Australiens „syngende tårn“

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I AUSTRALIEN

PÅ MUSIKKENS område har kunst, teknologi og videnskab ofte i forening frembragt forskellige slags instrumenter af fremragende kvalitet. Antonio Stradivaris violiner og Theobald Böhms fløjter er verdensberømte, men knap så kendt er det majestætiske klokkespil, også kaldet en carillon.

Hvad er et klokkespil, og hvordan spiller man på det? Et besøg ved et af verdens største klokkespil vil være oplysende og kan måske øge vores værdsættelse af den særegne musik det frembringer.

Et enormt instrument

Klokkespillet er et af de største musikinstrumenter i verden og er af gammel oprindelse. Logisk nok anbringes et klokkespil som regel i et klokketårn og er derfor passende blevet kaldt et „syngende tårn“. Klokkespillet og klokketårnet i Australiens hovedstad Canberra var en jubilæumsgave skænket af Storbritannien i 1963 i anledning af 50-årsdagen for byens grundlæggelse og navngivning. Det er placeret på Aspen Island i midten af den maleriske Burley Griffin-sø.

Dette 50 meter høje klokketårn er egentlig en klokkestabel, idet tre trekantede søjler afgrænser en imaginær ligesidet trekant i midten. Hvilende højt oppe mellem de tre søjler er de stokværk hvor selve klokkespillet er placeret.

Elevatoren fører os op til det første stokværk, hvor vi ser to store klaviaturer der ligner et orgels manual. Det første bruges udelukkende af klokkenisten til at øve sig på. Klokkenisten er den person som spiller på klokkespillet. Hamrene på dette klaviatur slår kun på stemmestokke.

Bagved står det egentlige klaviatur. Det er imidlertid ikke et almindeligt klaviatur, for det har store, runde egetræstangenter som er 2 centimeter i diameter. Den øverste tangentrække svarer til de sorte tangenter på et klaver eller orgel. De rager cirka 9 centimeter ud, hvorimod den nederste række (svarende til klaverets hvide tangenter) rager cirka 17 centimeter ud. I modsætning til en pianist eller organist spiller klokkenisten ikke med fingrene, men med knyttede næver. Tangenterne er anbragt med store mellemrum, hvilket hjælper klokkenisten til ikke at ramme forkert.

Et imponerende maskineri

Fra toppen af det store klaviatur går der nogle wirer op til stokværket ovenpå. Hver tangent i de fire og en halv oktav som instrumentet spænder over, er forbundet med en separat wire, hvorpå der er monteret en ejendommelig spændingsmekanisme. Vi tager med elevatoren op til næste stokværk for at se hvor alle disse wirer fører hen. Her hænger to vældige og imponerende klokker, som hver vejer omkring seks tons. Op forbi de to store klokker ser vi 51 andre klokker i forskellige størrelser, hvoraf den mindste blot vejer 7 kilo.

Klokkerne er strategisk anbragt, sådan at man modvirker enhver akustisk interferens, som ellers kunne forårsages af nogle af klokkernes dominerende overtoner. Inden i hver klokke hænger der en metalknebel. Klokken aktiveres af den wire der er forbundet med hver enkelt tangent på klaviaturet nedenunder. Spændingen justeres så den passer til klokkenistens måde at anslå på, og til vejrforholdene.

Nogle interessante fakta

Klokkerne i Canberra-klokkespillet blev støbt hos firmaet John Taylor i England, og er fremragende nutidige eksempler på en gammel kunstart. Klokkernes melodier kan høres inden for en radius af cirka 300 meter hen over søen og i de nærliggende haver og parker.

De fleste klokkespil har mellem 23 og 48 klokker. Klokkespillet i Canberra har 53, og er derfor et af de største i verden. Det største klokkespil findes i New York og har 74 klokker. Det har også verdens største stemte klokke. Den vejer over 18 tons, og dens tone er et dybt c. Til sammenligning frembringer Canberra-klokkespillets største klokke et dybt fis.

Lad os nu lytte til en koncert fremført af klokkenisten. Skal vi ikke sætte os i haven der omgiver tårnet? Dér kan vi høre den dejlige musik som strømmer ud til os fra det „syngende tårn“ og samtidig nyde skaberværket omkring os. Klokkernes høje placering frembringer på baggrund af aftenens stilhed en næsten overjordisk musik. Vi fyldes med taknemmelighed for musikkens gave, som Skaberen har tilvejebragt til glæde for os.

[Illustration på side 25]

Klokkerne i tårnet