Syn på det onde fra Augustin til Calvin

I SIN bog Om Guds Stad hævdede teologen Augustin, der levede i det femte århundrede, at det ikke er Gud men mennesket der er ansvarlig for det ondes eksistens. Augustin skrev: „Gud, der ikke er ophavsmand til lasterne men til naturen, har skabt mennesket retskaffent; men mennesket, der af egen fri vilje er fordærvet og med rette fordømt, fik fordærvede og fordømte børn . . . Og således, gennem forkert anvendelse af den frie vilje, opstod al ondskaben.“

Forkert anvendelse af den frie vilje kan forklare meget, måske størstedelen, af det onde vi mennesker rammes af. Men kan en katastrofe som den der indtraf i San Ramón skyldes menneskets frie vilje? Er der ikke mange ulykkelige begivenheder der forårsages af omstændigheder som mennesket ikke har nogen magt over? Og selv om mennesket med vilje havde valgt det onde, hvorfor skulle en kærlig Gud da tillade det onde at fortsætte?

Den franske protestantiske teolog Johannes Calvin, der levede i det 16. århundrede, mente i lighed med Augustin at nogle er „forudbestemt [af Gud] til at være børn og arvinger til det himmelske rige“. Calvin gik imidlertid et skridt videre og hævdede at Gud også har forudbestemt nogle til at være „modtagere af hans vrede“ — altså dømt til evig fortabelse!

Calvins lære har nogle skræmmende konsekvenser. Hvis en mand blev ramt af en ulykke, måtte det så ikke være et tegn på at han hørte til de fordømte? Måtte Gud desuden ikke være ansvarlig for de handlinger der øvedes af dem han havde forudbestemt? Calvin havde således uforvarende gjort Gud til syndens ophavsmand! Calvin sagde at „mennesket synder med en yderst velvillig og imødekommende viljes samtykke“. — Institutio Religionis Christianae af Johannes Calvin.

Det viste sig imidlertid umuligt at forene teorien om den frie vilje og teorien om forudbestemmelse. Calvin kunne kun forsøge at dække over den generende selvmodsigelse ved at påstå at „vor mangelfulde hjerne ikke kunne tåle en så stor klarhed, ej heller kunne vi i vor lidenhed fatte en så stor visdom“ som forudbestemmelse.

[Illustrationer på side 6]

Augustin

Johannes Calvin