Værd at vide om bander
Wade, et tidligere medlem af en californisk bande, har sagt: „Vi var bare en gruppe drenge der boede i det samme kvarter. Som børn gik vi på den samme skole. Problemet var at vi ikke traf de rigtige valg.“
BANDER begynder ofte med grupper af venner der bor i samme kvarter. Teenagere og børn mødes måske på et gadehjørne og foretager sig noget i fællesskab. På et tidspunkt slutter de sig sammen for at beskytte sig mod en mere etableret gruppe i nærheden. Men inden længe er hele gruppen sunket til samme lave stade som dens mest voldelige medlemmer og er blevet involveret i farlig kriminalitet.
Vrede udløst af mistænksomhed mellem rivaliserende bander fører ofte til vold. Og ikke sjældent bliver bander brugt af narkohandlere til at sælge illegale stoffer, hvilket fører til andre kriminelle handlinger.
Luis var 11 år da nogle af hans venner dannede en bande. Han var 12 år da han begyndte at tage stoffer, og 13 da han blev arresteret første gang. Han begik biltyveri, indbrud og væbnede røverier. Og han kom ustandselig i fængsel for sin medvirken i bandekrige og uroligheder.
Nogle gange bliver man overrasket over hvem der slutter sig til bander. Martha var en køn og flittig highschool-elev som fik gode karakterer og havde en god opførsel i skolen. Samtidig var hun leder af en bande der solgte marihuana, heroin og kokain. Det var først da en af hendes venner blev skudt og dræbt, at hun indså nødvendigheden af at ændre levevis.
Hvorfor de slutter sig til bander
Nogle bandemedlemmer har overraskende nok sagt at de sluttede sig til en bande for at få kærlighed. De søgte efter et kammeratskab og en nærhed som de ikke kunne finde derhjemme. Hamburgavisen Die Zeit siger at de unge slutter sig til en bande for at få tryghed, en tryghed de ikke kan finde andre steder. Eric, et tidligere bandemedlem, siger at hvis man ikke føler sig elsket derhjemme, „søger man sammen med nogen uden for hjemmet for at finde noget bedre“.
Et tidligere bandemedlem skriver om sin opvækst: „Jeg kom gang på gang i fængsel for gadeuorden, bandeopgør, optøjer og til sidst for mordforsøg.“ Senere fik han en søn, Ramiro, men tilbragte meget lidt tid sammen med ham. På et tidspunkt sluttede Ramiro sig også til en bande. Snart blev han arresteret af politiet efter et bandeopgør. Da hans far insisterede på at han skulle trække sig ud af banden, råbte han: „Nu er det banden der er min familie.“
En sygeplejerske på et hospital i Texas har gennem et års tid talt med 114 unge der er blevet ramt af skud. Hun siger: „Der er noget der undrer mig. Jeg tror aldrig nogen sinde jeg har hørt nogen af dem spørge efter deres mor eller andre familiemedlemmer.“
Bemærkelsesværdigt nok er det ikke kun børn fra de fattige bydele der slutter sig til bander. For nogle år siden citerede det canadiske tidsskrift Maclean’s politifolk for at sige at de havde fundet unge fra såvel byens mest velhavende som byens fattigste kvarterer i den samme bande. Disse unge med forskellig baggrund slutter sig sammen af en og samme grund — for at opnå en form for familiesammenhold som de ikke finder derhjemme.
I nogle områder opfatter unge bandelivet som en normal del af tilværelsen. Fernando på 16 siger: „De tror at det at slutte sig til en bande kan hjælpe dem til at løse deres problemer. De tænker: ’Så får jeg nogle venner, og de er større end mig og har skydevåben. De kan beskytte mig, og ingen vil kunne gøre mig noget.’“ Det går dog hurtigt op for nye medlemmer at det at tilhøre en bande tværtimod udsætter dem for at blive angrebet af bandens fjender.
Banderne opstår ofte i kvarterer hvor der er for få penge og for mange våben. Nyhedsmedierne beretter om storbyskoler hvor to ud af tre elever kommer fra eneforsørgerfamilier. Nogle gange er en elevs far eller mor stofmisbruger der ikke altid kommer hjem om natten, og eleven — der måske samtidig er enlig mor — må selv aflevere sit faderløse barn i dagpleje før hun går i skole om morgenen.
Californiens guvernør, Pete Wilson, siger: „Vi har et frygteligt problem fordi mange børn vokser op uden en far, uden et mandigt forbillede til at opdrage dem og give dem kærlighed, vejledning og værdinormer, uden forståelse for hvorfor de bør respektere sig selv og andre.“ Han mener at det er disse unges manglende evne til at føle empati med andre der gør at de „kan meje folk ned tilsyneladende uden mindste antydning af samvittighedsnag“.
Mangel på familiesammenhold, personlig oplæring og et efterlignelsesværdigt moralsk eksempel er blandt de væsentligste årsager til at nogle slår sig sammen i bander; men der er også andre faktorer. Blandt disse er tv-programmer og film der fremstiller vold som en nem måde at løse problemerne på, et samfund der ofte stempler de fattige som tabere og ustandselig minder dem om at de ikke har råd til at foretage sig det samme som andre. Hertil kommer det voksende antal hårdtbelastede unge enlige mødre der kæmper for at forsørge et eller flere børn, som de ofte må efterlade uden opsyn. En kombination af disse og lignende faktorer har ført til bandekriminalitetens verdensomspændende udbredelse.
Det er svært at melde sig ud
Somme tider sker det at nogle af bandemedlemmerne lidt efter lidt trækker sig ud af fællesskabet og begynder at beskæftige sig med noget andet. Andre flytter måske til et andet område for at bo hos slægtninge og kommer på den måde væk fra bandemiljøet. Men ofte er det ikke så let at trække sig ud af en bande.
Det er ikke ualmindeligt at enkelte bandemedlemmer bliver gennembanket af de andre før de får lov at forlade banden. Nogle der har ønsket at melde sig ud af bestemte bander, har endog måttet finde sig i at blive beskudt. Hvis de overlevede, fik de lov at gå. Er det værd at lade sig mishandle på den måde for at slippe ud af en bande?
Et tidligere bandemedlem fortæller hvorfor han gerne ville afbryde sin forbindelse med den bande han tilhørte: „Fem af mine venner er allerede døde.“ Ja, bandemedlemmer lever utrolig farligt. Bladet Time har skrevet følgende om et tidligere medlem af en bande i Chicago: „I løbet af hans syvårige løbebane er han blevet skudt i maven, slået i hovedet med en jernbanesvelle, har fået sin arm brækket under en slåskamp og er to gange blevet fængslet for biltyveri . . . Og selv nu hvor han har lagt sine kriminelle aktiviteter bag sig, er hans tidligere venner ude efter ham.“
Døren til et bedre liv
Eleno fra Brasilien har engang tilhørt Headbangers, en bande der var bevæbnet med knive og skydevåben. Han følte sig underprivilegeret og fandt en vis tilfredsstillelse ved at ødelægge ting og overfalde folk. En dag talte en af hans arbejdskammerater med ham om Bibelen. Senere overværede han et af Jehovas Vidners stævner, hvor han mødte nogle af sine tidligere venner som havde forladt den samme bande, samt et tidligere medlem af en rivaliserende bande. De hilste på hinanden som brødre — en total modsætning til hvad der ville være sket på et tidligere tidspunkt!
Er der ikke her blot tale om et særtilfælde? Nej. For nylig havde en repræsentant for Vågn op! en drøftelse med tidligere medlemmer af nogle større bander i Los Angeles. De er i dag aktive i Jehovas Vidners menigheder. Efter flere timers samtale lænede en af dem sig pludselig tilbage i stolen og sagde: „Se engang! Tidligere medlemmer af Bloods og Crips sidder her sammen som brødre!“ De var alle enige om at deres forandring fra at være skånselsløse bandemedlemmer til venlige og kærlige kristne var et resultat af at de var blevet oplært i Guds principper gennem et grundigt studium af Bibelen.
Kan noget sådant virkelig lade sig gøre i 1990’erne? Er det realistisk at tro at bandemedlemmer kan foretage så store forandringer? Ja! Hvis de er villige til at undersøge Guds ord og rette deres liv ind efter Bibelens principper. Hvis du er medlem af en bande, kunne du måske overveje at gøre en sådan forandring.
Bibelen tilskynder os til at ’aflægge den gamle personlighed som svarer til vores tidligere adfærd’ og ’iføre os den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet’. (Efeserne 4:22-24) Hvordan udvikler man denne nye personlighed? Bibelen siger at ens personlighed „gennem nøjagtig kundskab“ kan „fornys efter billedet af [Gud] som skabte den“. — Kolossenserne 3:9-11.
Er det umagen værd at foretage en forandring? Ja, det er det. Hvis du er tilsluttet en bande, vil du muligvis have brug for hjælp. Der findes nogle i dit nabolag som vil være glade for at hjælpe dig. Det er dog oftest forældrene der har de bedste forudsætninger for at påvirke deres børn i den rigtige retning. Vi vil derfor nu se på hvad forældrene kan gøre for at beskytte deres børn mod bander.
[Illustration på side 7]
Tidligere bandemedlemmer forenet ved hjælp af Bibelen