Guldet og dets dragende magt

Siden oldtiden er dette bløde, gyldne metal blevet værdsat for sine usædvanlige egenskaber. Guldets farve og glans, dets evne til at lade sig forarbejde og den omstændighed at det ikke ruster, skiller det ud fra andre metaller. Den værdi guld har haft i folks bevidsthed, har fået dem til at søge efter det, og gjort guldets historie til noget ganske særligt.

„GULD! Det er guld! Det er helt sikkert guld!“ Et guldfund har fået hjertet til at hoppe, fået pulsen til at banke hurtigere og givet fantasien vinger. Man har søgt efter det på land, i floder og flere tusind meter under jordens overflade.

Guld i form af kostelige smykker har prydet konger og dronninger, og det har dekoreret troner og slotsvægge. Man har tilbedt afgudsbilleder af guld som har forestillet blandt andet fisk, fugle og andre dyr. Folks umættelige higen efter guld har haft en vidtrækkende indflydelse på civilisationen.

Guldet og historien

I fortidens Ægypten sendte faraonerne handelsmænd og hære ud til fjerne riger for at søge efter guld. Det blev betragtet som det fornemste eje for Ægyptens guder og faraoner. Da man fandt Tutankhamons grav i 1922, var den fyldt med uvurderlige guldskatte, deriblandt hans kiste, som var fremstillet af massivt guld.

Nogle historikere mener at Alexander den Store først og fremmest begav sig til Asien fordi han „følte sig draget af Persiens berømte guldrigdomme“. Det fortælles at hans hær brugte tusinder af lastdyr til at transportere det guld han tog som krigsbytte i Persien, til Grækenland. Derved kom Grækenland i besiddelse af store mængder guld.

En historiker har sagt at Roms kejsere „brugte løs af deres guld for at sikre sig deres embedsmænds loyalitet og påvirke andre landes højtstående udsendinge. De kunne med lethed imponere og ofte holde folket nede med deres rigdoms pragt og ved at stille deres ærefrygtindgydende guldprydelser til skue.“ Romerne erhvervede sig desuden meget guld da de erobrede Spanien og tog spanske guldminer i besiddelse, oplyser en kilde.

Beskrivelsen af guldets historie vil imidlertid være ufuldstændig hvis ikke man kaster lys over de mere blodige aspekter. Det er en beretning om erobringer, brutalitet, slaveri og død.

Guldets bloddryppende historie

I takt med civilisationens fremmarch sejlede større og bedre udrustede skibe ud for at opdage nye lande, grundlægge nye kolonier og søge efter guld. Tanken om at finde guld blev en besættelse for mange opdagelsesrejsende, deriblandt den banebrydende søfarer Christoffer Columbus (1451-1506).

Guldet betød mere for Columbus end de indfødtes liv. Om sine oplevelser på en ø skrev Columbus i sin logbog følgende til den spanske konge og dronning, som havde finansieret hans ekspeditioner: „For at herske her kræves det blot at man bosætter sig og gør sin myndighed gældende over for de indfødte. De vil udføre en hvilken som helst opgave de bliver pålagt. . . . Indianerne . . . er nøgne og forsvarsløse og er derfor villige til at adlyde ordrer og blive sat til at arbejde.“ Columbus mente at han havde Guds velsignelse, for guldskattene skulle være med til at finansiere Spaniens hellige krige. ’Måtte Gud i sin nåde hjælpe mig med at finde guld,’ sagde han engang efter at han havde fået en guldmaske som gave.

De spanske conquistadorer der sejlede i Columbus’ kølvand på jagt efter guld, fik følgende befaling af Spaniens kong Ferdinand: „Bring mig guld. Skaf mig det om muligt på en human måde. Men bring det til mig lige meget hvordan I får fat på det.“ Disse hensynsløse opdagelsesrejsende dræbte tusinder af indfødte i Mexico og i Mellem- og Sydamerika. Det guld som conquistadorerne sendte med skib til Spanien, dryppede så at sige af blod.

Der var også sørøvere som ikke sejlede under nogen bestemt nations flag, men som på åbent hav plyndrede spanske galeoner lastet med guld og andre kostbarheder. Ofte kunne besætningen på galeonerne ikke klare sig imod sørøverne, som havde mere ildkraft og mandskab. I det 17. og 18. århundrede var sørøveri en plage for alle søfarende, ikke mindst i Vestindien og langs Nord- og Sydamerikas kyster.

Guldfeberen i det 19. århundrede

I 1848 gjorde man et rigt guldfund i Sacramento Valley i Californien. Fundet rygtedes hurtigt, og en stadig strøm af tilflyttere ankom for at gøre fordring på en jordlod. Året efter var Californien belejret af i titusindvis af guldgravere. Disse lykkeriddere kom fra alle dele af verden. Befolkningstallet i Californien steg fra cirka 26.000 i 1848 til cirka 380.000 i 1860. Bønder forlod deres jorder, sømænd rømmede deres skibe, og soldater deserterede fra hæren — blot for at tage ud på en lang rejse i en søgen efter en formue i guld. Nogle af dem blev beskrevet som „blodtørstige slyngler“. Med alle disse eksistenser fulgte en bølge af kriminalitet og vold. De som var besnæret af guldets dragende magt, men ikke var villige til at arbejde, begyndte at stjæle fra andre og plyndre diligencer og tog.

I 1851, umiddelbart efter den californiske guldfeber, spredtes nyheden om at man havde fundet store guldaflejringer i Australien. „Udbyttet var fantastisk,“ lød det. På kort tid blev Australien det land i verden der producerede mest guld. Nogle af dem der var rejst til Californien, pakkede derfor deres kufferter og drog til Australien, hvor befolkningstallet hurtigt steg fra 400.000 i 1850 til over 1.100.000 i 1860. Landbrug og andre erhverv gik praktisk taget i stå efterhånden som mange strømmede til for at blive velhavende.

Ved slutningen af det 19. århundrede skiftede den vanvittige massevandring efter guld retning mod Yukon og Alaska efter at man havde fundet guld i disse områder. Tusinder begav sig højt mod nord til Alaska og området ved Klondike og trodsede den bidende kulde for at gøre krav på jordlodder som var rige på guld.

Forliste skatte

Efterhånden som man i det 20. århundrede udviklede teknikker til at foretage dybhavsdykning, vendte guldsøgerne deres opmærksomhed mod havets bund. De gennemsøgte skibsvrag for at finde forliste skatte — århundredgamle guldsmykker og andre værdigenstande.

Den 20. september 1638 sank den spanske galeon Concepción i Stillehavet ud for kysten af Saipan efter at den i et uvejr var drevet mod nogle klipper. Den sejlede med en ladning guld foruden andre skatte, som i dag ville være mange millioner kroner værd. Størstedelen af de 400 der var om bord, omkom. Dykkere har bjærget 32 guldkæder fra vraget som hver var omkring halvanden meter lang og vejede flere kilo. I alt hentede dykkerne 1300 guldsmykker op — kæder, kors, emblemer, brocher, ringe og hårspænder.

Man har også fundet andre vrag. I 1980 opdagede dykkere ud for Floridas kyst vraget af den spanske galeon Santa Margarita, som er fra det 17. århundrede. Ved udgangen af det følgende år havde dykkere bjærget mere end 50 kilo guldbarrer, foruden andre guldgenstande.

Krigsguld

Efter den tyske regerings kapitulation i 1945 gjorde de allierede tropper et overraskende fund i saltminerne i Kaiseroda i Thüringen, Tyskland. Ifølge avisen The Atlanta Journal „indeholdt minerne guldbarrer, kunstskatte, penge og værdipapirer til en værdi af 2,1 milliarder dollars“. Man fandt også kufferter proppet med tandfyldninger af sølv og guld som ofre for Holocaust havde fået trukket ud, og en del var allerede blevet smeltet om. Dette store gulddepot medvirkede til at de nazistiske krigsherrer kunne finansiere en langvarig krig. Guld til en anslået værdi af 2,5 milliarder dollars er blevet returneret til cirka 10 lande som Hitler havde besat, oplyser avisen. Det er en udbredt opfattelse at man ikke har fundet alt det naziguld der er blevet skjult, så jagten fortsætter.

At guld er værdifuldt, kan ikke benægtes. Bibelen siger imidlertid at det lige så lidt som andre materielle rigdomme kan give liv til dem der søger efter det. (Salme 49:6-8; Zefanias 1:18) Et bibelsk ordsprog siger: „At skaffe sig visdom er langt bedre end guld.“ (Ordsprogene 16:16) Sand visdom kommer fra Skaberen, Jehova Gud, og kan findes i hans ord, Bibelen. Ved at læse grundigt i Guds ord kan den der søger visdom, lære Guds love, principper og vejledning at kende og derefter bruge denne kundskab i sit liv. Den visdom man på den måde tilegner sig, er meget mere værd end alt det guld mennesker har fundet. Denne visdom kan give én et bedre liv nu og evigt liv i fremtiden. — Ordsprogene 3:13-18.

[Ramme på side 27]

Fakta om guld

• Guld er det metal som er lettest at arbejde med. Det kan hamres ud til en tykkelse af 0,1 mikrometer. Når 30 gram guld hamres ud, kan det dække et område på cirka 17 kvadratmeter. Den samme mængde guld kan trækkes ud i en længde på 70 kilometer.

• Da guld er så blødt, legeres det ofte med andre metaller for at øge dets hårdhed så det kan bruges til fremstilling af smykker og andre genstande. Mængden af rent guld i en guldlegering måles i fireogtyvendedele, kaldet karat. En 12 karats guldlegering indeholder altså 50 procent guld, 18 karats guld er en legering der består af 75 procent guld, og 24 karats guld er rent guld.

• De førende guldproducerende lande i verden er Sydafrika og USA.

[Kildeangivelse på side 25]

Alexander den Store: The Walters Art Gallery, Baltimore

[Illustrationer på side 26]

Et maleri der forestiller Christoffer Columbus’ ankomst til Bahamas i 1492 på jagt efter guldskatte

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Museo Naval, Madrid (Spanien) og af Don Manuel González López