Vuggedød — symptomer og årsager

„Vuggedød forårsager cirka 2 dødsfald pr. 1000 levendefødte børn i De Forenede Stater, hvilket svarer til mellem 7500 og 10.000 dødsfald om året.“ — The New England Journal of Medicine for 30. april 1987.

DET er først i de senere år at vuggedød er blevet kendt som definition på en dødsårsag. I tidligere generationer druknede vuggedøden i statistikken over de utallige årsager til spædbørnsdød der var udbredt dengang. Takket være lægevidenskabens fremskridt har man nu udryddet så mange af de tidligere årsager til spædbørnsdød at vuggedøden skiller sig ud — og det i så høj grad at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) allerede i 1979 begyndte at omtale den særskilt i værket International Classification of Diseases. Nogle eksperter i lægevidenskab mener dog at de kan spore eksempler på det vi nu kalder vuggedød helt tilbage til Bibelens tid!

De henviser til eksemplet med de to kvinder der henvendte sig til kong Salomon og som begge hævdede at være moder til et levende barn og ikke til et der var dødt fordi moderen „havde ligget på ham“. (1 Kongebog 3:16-27) Som patologen Bernard Knight skriver: „Indtil for ganske nylig var den klassiske forklaring på vuggedød at moderen havde ligget på barnet.“ Der er dog en faktor som gør det tvivlsomt at det drejer sig om vuggedød i det bibelske tilfælde — barnet døde nemlig da det kun var tre dage gammelt, „og så var det for lille til at vuggedød kan have været årsagen“, mener Bernard Knight.

Det er ganske vist forekommet at spædbørn er døde fordi de ved et uheld er blevet kvalt af deres sovende moder, men i mange af de tilfælde som man i århundredernes løb har henført til denne kategori, har det drejet sig om det man i dag kalder vuggedød.

Den mystiske vuggedød

Vuggedøden er et problem over hele verden. Det anslås for eksempel at den årligt rammer mellem 1000 og 2000 spædbørn i Storbritannien, mens det her i Danmark drejer sig om henved 100 — mellem en og to promille af de nyfødte. Gennemsnittet i industrilandene ligger på cirka ét barn ud af 500. Hvis man sætter befolkningstilvæksten til 83 millioner om året, repræsenterer dette mindst 166.000 dødsfald årligt. Men dertil kommer de millioner af bekymrede forældre som frygter at netop deres barn vil blive ramt af vuggedøden. Som Phyllis, der er i begyndelsen af trediverne og bor i New York, fortæller: „Hver gang jeg lægger den lille i seng, beder jeg til at hun vil vågne op igen.“

Vuggedøden er fortsat en gåde for forskere og patologer. Bladet Pediatrics har for nylig bragt en artikel om tvillinger der rammes af vuggedød. Man havde undersøgt 32 tilfælde, men „fandt ingen dødsårsag trods grundige obduktioner“. Ti andre tilfælde af vuggedød hos tvillinger er blevet undersøgt på universitetsklinikker i Antwerpen, Paris og Rouen. Med hvilket resultat? „Selv efter obduktionen kunne der ikke gives nogen forklaring på vuggedøden.“ Årsagen — eller årsagerne — er stadig et mysterium.

Af en anden rapport fremgår det imidlertid at hos 11 ud af 42 tvillingepar som man sammenlignede, „vejede det barn som senere omkom ved vuggedød, over 300 gram mindre end sin overlevende broder eller søster“. Konklusionen var at det eneste der adskiller de børn der blev ramt af vuggedød fra de normale, var „en lavere gennemsnitsvægt og -højde ved fødselen, en forudgående forekomst af cyanose [blåfarvning af hud og slimhinder på grund af for lavt iltindhold i blodet] eller bleghed under søvnen, og periodisk kraftig nattesved“.

I en rapport om 16 tilfælde af vuggedød i England siger en gruppe læger: „Vuggedød indtræffer som regel i alderen fra 1 til 6 måneder og topper mellem 2. og 4. måned. . . . Andre faktorer som man tidligere har forbundet med vuggedød er at moderen har røget under graviditeten, var meget ung da barnet blev født eller at hun var ugift og havde en stor familie [og] en lav socialøkonomisk status.“ De tilføjer: „Vuggedøden rammer oftere drengebørn end pigebørn, og forekommer hyppigst i efterårs- og vintermånederne.“ Bernard Knight siger imidlertid advarende: „Det bør pointeres at vuggedød kan forekomme — og forekommer — i enhver familie uden hensyn til dens position i det sociale hierarki.“

Patologer forsøger at afdække mysteriet

Når et lille barn dør og årsagen ikke er åbenbar, vil ligsynsmanden som regel tilkalde en patolog der kan undersøge liget og foretage en obduktion. Derved forsøger man at finde den nøjagtige dødsårsag i håb om at undgå senere tilfælde. Hvad har patologerne fundet frem til ved undersøgelsen af vuggedød?

I årenes løb har man fulgt forskellige spor. På et tidspunkt mente man at vuggedød skyldtes at barnet var blevet kvalt i sengetøjet eller af at have ligget i en forkert stilling, men denne teori blev fejet af bordet da det blev bevist at spædbørn normalt kæmper sig ud af en stilling som rummer risiko for kvælning, og at sengetøj som regel er så luftigt at man kan trække vejret igennem det. Senere mente man at årsagen var brugen af sutteflasker og komælk, men også børn der ammes omkommer ved vuggedød. I lang tid skød man skylden på apnø, afbrydelser af åndedrættet, men nu er også dét stort set blevet forkastet som hovedårsag.

For nogle år siden var nogle patologer af den oprigtige mening „at en infektion i åndedrætsorganerne var den grundlæggende dødsårsag . . . Skønt det nu [i 1983] er en almindeligt udbredt opfattelse at infektionen ikke er den grundlæggende årsag men måske nok den udløsende faktor, er der ingen tvivl om at en mild betændelsestilstand i luftvejene forekommer i en stor del af tilfældene af vuggedød.“ — Sudden Death in Infancy.

Professor Knight konkluderer at „det nu synes åbenbart at der ikke findes en enkeltårsag til vuggedøden“. Men at „der er flere faktorer som optræder samtidig hos et givet barn på et givet tidspunkt og forårsager død. Vi kender nogle af disse faktorer, men ikke dem alle“. Detektivarbejdet fortsætter derfor, og man søger stadig efter nye spor. For nylig har man dog gjort en ny opdagelse.

En ændring i hæmoglobinet — årsag eller symptom?

Denne opdagelse blev beskrevet i The New England Journal of Medicine for den 30. april 1987. Det hed i artiklen: „Et vedvarende forhøjet niveau af fosterhæmoglobin (hæmoglobin F) hos spædbørn der omkommer ved vuggedød, kan tyde på en mangelfuld ilttilførsel til følsomme vævsområder.“a Efter fødselen erstattes fosterhæmoglobinet normalt af hæmoglobin A, som dannes af barnets eget legeme — det danner altså selv det iltbærende hæmoglobin, oplyste artiklen videre. Men hos et betydeligt antal af de børn som var omkommet ved vuggedød kunne man konstatere et unormalt højt niveau af fosterhæmoglobin, der binder ilten stærkere end hæmoglobin A. Hvilken konklusion drog lægerne af dette?

„Vi fortolker denne opdagelse sådan at de børn som senere omkommer ved vuggedød er kendetegnet af en udtalt forsinkelse af omstillingen fra hæmoglobin F til hæmoglobin A — et fænomen der måske afspejler en underliggende kronisk sygdom.“ Hvorfor opstår denne ’forsinkelse’? „Årsagen til det unormalt høje hæmoglobin F-indhold i blodet er uvis.“

Lægerne betragtede ikke dette som en årsag til vuggedød, men som en nyttig indikator hvormed man kunne udpege de børn som måske var særligt disponerede for vuggedød, „især dem der var over 50 uger, regnet fra undfangelsen“.

De læger som har stået bag denne undersøgelse har udtalt at „forskningsresultaterne inden for dette felt antyder en forbindelse mellem vuggedød og lav fødselsvægt, for tidlig fødsel og langsom vækst, samt det at moderen har røget tobak“.

Dette sidste punkt er værd at mærke sig. Dr. Bernard Knight fra University of Wales i Cardiff har skrevet: „Man har påvist en ret nær forbindelse mellem rygning og vuggedød, skønt det igen er vanskeligt at afgøre hvorvidt der er tale om en direkte årsagssammenhæng eller det blot skyldes sociale faktorer.“ Han citerer imidlertid nogle afslørende statistiske tal. I en undersøgelse af 50.000 fødsler i byen Cardiff lå vuggedødsprocenten på 1,18 pr. 1000 levendefødte børn af kvinder som aldrig havde røget eller som var holdt op med det. Men blandt børn af kvinder som røg over 20 cigaretter om dagen lå tallet helt oppe på 5,62 pr. 1000 levendefødte børn — fem gange så mange!

Nogle mødre har spurgt om modermælk eventuelt kan beskytte spædbørn mod vuggedød. Dr. Bergman, en fremtrædende amerikansk forsker i vuggedød, har sagt: „Nu går jeg ind for amning, og af en lang række årsager mener jeg at det er det bedste; men jeg tror ikke at man bør antyde over for forældre som har mistet deres barn ved vuggedød at det stadig kunne være i live hvis blot moderen havde ammet det.“

Er der i betragtning af dette overhovedet noget forældre kan gøre for at afværge truslen om vuggedød? Kan vuggedøden på nogen måde forebygges?

[Fodnote]

[Ramme på side 6]

Forældre mistænkeliggøres

Det gådefulde slør over vuggedøden har til tider resulteret i unødvendig smerte og lidelse for forældrene. Hvorfor? Fordi udenforstående, deriblandt somme tider politi, læger og sygeplejersker, har betragtet dødsfaldet som højst mistænkeligt, især når det drejer sig om tvillinger der er døde samtidig. Og ifølge en undersøgelse som er blevet foretaget i Cardiff, Wales, og som omfattede over 47.000 fødsler i perioden 1965-1977, er risikoen for vuggedød fem gange så stor hos tvillinger. Dr. John E. Smialek har i lægetidsskriftet Pediatrics skrevet om to usædvanlige tilfælde der indtraf med fem års mellemrum i Wayne County i staten Missouri og i Detroit i staten Michigan.

Han skriver: „Bekendtgørelsen af det første tvillingepars død resulterede i en atmosfære af intens mistænkeliggørelse af forældrene . . . [forårsaget] af medlemmer af lægestanden og andre som intet kendte til eksistensen af dette fænomen [vuggedøden].“ Dette er ikke så svært at forstå når man tænker på at vuggedød i USA først har fået større omtale i medierne siden 1975, da regeringen begyndte at oplyse og vejlede om emnet. Da et tvillingepar omkom under lignende omstændigheder fem år senere i Detroit, blev forældrene ikke mistænkeliggjort i samme grad. Nu havde såvel fagfolk som lægfolk hørt om vuggedøden.

Men selv nu da man ved så meget mere om emnet, siger dr. Smialek: „Skønt det nu er almindeligt accepteret at forældre intet kan gøre for at forudsige eller forhindre vuggedød, vækker det stadig forvirring og mistanke når et par spæde tvillinger dør samtidig.“

Hvorfor er tvillinger mon mere udsatte for at blive ramt af vuggedød? Patologen Bernard Knight svarer: „Tvillinger fødes ofte for tidligt og vejer i mange tilfælde mindre end normalt ved fødselen. Det er oftere nødvendigt at lade dem tilbringe den første del af deres liv i kuvøse. . . . På grund af alle disse faktorer er de mere udsatte for at blive ramt af vuggedød.“

[Illustration på side 4]

’Der findes ingen enkeltårsag til vuggedøden.’ — Professor Bernard Knight

[Illustration på side 7]

’Det vækker stadig forvirring og mistanke når et par spæde tvillinger dør samtidig’