Vi betragter verden

Kardinal kommenterer pavens udtalelser

Kardinal O’Connor fra New York har i en kommentar til pave Johannes Pauls udtalelse om at evolutionsteorien er „mere end blot en hypotese“, fremsat den tanke at Adam og Eva kunne have været „i skikkelse af noget andet“ end en mand og en kvinde. Ifølge newyorkeravisen Daily News har O’Connor sagt at ’den katolske kirke stadig er åben over for resultaterne af videnskabelige undersøgelser, også når det gælder den biologiske evolution’. Ved en gudstjeneste i St. Patrick-katedralen sagde han: „Det er muligt at da de to personer som vi kalder Adam og Eva, blev skabt, var det i skikkelse af noget andet, og at Gud indblæste liv eller sjæl i dem. Det er et videnskabeligt spørgsmål.“ En overskrift i den konservative italienske avis Il Giornale lyder meget rammende: „Paven siger at vi måske nedstammer fra aber.“

Råd til paven

En italiensk katolsk journalist, Vittorio Messori, synes at nutidens katolske kirkehierarki taler og skriver for meget internt. Han foreslår at de ’forenkler og sammentrænger’ deres meddelelser. I et interview med det katolske pressebureau Adista sagde han: „En hurtig beregning afslører at kirken på alle niveauer har produceret flere ord de sidste 20 år end i de foregående 20 årtier. Jo mere man taler, jo færre er der som lytter til en. Jeg har foreslået en syvårig sabbatsperiode hvor kirken, fra hjælpepræsten til paven, tier stille. . . . Alle disse rundskrivelser og taler . . . Jeg læser dem, men hvor mange andre gør det? Vi burde gøre os selv den tjeneste at genoptage den fremgangsmåde paverne brugte for årtier siden. De udsendte højst tre encyklikaer (pavelige rundskrivelser).“

Spænding der dræber

Actionsport — elastikspring, klippeklatring uden brug af reb eller andet sikkerhedsudstyr, skydiving, base jumping (det at springe fra høje, stationære genstande) — er højeste mode i Frankrig. Pariseravisen Le Monde har spurgt adskillige eksperter hvorfor actionsport er blevet så populær blandt franskmændene. Alain Loret, der leder et studiecenter for nye sportsgrene, siger at en af grundene er at de traditionelle sportsgrene indebærer regler, disciplin og træning, værdier som nutidens unge har forkastet til fordel for frihed og fornøjelser. Ifølge den franske sociolog David Le Breton „er dét at disse yderst risikobetonede sportsgrene oplever en stigende popularitet, en afspejling af den moralske krise vi er ude i. Mange ved egentlig ikke hvad meningen med livet er. Samfundet fortæller os ikke at livet er værd at leve. Actionsport . . . kan derfor opfattes som en måde at give livet mening på.“ Flere og flere unge sætter imidlertid livet på spil, undertiden med døden til følge.

Oldtidens Alexandria frem i lyset

For nylig bekendtgjorde arkæologer at man i farvandet ud for Alexandria i Egypten havde opdaget Faros, et 2200 år gammelt fyrtårn der i oldtiden blev betragtet som et af verdens syv underværker. Nu siger de at de har fundet „ruinerne af de fyrstelige residenser i Alexandria på cirka seks meters vanddybde øst for byens gamle havn,“ skriver avisen The Vancouver Sun. Ifølge den franske marinarkæolog Franck Goddio har man blandt andet fundet både ruinerne af Marcus Antonius’ hus og tempel og af Kleopatras palads samt vinkrukker, granitsøjler og brolagte gader. Arkæologerne har desuden fundet „en smuk havn der var beskyttet af en lang mole som efter 2000 år stadig er i god stand, selv om den er under vand,“ siger F. Goddio. Alexandria er opkaldt efter Alexander den Store, som efter at have set den storslåede havn i 332 f.v.t. besluttede at grundlægge en by dér. Alexandria blev et center for kultur og handel på højde med Athen og Rom. Byen var desuden kendt for sit bibliotek. I middelalderen var det meste af byen dog forsvundet, ødelagt af jordskælv og brand og opslugt af havet.

Hvornår begynder det nye årtusind?

Ved midnat den 31. december 1999 vil mange verden over fejre begyndelsen til et nyt årtusind, og overdådige festligheder er allerede under forberedelse. Men mens det er „naturligt at [man fejrer] et år med så rundt et tal, vil det egentlig, for at være helt nøjagtig, være det sidste år af det hidtidige årtusind og ikke begyndelsen til det nye årtusind man fejrer,“ siges der i en meddelelse fra Greenwich-observatoriets afdeling i Cambridge i England. Forvirringen opstår ved overgangen fra tiden før Kristus til tiden efter som den blev fastlagt af historikeren og teologen Beda fra det syvende århundrede. Han søgte at datere begivenheder med udgangspunkt i Jesu fødsel. Man brugte ikke år nul, så fra den første dag i år 1 f.v.t. til den første dag i år 1 e.v.t. gik der kun et år. Det første årtusind begyndte derfor på den første dag i år 1 e.v.t. og sluttede på den sidste dag i år 1000 e.v.t. Det andet årtusind begyndte den 1. januar 1001. „Det viser klart at det nye årtusind begynder den 1. januar 2001,“ siger forskerne. Hvorom alting er, vil festlighederne udelukkende være baseret på den gregorianske kalender og ikke på tiden for Jesu fødsel, som man nu ved indtraf på et tidligere tidspunkt.

Lidet misundelsesværdig rekord

„Et panel af sundhedseksperter [siger] at blandt alle industrilande i verden har USA det forholdsvis højeste antal seksuelt overførte sygdomme og intet effektivt landsdækkende system til at bekæmpe epidemien,“ skriver The New York Times. En komité fra Det Medicinske Institut under USA’s Nationale Videnskabernes Akademi siger at til trods for at disse mange seksuelt overførte sygdomme kan forebygges, er de fortsat årsag til alvorlige helbredsproblemer, som for eksempel kræft, og tusinder af dødsfald hvert år. Efter halvandet års forskning gjorde denne komité på 16 medlemmer opmærksom på at hver gang der blev anvendt 43 dollars på sygdomsbehandling, blev der kun brugt 1 dollar på sygdomsforebyggelse. Ifølge deres rapport forekommer en fjerdedel af de anslåede 12 millioner årlige nye sygdomstilfælde blandt unge. Hvis sygdommene, deriblandt herpes, hepatitis B, chlamydia, gonorré og syfilis, ikke behandles, kan de medføre sterilitet, fosterskader, abort, kræft og død. Disse sygdomme koster USA mindst 10 milliarder dollars om året, heri ikke medregnet omkostningerne ved det seksuelt overførte og aids-fremkaldende hiv-virus.

Antarktis — et populært turistmål

Trods sommertemperaturer på minus 10 grader celsius er antallet af rejsende til Antarktis fordoblet i de sidste ti år. Titusind turister bestilte i det tidsrum rejser der kostede helt op til 56.000 kroner, for at opleve verdens sydligste kontinent med dets pingviner, sæler og vidtstrakte frosne landskab på 13 millioner kvadratkilometer. Disse frygtløse turister er dog ifølge Londonavisen The Independent ikke sene til at klage over det affald som ekspeditioner fra forskellige lande har efterladt sig — tønder, forladte hytter, skrald, ja, endog gamle computere. Udgiveren af den første rejsehåndbog om Antarktis, polareksperten Bernard Stonehouse fra Scott Polar Institute i Cambridge i England siger om disse forurenere: „De har ganske enkelt ikke gjort sig den ulejlighed at rydde op efter sig, men det vil de nok blive nødt til fremover. Turister og besøgende brokker sig og siger at de ikke har betalt for at komme ned og se på en losseplads.“

Mere til lotterispil end til kirker

Amerikanerne bruger flere penge på lotterispil end på bidrag til deres trossamfund, oplyser Associated Baptist Press. Tidsskriftet Christian Century skriver at en sammenligning af oplysninger fra USA’s folkeregister og tallene fra Yearbook of American and Canadian Churches viser at amerikanerne i 1994 brugte 26,6 milliarder dollars på statslotterier, men kun betalte 19,6 milliarder i bidrag til deres trossamfund.

Ikke noget for myg

Insektlamper, elektriske anordninger der tiltrækker insekter og derefter slår dem ihjel med et elektrisk stød, virker ikke over for myg. Når det drejer sig om at fjerne myg, er lamperne „stort set værdiløse,“ siger professor i entomologi George B. Craig. De fleste myg tiltrækkes ikke af lyset, og når de stikkende hunmyg søger efter et måltid mad, går de efter ammoniak, kuldioxid og andre hudafsondringer samt varme. Når de ikke finder disse ting på en insektlampe, flyver de væk fra apparatet. At forsøge at dræbe myg med insektlamper svarer i øvrigt til at man „prøver at tømme havet med teskeer,“ siger professor Craig. En hunmyg kan i løbet af nogle få sommermåneder producere over 60.000 hunner. En tremåneders undersøgelse viste at kun 3 procent af de insekter der på en gennemsnitsnat blev dræbt af insektlamperne, var hunmyg. Insektlamper, siger Craig, „hører hjemme i forretningernes underholdningsafdeling, ikke i haveafdelingen“.