Selvmord — en plage blandt unge
SOM om krige, mord og ugerninger ikke var tilstrækkeligt til at ødelægge vore unge, må man dertil føje selvdestruktion i form af selvmord blandt unge. Misbrug af alkohol og stoffer ødelægger de unge på sind og legeme, og mange dødsfald kan relateres til dette. Stadig hyppigere møder man en gravskrift som fortæller at den pågældende døde af en overdosis — forsætligt eller som følge af et uheld.
Ifølge tidsskriftet Morbidity and Mortality Weekly Report for 28. april 1995 var „selvmord i USA den tredjestørste dødsårsag blandt unge i alderen 15-19 år“.a Dr. J. J. Mann skriver i tidsskriftet The Decade of the Brain (Hjernens årti): „Mere end 30.000 amerikanere [i 1995 var tallet 31.284] begår selvmord hvert år. Tragisk nok er ofrene hyppigt unge . . . Ti gange så mange som de 30.000 forsøger selvmord, men overlever. . . . Det er en stor udfordring for lægerne at afgøre hvem der er risikopatienter, eftersom det blandt patienter der lider af dyb depression (major depression), rent klinisk er vanskeligt at skelne dem der vil forsøge selvmord, fra dem der ikke vil.“
Simon Sobo, lederen af psykiatrisk afdeling på New Milford Hospital i Connecticut i USA, bemærker: „I løbet af dette forår [1995] har der været flere selvmordsforsøg end jeg har oplevet i alle de 13 år jeg har været her.“ I USA er der hvert år tusinder af teenagere der forsøger at begå selvmord. Hvert eneste af disse forsøg er et råb om hjælp og opmærksomhed. Hvem vil give disse unge støtte før det er for sent?
Et globalt problem
Situationen er den samme mange andre steder i verden. I Indien var der ifølge bladet India Today hen ved 30.000 unge der begik selvmord i 1990. I Canada, Finland, Frankrig, Holland, Israel, New Zealand, Schweiz, Spanien og Thailand er selvmordsprocenten blandt unge steget. En rapport fra FN’s Børnefond (UNICEF) fra 1996 fortæller at man finder de højeste selvmordsprocenter blandt unge i Finland, Letland, Litauen, New Zealand, Rusland og Slovenien.
Også i Australien har man en af de højeste selvmordsprocenter i verden. Ifølge en rapport i avisen The Canberra Times var selvmord i 1995 årsag til 25 procent af alle dødsfald blandt unge mænd og 17 procent af alle dødsfald blandt unge piger. Hyppigheden af gennemførte selvmord blandt drengene er i Australien fem gange større end blandt pigerne, og noget lignende gør sig gældende i de fleste andre lande.
Betyder det at risikoen for selvmordsforsøg er større blandt drenge end blandt piger? Ikke nødvendigvis. De data man har til rådighed, viser at forekomsten af selvmordsforsøg stort set er ens hos de to køn. Der er imidlertid „omkring fire gange så mange unge mænd som piger der begår selvmord i de industrialiserede lande, ifølge de seneste tal fra WHO [Verdenssundhedsorganisationen].“ — The Progress of Nations, udgivet af UNICEF.
Og måske fortæller selv disse skræmmende tal ikke den fulde sandhed om dette problem. Statistikker om selvmord blandt unge, udtrykt i kliniske og analytiske vendinger, er forholdsvis lette at forholde sig til. Men hvad man sjældent ser eller fornemmer bag den kolde, upersonlige statistik, er de chokerede familier og den hjertesorg, lidelse, smerte og fortvivlelse de efterladte føler i deres søgen efter en årsag.
Er det muligt at forebygge tragedier som selvmord blandt unge? Man har fundet frem til nogle grundlæggende faktorer, som det kan være en hjælp at kende til i bestræbelserne for at undgå disse sørgelige situationer.
[Fodnote]
a I 1995 var der her i Danmark 181 selvmord i aldersgruppen 15-34 år.
[Ramme på side 5]
Motiver til selvmord
Der findes mange teorier om motiverne til selvmord. „Selvmord er en reaktion på noget der af den pågældende opfattes som et overvældende problem. Det kan være ensomhed, dødsfald blandt pårørende (især en ægtefælle), en opløst familie i barndommen, alvorlig sygdom, alderdom, arbejdsløshed, økonomiske problemer og stofmisbrug.“ — The American Medical Association Encyclopedia of Medicine.
Ifølge sociologen Emile Durkheim er der fire grundlæggende former for selvmord:
1. Egoistisk selvmord — „Årsagen antages at være individets manglende integration i samfundet. Eftersom ofrene for egoistisk selvmord stort set er overladt til sig selv, er de hverken i forbindelse med eller afhængige af samfundet.“ De er som regel enspændere.
2. Altruistisk selvmord — „Den pågældende er så integreret i fællesskabet i en gruppe at han eller hun ikke føler at noget offer er for stort.“ Eksempler på dette er de japanske selvmordspiloter fra den anden verdenskrig og religiøse ekstremister som sprænger sig selv i luften for samtidig at dræbe deres formodede fjender. Andre eksempler er dem der ofrer deres liv ved selvbrænding for at henlede folks opmærksomhed på en sag.
3. Anomisk selvmord — „Den der begår anomisk selvmord, er ikke i stand til at reagere rationelt på en krise og vælger at løse problemet ved at begå selvmord. Denne form for selvmord sker når individets vante relationer til samfundet ændres pludseligt og radikalt.“
4. Fatalistisk selvmord — „Årsagen antages at være omfattende samfundsregler der fundamentalt begrænser individets frihed.“ Sådanne selvmordsofre „føler at de ikke har nogen reel fremtid“. — Adolescent Suicide: Assessment and Intervention af Alan L. Berman og David A. Jobes.
[Illustration på side 5]
Skadelige vaner som kan føre til selvmord blandt unge