Hjælp til dem med særlige behov

MENNESKER der har deres sansers fulde brug tænker sjældent på dem der ikke har det, medmindre de er i familie med dem. Men problemet fortjener opmærksomhed. I Storbritannien føres der i øjeblikket en debat om hvordan de handicappede bedre kan integreres i samfundet.

Jack Ashley, der er medlem af Det Britiske Parlament, er døv; han påpeger at det er nødvendigt at vise forståelse. „Kun de færreste ved hvilke problemer de døve har,“ forklarer han. „Frem for alt har [de døve] brug for at de hørende viser forståelse, forståelse for hvor alvorligt et handicap døvhed er, og at de viser respekt for de individuelle evner som ikke er svækkede — undtagen i andres øjne.“ — Kursiveret af os.

At én er døv er ikke ensbetydende med at hans åndsevner på nogen måde er svækkede. Imidlertid fortæller en kvik ung pige som ikke kan høre, at nogle synes at betragte hende som mentalt retarderet. Da hun og hendes mand engang talte med en forsikringsagent, spurgte han hvorfor de stirrede sådan på ham. Da han fik at vide at de begge var døve og forsøgte at mundaflæse, forstod han med det samme.

Det er heller ikke usædvanligt at seende føler sig ilde til mode i selskab med blinde. Selv om de fleste sikkert gerne vil hjælpe en blind der skal over gaden, er det for eksempel ikke alle der standser op og tilbyder deres hjælp. Hvorfor ikke? Som regel fordi de er usikre på hvordan den blinde vil reagere. Men de fleste blinde vil gerne have hjælp når blot hjælpen tilbydes på en naturlig og venlig måde, på samme måde som man tilbyder at hjælpe ældre eller én der har meget at bære på. Det er derfor en god idé at overvinde usikkerheden og venligt tilbyde sin hjælp!

Hvis du skulle give afkald på en af dine fem vigtigste sanser, ville du sikkert vælge at klare dig uden lugtesansen. Den betragtes som mindre betydningsfuld end de andre sanser. Men en kvinde der har mistet lugtesansen siger bedrøvet: „Jeg føler mig handicappet på alle mulige måder. Jeg har altid elsket at lave mad, men nu er det håbløst. Jeg kommer enten til at krydre for meget eller for lidt.“

Ja, selv tabet af denne tilsyneladende mindre betydningsfulde sans kan være tragisk. Ellis Douek fra Guy’s Hospital i London siger: „[Tabet af lugtesansen] må tages meget alvorligt. De fleste af dem der mister den er meget ulykkelige, og nogle får en depression. De føler at de lever i en farveløs verden. Lugte giver større følelsesmæssige indtryk end folk er klar over.“

Det veksler naturligvis meget fra menneske til menneske hvor handicappede de er. Én er måske totalt døv, mens en anden blot har svært ved at høre under visse omstændigheder, for eksempel når der er megen baggrundsstøj. I virkeligheden kan de fleste døve høre visse lyde, selv om de måske ikke kan opfatte tale. Det samme gælder synshandicappede. Nogle er helt blinde. Men i De Forenede Stater betragtes man juridisk som blind hvis man (med briller eller kontaktlinser på) først på 6 meters afstand kan skelne hvad normaltseende kan se på 60 meters afstand.

Tekniske hjælpemidler

Dygtige fagfolk har en lang række apparater som kan måle de forskellige grader af sansedefekter. For eksempel kan man ved hjælp af teknisk udstyr påvise hvor meget hørelsen er nedsat. Derefter vil læger forsøge at finde årsagen. Skyldes det en defekt i forbindelse med overførelsen af de elektriske impulser til hjernen? Kan problemet løses kirurgisk?

På lignende måde kan optikere registrere øjets funktion. Deres undersøgelsesresultater hjælper øjenlægerne til at finde ud af hvad synsdefekten skyldes og hvordan den eventuelt kan behandles. Cirka 95 procent af alle tilfælde af blindhed skyldes efter sigende sygdom, og den resterende del skyldes læsioner.

Når først defektens årsag og omfang er konstateret, kan man begynde at se på hvordan patienten kan hjælpes. Der findes en del tekniske hjælpemidler som kan forstærke svækkede sanser. Tunghøre kan få batteridrevne høreapparater, nogle med en øreprop der placeres direkte i øret. De forstærker patientens hørelse og kan til dels gengive ham eller hende evnen til at høre tale. De synshandicappede kan ofte hjælpes med briller eller kontaktlinser. En almindelig lup har også været til stor hjælp for mange. Andre er blevet hjulpet gennem hornhindetransplantationer.

Når nogle mister lugtesansen kan det skyldes polypper i næsen, bihulelidelser, kronisk forkølelse, allergi eller betændelse i næseslimhinden. Mange af disse lidelser kan behandles og helbredes medicinsk.

Skønt læger og teknikere i mange tilfælde kan hjælpe dem der lider af en sansedefekt, er der dog også meget andet man kan gøre.

Hjælp til selvhjælp

Da et operativt indgreb ikke altid lykkes eller er ønskeligt, har mange forsøgt at undgå de sørgelige konsekvenser af deres handicap ved at udnytte deres muligheder helt og opdyrke deres evner og talenter fuldt ud. En der gjorde dette var Helen Keller, en berømt forfatter og foredragsholder der var både blind og døv. Mange mennesker med sansedefekter har udmærket sig på forskellige områder.

Når handicappede tager den udfordring op at udvikle deres evner i højere grad, bliver resultatet ofte større uafhængighed og selvrespekt, for ikke at nævne hvilken hjælp de kan være for andre. Janice, der er blind og døv, fortæller: „Det giver stor styrke at opdyrke andre evner. Det er forbløffende at lægge mærke til hvordan Jehova Gud har skabt os så vidunderligt at vi kan kompensere for et tab.“

Ensomhed

Mange blinde eller døve føler sig ensomme. De savner selskab. Hvordan kan dette behov dækkes?

Somme tider kan et dyr være en hjælp. Mennesker og dyr kan ligefrem have et nyttigt samarbejde — tænk for eksempel på førerhunde for blinde. Michael Tucker, der optræner førerhunde og har skrevet bogen The Eyes That Lead, mener at brugen af en førerhund åbner en helt ny verden for de blinde, og giver dem „frihed, uafhængighed, selskab og mulighed for at komme omkring“. Som et modstykke til de blindes førerhunde findes der ’hørehunde’ til døve.

Men dyr kan også være en hjælp for mange andre handicappede. Lederen af et projekt der skaffer kæledyr til syge og ældre, fortæller: „Dyrene vækker en utrolig glæde. Mennesker der er så indelukkede at de næppe taler til nogen, løser op over for et dyr.“ Fordelene ved at have selskab af et kæledyr må naturligvis afvejes med det ansvar der er forbundet med at passe det.

Men skønt der kan opstå en stærk tilknytning mellem handicappede og deres dyr, er det gennem samvær med andre mennesker der er størst hjælp at hente.

God kommunikation

God kommunikation fremmer forståelsen mellem de handicappede og dem der gerne vil hjælpe. Men hvordan kan det lade sig gøre når netop de sanser man normalt bruger ved kommunikation, er svækkede? Her kommer braille (blindeskrift), tegnsprog og mundaflæsning ind i billedet.

I 1824 opfandt Louis Braille, en 15-årig blind skoleelev fra Frankrig, et læsesystem baseret på en række ophøjede prikker og streger. Fem år senere offentliggjorde han det nu berømte system baseret på felter med op til seks punkter, med 63 kombinationsmuligheder der repræsenterer alfabetets bogstaver foruden tal og grammatiske tegn. Det kræver en stor indsats i form af tid og energi at lære braille, men det er ikke for stor en udfordring. I Working With Braille, der er udgivet af UNESCO (De Forenede Nationers Organisation for Undervisning, Videnskab og Kultur), gives der denne forsikring: „Det skal understreges at vor følesans er udmærket i stand til at opfatte braille-tegnene.“

Undersøgelser har vist at de der er dygtigst og hurtigst til at læse braille er dem der bruger begge pegefingre. De fører fingerspidserne let hen over de ophøjede punkter, og kan på denne måde opnå en læsehastighed på det halve af det normale.

Mange bøger og blade udgives på blindeskrift eller på bånd, hvilket giver blinde og svagtseende adgang til mange litterære skatte. Heriblandt tænker vi naturligvis først og fremmest på Bibelen, hvoraf store dele kan fås på kassettebånd fra udgiverne af dette blad. Vi har også bøgerne Vi lytter til den store Lærer og Min bibelhistoriebog, foruden vort søsterblad, Vagttårnet, på bånd.

Forskerne J. G. Kyle og B. Woll siger at forståelsen af tegnsprog „er det første skridt til at nedbryde den mur der omgiver alle døve“. Takket være dette meget effektive kommunikationsmiddel føler døve sig godt tilpas i hinandens selskab. Det er al ros værd når mennesker der både kan høre og tale gør sig den anstrengelse at lære tegnsprog. Det betyder at døve og hørende kan lære hinanden bedre at kende, til gavn for begge parter. De hørende lærer et nyt sprog og gør nogle nye erfaringer, og de døve får større kontakt med de hørendes verden.

Interessant nok betragter mange som er døve fra fødselen eller fra den tidlige barndom, ikke sig selv som handicappede. De anser forskellen mellem dem og de hørende for intet andet end en sproglig og kulturel forskel. Døvhedens psykiske konsekvenser er langt stærkere for dem der på grund af en sygdom eller en ulykke er blevet døve senere i livet — de føler at de har mistet noget meget værdifuldt. For denne kategori kan det være vanskeligt at lære tegnsprog, eftersom det svarer til at lære et helt nyt sprog. Mange foretrækker derfor at øve sig i mundaflæsning og fortsætte med at bruge deres evne til at tale.

Det fjerner imidlertid ikke problemets rod at vi viser forståelse for de handicappede og kommunikerer med dem. De må stadig leve med deres handicap. Hvis det kunne fjernes ville de uligheder, uretfærdigheder og problemer de handicappede må slås med, også forsvinde. Vil det nogen sinde ske?

[Ramme på side 5]

Hjælp til selvhjælp

1. Viden. Prøv at finde ud af så meget som muligt om dit handicap og hvordan det kan afhjælpes.

2. Ærlighed. Vær åben og indrøm at du er handicappet.

3. Empati. Hjælp andre til at slappe af, og forklar hvordan de bedst kan hjælpe dig.

4. Aktivitet. Modarbejd depressioner ved at være aktiv, enten fysisk eller mentalt.

5. Selvværd. Modvirk dine mindreværdsfølelser ved at bruge dine kræfter på noget du er god til.

[Ramme på side 6]

Hvordan andre kan hjælpe

1. Forsøg at se situationen fra de handicappedes synspunkt.

2. Tag dem med i dine regelmæssige aktiviteter. Hold dem ikke udenfor.

3. Giv dem noget at gøre som hjælper dem til at føle sig nyttige.

4. Lyt, når de prøver at fortælle dig hvordan de har det.

5. Når du ser at én har et særligt behov, så gør alt hvad du kan for at hjælpe, i samråd med den handicappede.

[Illustration på side 7]

Janice (til venstre) er både blind og døv, men er alligevel i heltidstjenesten

[Illustration på side 8]

Kæledyr kan lindre ensomhedsfølelsen