Afhængighed — Hvem rammes, og hvorfor?
HVORDAN ville du reagere hvis du kom kørende i din bil og pludselig hørte en mærkelig lyd fra motoren? Ville du stå ud og kigge under motorhjelmen for at undersøge problemet? Eller ville du blot skrue højere op for radioen for at overdøve lyden?
Svaret er indlysende, og alligevel træffer folk der ligger under for en last, konsekvent det forkerte valg — ikke med hensyn til deres bil, men med hensyn til deres liv. Ved at gøre sig afhængige af for eksempel narkotika, alkohol eller endda mad, forsøger mange at ’overdøve’ deres personlige problemer i stedet for at løse dem.
Hvordan kan man vide om man er afhængig af noget? En læge har opstillet denne formel: „Fundamentalt set er man afhængig af et stof eller en beskæftigelse hvis det forårsager problemer i ens tilværelse og man alligevel fortsætter i vanen.“
Når dette er tilfældet er der ofte langt alvorligere problemer under ’hjelmen’, problemer som må undersøges før den afhængige kan bryde vanen.
Narkotika og alkohol
Hvad får en person til at slå ind på den vej der gør ham afhængig af narkotika og alkohol? Gruppepres og nysgerrighed spiller ofte ind, især hos unge. Og for mange der er afhængige gælder det at de har haft en omgangskreds, „dårligt selskab“, som har været afhængig af narkotika og alkohol. (1 Korinther 15:33) Dette kan måske være forklaringen på resultatet af en amerikansk undersøgelse der viste at 41 procent af eleverne i gymnasiet gik på druktur hver anden uge.
Der er imidlertid forskel på misbrug og afhængighed. Mange er misbrugere uden at være afhængige.a De kan nemlig afbryde misbruget uden at føle behov for at påbegynde det igen, mens den afhængige vil opdage at han ikke kan holde op. Og ydermere vil den euforiske nydelse han har oplevet, blive overskygget af ubehagelige følelser. Bogen Addictions forklarer: „Den klassiske model for de afhængige er den at de på et eller andet tidspunkt begynder at hade sig selv og plages stærkt af at afhængigheden styrer deres liv.“
Mange af dem der er afhængige af narkotika eller alkohol bruger disse rusmidler som en flugt fra følelsesmæssige problemer, som er et alt for velkendt fænomen i dag. Dette burde ikke overraske os, eftersom Bibelen betegner vor tid som „de sidste dage“ for denne tingenes ordning, da der skulle være „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Bibelen har forudsagt at mennesker ville være „pengekære“, „hovmodige“, „illoyale“, „vilde“, „forrædere“ og „opblæste“. (2 Timoteus 3:1-4) Disse karaktertræk har skabt perfekte omstændigheder for at drive folk ud i afhængighed.
Susan fik følelsesmæssige problemer fordi hun tidligere var blevet behandlet nedværdigende, og dette medførte at hun begyndte at tage kokain. „Det gav mig en falsk følelse af selvværd og af at have kontrol over situationen,“ forklarer hun. „Det gav mig en magtfornemmelse jeg ellers ikke havde til daglig.“
En undersøgelse foretaget blandt voksne afhængige mænd viser at over en tredjedel af de adspurgte havde været udsat for fysisk mishandling. En anden undersøgelse, foretaget blandt 178 kvindelige alkoholikere, viser at 88 procent havde været udsat for en eller anden form for mishandling. Bibelen viser i Prædikeren 7:7 at „undertrykkelse kan få den vise til at handle forrykt“. En person der har følelsesmæssige ar efter grusomme oplevelser søger måske senere i livet at dulme sine smerter på en ufornuftig måde med narkotika eller alkohol.
Men narkotika og alkohol er ikke det eneste man kan blive afhængig af.
Spiseforstyrrelser
Spiseforstyrrelser (af nogle eksperter kaldet en afhængighed) tjener ofte som en afledningsmanøvre for ubehagelige følelser. Nogle gør for eksempel deres overvægt til syndebuk for personlige skuffelser. „Af og til tror jeg at jeg bliver ved med at være fed fordi jeg så, når noget går galt, kan skyde det alt sammen ind under dét,“ siger Jennie. „Hvis nogen ikke bryder sig om mig kan jeg altid give min overvægt skylden.“
For andre giver maden en falsk følelse af magt.b Det kan være det eneste felt en person føler at han har myndighed over. Mange med spiseforstyrrelser føler sig utilstrækkelige, og for at opbygge en selvværdsfølelse søger de at undertrykke kroppens behov for føde. En kvinde har sagt: „Man gør sin krop til et rige hvor man selv er tyrannen, den enevældige diktator.“
De ovenfor anførte eksempler udgør på ingen måde en fuldstændig forklaring på hvorfor nogle bliver afhængige af narkotika, alkohol eller mad. Der kan være mange forskellige årsager. Nogle eksperter peger endda på en genetisk forbindelse som skulle gøre arveligt belastede personer særlig udsatte for at blive ført i afhængighed. „Det vi ser er et samspil mellem personlighed, miljø, biologiske faktorer og samfundets accept,“ siger Jack Henningfield fra det Nationale Institut for Narkotikamisbrug. „Vi ønsker ikke at lade os narre ved kun at undersøge én af faktorerne.“
Under alle omstændigheder er ingen der er afhængig — ligegyldigt hvad grunden er til hans eller hendes afhængighed — hverken fysisk eller følelsesmæssigt fortabt. Det er muligt at få hjælp.
[Fodnoter]
a Selvfølgelig er misbrug af alkohol og andre rusmidler — uanset om det fører til afhængighed eller ej — en besmittelse af legemet og noget som kristne må tage afstand fra. — 2 Korinther 7:1.
b Yderligere behandling af emnet spiseforstyrrelser findes i Vågn op! for 22. december 1990 og 22. februar 1992.
[Ramme på side 5]
Afhængighed — en verdensomspændende plage
■ En undersøgelse i Mexico viser at 1 ud af 8 personer mellem 14 og 65 år er alkoholiker.
■ Socialrådgiver Sarita Broden rapporterer om en hastig vækst i antallet af spiseforstyrrelser i Japan. Hun siger: „Mellem 1940 og 1965 steg antallet af tilfælde støt og roligt, hvorefter det i perioden fra 1965 til 1981 steg stejlt, både for indlagte og ambulant behandlede patienters vedkommende. Men siden 1981 har der været en drastisk stigning i antallet af anoreksi- og bulimitilfælde.“
■ I Kina synes antallet af heroinmisbrugere at stige hastigt. Dr. Li Jianhua, der arbejder ved Kunming Forskningscenter for Narkotikamisbrug, siger: „Heroinen har bredt sig fra grænseområderne til det indre af landet, fra landsbyerne til byerne og fra unge til børn.“
■ I Zürich i Schweiz måtte man i skuffelse afbryde et forsøg med frit narkosalg. „Vi troede vi kunne drive narkohandlerne væk, men det slog fejl,“ siger dr. Albert Weittstein, idet han forklarer at markedet beklageligvis i stedet tiltrak både narkohandlere og narkomisbrugere fra fjern og nær.