden: ’Du lod os aldrig rigtig forstå at du skulle dø. Du forlod os.’ Jeg følte mig svigtet.“
Der kan være andre grunde til at en broders eller søsters død vækker vrede følelser. Nogle er vrede på den afdøde på grund af al den smerte hans eller hendes død har voldt forældrene. Eller nogle føler sig tilsidesat, måske endda en smule skinsyge, på grund af al den tid og opmærksomhed der blev vist den syge inden han eller hun døde.
Undertiden bliver forældre overbeskyttende når de mister et af deres børn. Dette kan medføre at de efterladte børn bliver en lille smule vrede på den afdøde broder eller søster der er årsag til forældrenes holdning. Hvis det er situationen i jeres familie lige i øjeblikket, så prøv at forstå at dine forældre måske bebrejder sig selv det der er sket, og derfor nu er bange for også at miste dig. Vær derfor tålmodig med dem.
Hvis du af og til bliver vred, så hold det ikke for dig selv. Prøv at betro dig til en du stoler på og respekterer. En af de bedste måder at afreagere på er at give udtryk for sine følelser. Husk at det kun vil skade dig selv hvis du bliver ved med at være vred. — Ordsprogene 14:29, 30.
Vær varsom med at sige: „Hvis bare!“
Det er heller ikke ualmindeligt at man begynder at tænke: „Hvis blot jeg havde sagt eller gjort det eller det“, eller: „Hvis bare jeg ikke havde sagt eller gjort det eller det.“ Mitchell forklarer hvordan han føler det en gang imellem: „Jeg ville ønske jeg havde været mere tålmodig og forstående over for min fader. Eller hjulpet noget mere til i huset, så det havde været nemmere for ham når han kom hjem.“ Elisa på 17 år bemærker: „Da moder blev syg og pludselig døde, stod jeg tilbage med alle de følelser vi havde næret for hinanden men aldrig havde givet udtryk for. Nu plages jeg af skyldfølelse. Jeg tænker på alt det jeg skulle have sagt til hende og alt det jeg ikke skulle have sagt, alt det jeg gjorde forkert.“
Det kan være du nogle gange føler det på samme måde. Måske var du oppe at skændes med den du holdt af inden han eller hun døde. Eller du har måske været vred over at der blev vist din broder eller søster mere opmærksomhed end der blev vist dig, og nu er han eller hun borte. Denne skyldfølelse kan være meget svær at leve med.
Du bebrejder måske endog dig selv det der er sket. Som Cindy siger: „Jeg følte at det var mig der var skyld i de skænderier vi havde haft og at jeg havde været en belastning for min moder, måske så stor en belastning at det var medvirkende til at hun blev syg.“
Her må du imidlertid forstå at selv om der sikkert har været noget du burde eller ikke burde have sagt eller gjort, er dette i langt de fleste tilfælde ikke grunden til at den du holdt af er død. Som Bibelen siger: „Vi fejler alle mange gange. Hvis nogen ikke fejler i ord, så er han en fuldkommen mand, i stand til også at tøjle hele sit legeme.“ (Jakob 3:2) Er det ikke rigtigt at vi alle siger noget vi senere fortryder? Desuden fortæller Bibelen os at „alle har syndet og mangler Guds herlighed“. (Romerne 3:23) Derfor er det uden tvivl rigtigt at der var ting du gjorde eller undlod at gøre som nu giver dig en vis skyldfølelse. Men skal vi være ærlige, gør vi os da ikke alle, på grund af vor ufuldkommenhed, skyldige heri?
„Hvad skal jeg sige til mine venner?“
Det kan også være du til tider føler dig forlegen og ikke rigtig ved hvad du skal sige til andre. En enke sagde om sin unge søn: „Jonny var imod at tale om sine følelser, men han fortalte mig dog at han ikke kunne lide at fortælle de andre børn at hans fader var død. Det gjorde ham forlegen — og samtidig vred, netop fordi han blev forlegen.“
Føler du dig af og til isoleret nu da du har mistet en du holdt af? Det er slet ikke ualmindeligt, for som bogen Death and Grief in the Family (Død og sorg i familien) forklarer: „Spørgsmålet om hvad de skal fortælle deres venner er af meget stor betydning for mange efterladte søskende. Ofte føler sådanne søskende at deres venner ikke forstår det de må igennem. Deres forsøg på at forklare hvad et sådant tab betyder for dem, bliver måske mødt med uforstående blikke og underlige miner . . . Som følge heraf føler de efterladte søskende sig måske vraget og isoleret på grund af deres sorg eller ligefrem skyet af andre.“
’Jamen, hvorfor opfører andre sig sådan?’ tænker du måske. Prøv at forstå at det der sker omkring et dødsfald er en prøvelse for alle der oplever det. Nogle gange ved andre ikke rigtig hvad de skal sige, og så tier de stille. Det tab du har erfaret minder dem om at de også kan gå hen og miste en de holder af. Og da de ikke ønsker at tænke på det, undgår de dig måske.
Som ugerne og månederne går, vil det tab du har lidt uden tvivl blive mere og mere virkeligt for dig. Når det sker vil du måske være tilbøjelig til at holde dine følelser for dig selv, fordi du er bange for at dine forældre eller andre ikke vil kunne forstå dig. Her er det imidlertid vigtigt at du lærer hvordan du kan lade dine følelser komme til udtryk. Hvordan du kan bære dig ad med dette, vil vi behandle i en af de kommende artikler i Vågn op!
[Illustration på side 23]
„Dette her kan ikke have noget med virkeligheden at gøre!“