Træets gaver
Af „Vågn op!“-korrespondent i Marokko
HVAD har Noas ark, en klarinet, Kopernikus’ globus og det blad som du er i færd med at læse, tilfælles? De er alle fremstillet af det samme råmateriale: træ. Der er kun få områder af menneskets virksomhed hvor træer ikke har spillet og stadig spiller en rolle. Hvad enten det står i skoven eller er blevet fældet, giver træet mange gaver til jordens levende skabninger, især mennesket.
Det levende træ
I skoven står træet flot og majestætisk. Hvem kan andet end blive betaget af birkens let sitrende, sølvagtige løv, eller forundres over det vidunderligt smukke efterårsløv på for eksempel et ahorntræ? Hvem nyder ikke at fylde lungerne med ren skovluft efter at have opholdt sig i en by med tung og forurenet luft? Desuden tjener træer som bolig for mange slags fugle, gnavere og andet dyreliv. Vidste du at ét træ kan være vært for flere tusind fugle når natten falder på? Her i Marokko er nogle træer endog vært for geder. De klatrer op i arganiatræerne og æder grådigt af deres blade.
Fra et levende træ udvinder mennesket kork, latex, sirup, harpiks, fransk terpentin, garvesyre og farve. Gummi, isolationsmateriale, tøj, sæbe, fernis, maling, parfume, balsam, kosmetik, medicin, ja selv urtete er blandt de andre gaver det levende træ yder menneskeheden.
Træerne spiller også en anden vigtig rolle. Fra atmosfæren suger bladene kuldioxid (skadeligt for mennesker) til sig, beholder kulstoffet og frigiver den livsopretholdende ilt. På den måde medvirker de til at bevare atmosfæren ren, så dyr og mennesker fortsat kan indånde den. Træerne modvirker også jorderosion, idet de holder på vandet i jorden og hindrer at det løber væk. Eftersom træerne indeholder en betydelig mængde vand, er skovene ikke så berørt af tørke. Ydermere deler træerne deres fugtighed med de mere skrøbelige planter. I det sydlige Algeriet trives små haver med grøntsager i frugtbare områder der er skabt i ørkenlandet ved hjælp af store træer.
Når træet er fældet
Når den dag kommer hvor træet skal fældes og anvendes, kan det blandt andet udnyttes på en af følgende tre måder: til brændsel (enten som brænde, trækul eller som metanol), til papirmasse — måske det man mest anvender træ til, eller til byggemateriale (enten i dets naturlige form eller som krydsfinér eller træfiberplader). Eftersom træ har en fortræffelig isoleringsevne, er det et uvurderligt byggemateriale i Nordamerika og Skandinavien hvor vintrene er strenge. Disse steder bygges husene ofte helt i træ, skønt dette måske skjules bag en facade af mursten eller andre former for sten.
Hvis den rette slags træ bliver fældet på det rigtige tidspunkt og anvendt under gunstige omstændigheder, kan træ vise sig at have en usædvanlig lang levetid. For omkring tyve år siden opdagede man under et arbejde på havnen ved byen La Pallice i Frankrig et pæleværk der var 2000 år gammelt. Nogle typer træ er særdeles holdbare, såsom cedertræ, hvormed de indvendige vægge i Salomons tempel var beklædt, og akacietræ, der blev brugt til fremstilling af pagtens ark. (2 Mosebog 25:10; 1 Kongebog 6:14-16) I mange europæiske byer er en del træhuse fra middelalderen bevaret. Selv om de er adskillige hundrede år gamle er nogle af disse bygninger blevet pillet ned og genopbygget andre steder, fordi de har stået i vejen for den moderne byudvidelse.
Indtil forrige århundrede blev alle skibe bygget i træ. Kaptajnen på et af de få træskibe der stadig bruges erhvervsmæssigt til transport, blev for ikke længe siden interviewet i et fransk radioprogram. Da han blev spurgt hvor gammelt hans skib var, gav han på overbevisende måde udtryk for sin mening da han sagde: „Når et stålskib er 25 år gammelt er det ikke andet end en bunke skrot, hvorimod et træskib stadig er som nyt.“
Der var engang da tømrere vidste hvordan de kunne gøre træ mere holdbart. Skibstømrere, for eksempel, begravede efter sigende skibets trædele i havnens mudder i 10 år, hvorefter de samlede det. Denne behandling skulle gøre skibet modstandsdygtigt over for termitter og beskytte træet. Man fandt også ud af at træ der var blevet transporteret ved flådning, havde en længere holdbarhed hvis det blev liggende lang tid i vandet inden det blev tørret. Træ der har ligget så lang tid i saltvand at det er blevet helt mættet vil heller ikke slå sig. Men i dag har mennesker alt for travlt til at bruge disse traditionelle metoder for at beskytte træet.
I næsten et helt århundrede blev jernbanevogne fremstillet af træ. Når de var 50 år gamle kunne personvognene være forældede, men de var stadig i fortræffelig stand. Til og med 1920rne blev der også i udbredt grad brugt træ i bilindustrien, både i karosseriet og indvendig. I dag ser bilentusiaster nostalgisk tilbage på den tid hvor håndværkere med stolthed udførte deres arbejde. Hvor mange af nutidens biler kan bruges igennem 20 år eller mere og derefter blive udstillet i fejlfri stand som museumsgenstande?
Nogle typer træ, som for eksempel eg, er dobbelt så stærkt som en tilsvarende mængde blødt stål og aluminium. Dette forklarer hvorfor træ førhen blev benyttet i så udbredt grad i flyvningen. Harpiksholdigt træ har desuden været meget brugt i forbindelse med mekanik og elektricitet.
Der er et område hvor træ er uovertruffent — nemlig i møbelfabrikationen. Moderne indretningsarkitekter har indført andre materialer, såsom forkromet stål, glas og plastic. Men der er intet der kommer på højde med ægte træ når det gælder om at skabe en varm atmosfære i et værelse. Måske er det forklaringen på at formica, der er en af de mest almindelige erstatninger for træfinér, ofte laves så det ligner træ.
Træ har endog indflydelse på vore smagsløg. Da Julius Cæsar og hans legioner invaderede Gallien (nu Frankrig), opdagede de en meget god vin. Grunden hertil var at gallerne i modsætning til andre folk i Middelhavslandene lagrede deres vin i træfade. Tønder af træ omdanner den skarpt smagende alkohol, der kommer lige fra destilleriet, til en fortræffelig drik. Alkoholen i vin der er lagret i trætønder afgiver sit uønskede indhold af acetone og æter og optager garvesyre.
I musikkens verden er træets klangkvalitet uforlignelig. Et omhyggeligt valg af træets type og kvalitet er altafgørende når der skal fremstilles et musikinstrument af høj kvalitet. Når træ skal bruges til musikinstrumenter kan det ikke tåle en dårlig behandling. Man har prøvet at indføre samlebåndsmetoden i violinfremstillingen, men med dårligt resultat. Der er intet der kan erstatte en håndværkers kærlighed og erfaring når det drejer sig om at fremstille et instrument af høj klangmæssig kvalitet.
Man har brugt træ til næsten alt. Man har lavet vogne af det og belagt veje med det. Trækæppen er blevet brugt til at tugte med, og med taktstokken af træ har man dirigeret orkestre. Vandledninger af træ har man bygget, og man har endog brugt træ til at lave ure af — lejer og svingtappe indbefattet. Mona Lisa, der muligvis er det mest berømte maleri i verden, blev malet på en plade af træ. Det første stetoskop, der blev lavet af dr. René Laënnec, var også af træ.
En sidste tjeneste
Når møbler, instrumenter eller andet der er lavet af træ, omsider er udtjent og blevet brændt, kan træet stadig gavne os. Asken af brændt træ er rig på kalium. Den bliver brugt i sæbe og som kunstgødning. Men hvad med soden der er i røg fra træ? Er den ikke blot en gene? Slet ikke! Selv denne sidste rest af træ er et fortrinligt gødningsstof.
Både når det står i skoven og når det fældes, skænker træet altså menneskeheden mange gaver. Sandt nok har mennesket også brugt træ til at lave krigsskibe af og våben til at dræbe med. Men i dag er trævåben stort set forældede, hvilket er meget passende! Det er langt bedre at det majestætiske træ tjener til gavn for mennesket end at det hjælper til med at udrydde det. Hvilken velsignelse tilvejebragte Jehova ikke da han skabte træet! Som salmisten sang (muligvis ledsaget af musik på strengeinstrumenter af træ): ’Frugttræer og alle cedre, . . . lovsyng Jehovas navn.’ — Salme 148:9, 13.