Borte på ét sekund!

ALT er hyllet i et grønt, tusmørkeagtigt lys. De op til femten etager høje træstammer rejser sig som mægtige søjler over vore hoveder. Der er et mylder af liv alle vegne — vi befinder os i den tætteste og mest frodige økosfære der findes på jorden. Slyngplanter med en længde på op til flere hundrede meter hænger som guirlander mellem træerne, som desuden er dækket af planter der har fæstnet sig til stammer og grene. Et flor af tropiske blomster sender deres dufte ud i den varme, stillestående drivhusluft.

Vi befinder os i en tropisk regnskov. Men dette er langt mere end en skøn plet, langt mere end hvælvede korridorer der gennemskæres af lysstriber på kryds og tværs. Det er en ufattelig kompliceret mekanisme, en mekanisme hvis bestanddele samarbejder med udsøgt præcision.

Livet udfolder sig her i en mangfoldighed der ikke findes magen til noget andet sted på landjorden. Skønt regnskovene kun dækker 6 procent af landjorden, huser de ikke mindre end halvdelen af alle kendte dyre- og plantearter, og frembringer cirka en tredjedel af alt levende stof på det tørre land. Højt oppe i træernes kroner lever eksotiske insekter, fugle, aber og andre pattedyr, hvoraf de fleste aldrig kommer ned på jorden. Træerne er både deres hjem og deres spisekammer. Til gengæld bestøver de træernes blomster, eller spiser deres frugter og spreder frøene gennem deres ekskrementer.

De daglige regnskyl gennembløder skovene og holder de komplicerede livsprocesser i gang. Regnen skyller støvet af bladene og fører det med ned ad stammerne som flydende gødning til de såkaldte epifytter — en slags planter der vokser på træerne. Epifytterne hjælper til gengæld træerne med at optage det livsvigtige kvælstof fra luften. Hos mange epifytter danner løvet et reservoir der kan indeholde flere liter vand. Derved opstår der små vandpytter højt oppe i træerne hvor frøer, salamandre og fugle holder til.

Organisk materiale der havner på skovbunden bliver hurtigt fortæret. Pattedyr sørger i forening med hærskarer af insekter og bakterier for at nedbryde plantedele og dyrerester. Derefter optages næringsstofferne i skovbunden. Hvis man skraber det øverste jordlag til side, finder man en tyk, svampet måtte af hvide fibre. Det er et net af svampe og rødder. Svampene hjælper rødderne med hurtigt at optage næringsstofferne inden de bliver skyllet bort af regnen.

Men lad os nu sige at vores færden i regnskoven var begrænset til et område på størrelse med en fodboldbane. Tænk så hvis dette stykke skov pludselig forsvandt fuldstændigt, i løbet af blot ét sekund, og at et tilsvarende stykke ved siden af forsvandt i det næste sekund — mens vi endnu stod og måbede i forfærdelse — og at det fortsatte sådan igen og igen! Til sidst ville vi stå helt alene på en stor tom slette under den svidende tropesol.

Så hurtigt foregår udryddelsen af verdens tropiske regnskove, ifølge visse beregninger. Nogle mener endda at det går endnu hurtigere. Bladet Newsweek oplyser at der hvert år bliver ryddet et område halvt så stort som Californien. Ifølge Scientific American for september 1989 er området på størrelse med Schweiz og Holland tilsammen.

Men uanset hvor stort et areal det drejer sig om, er ødelæggelserne forfærdende. Derfor har skovrydningerne også vakt global vrede. Opmærksomheden samler sig hovedsagelig om et bestemt land.

Brasilien på anklagebænken

I 1987 afslørede satellitfotos af Amazonlandet at den hastighed hvormed rydningen af skovene foregik i dette område var højere end det gennemsnit man havde beregnet for kloden som helhed! Tusindvis af skovbrande lyste i natten som tegn på at folk var ved at rydde jorden. Røgsløret dækkede et område på størrelse med Indien og var så tykt at nogle lufthavne måtte lukke. Ifølge en beregning mister Amazonlandet hvert år et område med regnskov på størrelse med Belgien.

Den brasilianske miljøforkæmper José Lutzenberger betegnede det som „det største holokaust så længe der har været liv til“. Overalt på jorden er miljøfolk gået i aktion for at rette offentlighedens søgelys mod regnskovenes skæbne. Selv på T-shirts og ved rockkoncerter begyndte det at lyde: „Red regnskovene.“ Så begyndte et økonomisk pres.

Brasilien har en udlandsgæld på over hundrede milliarder dollars og må bruge cirka 40 procent af sine eksportindtægter til blot at betale renten. Landet er stærkt afhængigt af hjælp og lån udefra. Derfor begyndte de internationale banker at tilbageholde lån der kunne blive anvendt til skade for regnskoven. Visse industrilande tilbød at eftergive Brasilien en del af dets gæld, mod at landet ville forbedre sin miljøbeskyttelse. Den amerikanske præsident, George Bush, bad endog Japan om ikke at låne Brasilien penge til opførelse af en ny hovedvej gennem hidtil urørte regnskovsområder.

Et globalt problem

For mange brasilianere lugter hele dette postyr langt væk af hykleri. De industrialiserede lande har for længst decimeret deres egne skove, og ville næppe have tilladt nogen fremmed magt at forhindre dem i det. De Forenede Stater er selv i færd med at udslette den sidste af sine egne regnskove. Der er ganske vist ikke tale om tropisk men om tempereret regnskov, ved Stillehavskysten — men også dér vil arter blive udslettet.

Altså er rydningen af skovene ikke kun et brasiliansk problem, men et globalt problem. For øjeblikket er det de tropiske regnskove der er ved at gå tabt, men over halvdelen af disse områder findes uden for Brasilien. I det centrale Afrika og i det sydøstlige Asien ligger de to andre store regnskovsområder i verden. Også dér trues skovene af udryddelse.

Skovrydningerne har globale konsekvenser. For millioner betyder det hungersnød, vandmangel og død. Det er et problem som berører hver eneste af os. Det har indflydelse på den føde vi spiser, på den medicin vi indtager, på det klima vi lever i — ja måske på hele menneskehedens fremtid.

Nu kan det være du tænker: ’Hvordan kan det der sker i regnskovene få så vidtrækkende konsekvenser? Hvis regnskovene forsvinder i løbet af nogle få årtier, sådan som visse eksperter siger, vil det da virkelig få så tragiske følger?’

Inden vi kan svare på disse spørgsmål må vi først undersøge den egentlige årsag til at regnskovene bliver ødelagt.

[Diagram/Kort på side 5]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Ødelæggelsen af regnskovene

Før fældningen begyndte

Nuværende udstrækning

Udstrækningen i år 2000 med den nuværende rydningshastighed