Hvordan kan vore rettigheder beskyttes?

ETNISKE grupper i den lille indonesiske by Rengasdengklok havde i mange år levet sammen i fred. Men den 30. januar 1997 endte denne tilsyneladende gensidige tolerance. Volden brød ud da en troende mand begyndte at slå på tromme klokken tre om morgenen på en religiøs helligdag. En nabo fra en anden trosretning reagerede på lyden ved at overøse manden med skældsord, hvorefter de begyndte at råbe og at smide sten efter hinanden. Dagen brød frem, og optøjerne tog til efterhånden som flere begyndte at tage del i slagsmålet. Ved slutningen af dagen var to buddhisttempler og fire kristne kirker blevet ødelagt. Episoden blev omtalt i avisen International Herald Tribune under overskriften „Intolerancens gnist antænder etniske uroligheder“.

I mange lande bliver etniske minoriteter med grundlovssikrede rettigheder ofte udsat for intolerance. At sikre den enkeltes frihed gennem lovgivning fjerner tydeligvis ikke selve årsagerne til intolerance. At intolerance ligger skjult lige under overfladen, er ikke ensbetydende med at den ikke eksisterer. Hvis omstændighederne på et senere tidspunkt ændrer sig og der opstår en atmosfære af fordom, kan intolerance let komme til syne. Selv om nogle ikke udsættes for direkte forfølgelse, bliver de måske betragtet fjendtligt eller nægtet retten til at komme til orde. Hvordan kan det forhindres?

Intolerancens årsager

Vi mennesker har en tilbøjelighed til at afvise eller være mistænksomme over for alt hvad der er anderledes eller fremmed, især synspunkter som adskiller sig fra vore egne. Vil det sige at det er umuligt for os at vise tolerance? Ifølge FN-publikationen Elimination of All Forms of Intolerance and Discrimination Based on Religion or Belief er uvidenhed og manglende forståelse „nogle af de største årsager til intolerance og diskrimination på det religiøse og trosmæssige område“. Men uvidenhed, som er årsagen til intolerance, kan bekæmpes. Hvordan? Gennem en ligevægtig undervisning. „Undervisning er måske det bedste middel til at bekæmpe diskrimination og intolerance,“ hedder det i en rapport fra FN’s Menneskerettighedskommission.

Hvad bør være målet for en sådan undervisning? Ifølge bladet UNESCO Courier bør man i stedet for at fremme modstand mod religiøse bevægelser „koncentrere sig om at oplære folk til at være tolerante og til at imødegå de påvirkninger der får dem til at udelukke og frygte andre. Undervisningen bør også hjælpe unge til at udvikle evnen til personligt og fordomsfrit at kunne vurdere en sag og bedømme de etiske aspekter.“

I forbindelse med en sådan undervisning kan medierne spille en vigtig rolle. Mange internationale organisationer erkender at medierne har magt til at påvirke folks holdninger og tilskynde til gensidig forståelse. Hvis medierne skal fremme tolerance i stedet for at tilskynde til intolerance, som nogle gør, er der brug for ansvarsbevidst, objektiv journalistik. Til tider må journalister sætte sig op imod almindeligt udbredte opfattelser. De bør benytte sig af objektive analyser og upartiske iagttagelser. Men er det nok?

Den bedste måde at bekæmpe intolerance på

Tolerance betyder ikke at alle skal have de samme holdninger. Folk kan være uenige med hinanden, og nogle kan mene at den trosopfattelse andre har, er meget forkert. Nogle taler måske endog offentligt om deres meningsforskelle. Men så længe man ikke spreder løgne i et forsøg på at skabe fordomme, er der ikke tale om intolerance. Intolerance er når en gruppe bliver forfulgt, underlagt særlige love, diskrimineret, forbudt eller på anden måde hindret i frit at følge deres religiøse overbevisning. Når intolerancen føres ud i yderste konsekvens, er nogle villige til at dræbe, og andre må dø for deres tro.

Hvordan kan man bekæmpe intolerance? Én måde er at afsløre den offentligt, ligesom apostelen Paulus afslørede datidens religiøse lederes intolerance. (Apostelgerninger 24:10-13) Men det bedste middel til at bekæmpe intolerance er ved om muligt at oplære folk til bedre at forstå hinanden. Føromtalte FN-publikation om afskaffelse af intolerance skriver: „Eftersom alle former for intolerance og diskrimination på det religiøse og trosmæssige område opstår i menneskesindet, er det først og fremmest menneskesindet man bør søge at ændre.“ En sådan undervisning kan måske endog få nogle til at undersøge deres egen tro.

Generaldirektøren for UNESCO, Federico Mayor, har skrevet: „Tolerance er en dyd hos den der har en overbevisning.“ Dominikanerpræsten Claude Geffré har skrevet følgende i tidsskriftet Réforme: „Sand tolerance hviler på en stærk overbevisning.“ Er man tilfreds med sin egen tro, vil man sandsynligvis ikke opfatte andres tro som en trussel.

Jehovas vidner har bemærket at en god måde at fremme tolerance på er ved at tale med andre som har en anden religion end den de selv har. De tager Jesu profeti alvorligt: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne,“ ja, de er kendt for deres offentlige forkyndelsesarbejde. (Mattæus 24:14) Dette arbejde giver dem mulighed for at høre hvad folk fra mange forskellige religioner, også ateister, tror på. Jehovas vidner er til gengæld forberedt på at fortælle dem der vil lytte, om deres tro. På den måde bidrager de til større viden og forståelse mennesker imellem, en viden og forståelse der fører til øget tolerance.

Tolerance i fremtiden

Trods de bedste intentioner og fælles bestræbelser er religiøs intolerance tydeligvis stadig et problem. Der skal mere til for at skabe virkelige forandringer. I sin behandling af problemet har den franske avis Le Monde des débats skrevet: „Vort moderne samfund befinder sig ofte i et følelsesmæssigt og åndeligt tomrum. Loven kan beskytte borgernes ret til religionsfrihed, og den kan og bør garantere lighed for loven, uden vilkårlig diskrimination.“ Bogen Democracy and Tolerance indrømmer: „Der er stadig langt igen før vi når det mål at gøre gensidig forståelse og respekt til en universel adfærdsnorm.“

Bibelen lover at menneskeheden snart vil være forenet i den rene tilbedelse af den eneste sande Gud. Denne enhed vil frembringe et globalt brodersamfund hvor alle viser hinanden gensidig respekt. De vil ikke længere være plaget af uvidenhed, for Guds rige vil undervise folk i Jehovas veje og derved dække deres intellektuelle, følelsesmæssige og åndelige behov. (Esajas 11:9; 30:21; 54:13) Til den tid vil sand lighed og frihed dække hele jorden. (2 Korinther 3:17) Ved at få nøjagtig forståelse af Guds hensigt med menneskene kan man bekæmpe uvidenhed og intolerance.

[Ramme/illustration på side 11]

Trossamfund truet

I de senere år har myndigheder forsøgt at undertrykke Jehovas Vidners arbejde i Frankrig ved at nægte dem retten til de samme privilegier som andre trossamfund nyder. For nylig pålagde de franske myndigheder Jehovas Vidner at betale en skat på cirka 310 millioner kroner (skat og bøder) af de frivillige bidrag der indkommer til støtte for deres religiøse aktiviteter. Myndighedernes klare mål er at lamme denne gruppe, der i Frankrig tæller 200.000 Jehovas vidner og sympatisører. Det er et groft eksempel på religiøs fordom der krænker alle principper om frihed, lighed og broderskab.

[Illustration på side 10]

Intolerance fører ofte til vold

[Illustrationer på side 12]

Trods Jehovas Vidners religiøse aktiviteter anerkender visse franske embedsmænd dem ikke som et trossamfund