Hvorfor alt det støv?

Har du nogen sinde set til i forundring mens en solstråle indfangede nogle støvkorn som dansede i dens lys? Det støv som kan være en fryd for øjet, er også en plage for husmødre og for videnskabsmænd. I et rum hvor der ikke støves af, vil der efter et par dage have lagt sig et fint lag støv overalt. Støv kan tilstoppe en symaskine, sætte et ur i stå, og gøre en datamat utilregnelig. Men har du tænkt på hvor meget vi ville gå glip af hvis der ikke var støv?

Støv kan faktisk være gavnligt. Hvis der ikke var støv i atmosfæren ville der falde langt mindre regn og sne. Regndråber og iskrystaller dannes i høj grad fordi der er støvpartikler der kan udgøre en lille „kerne“, en begyndelse som de kan dannes omkring.

Uden støv måtte vi næsten helt undvære et af de skønneste syn på denne jord — solnedgangens farver. Når solen synker mod horisonten skal dens stråler tilbagelægge en længere vej gennem jordens atmosfære for at nå os. Lyset rammer støvpartiklerne og andre substanser i luften, som er „tykkere“ nær jorden, og det spredes. Men lysets blå bølger, der er de korteste, spredes eller absorberes af partiklerne i højere grad end de røde, der er længere. Derfor ser vi flere røde end blå farver. Og derfor ser vi de pragtfulde røde, gyldne og orange solnedgange.

Den lille afstøvning der hver dag skal foretages i hjemmet, er en ringe pris for den gave som de farverige solnedgange er!