Genforening af familier i Korea — En ny begyndelse?

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I SYDKOREA

MAN kaldte det et stort menneskeligt drama. Det tiltrak sig opmærksomhed blandt over 1300 koreanske journalister og mere end 400 udenlandske korrespondenter. Det der skete, var at familier fra Nord- og Sydkorea genså hinanden — efter godt 50 års adskillelse.

I et halvt århundrede har mange koreanere været uden kontakt med deres slægtninge. De har hverken kunnet ringe, skrive eller faxe til hinanden. Den demilitariserede zone som deler landet, har holdt familiemedlemmer isoleret fra hinanden. Hvordan blev dette gensyn muligt?a

En epokegørende begivenhed

Den 15. august 2000 landede et fly fra Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea) i den sydkoreanske Kimpo-lufthavn. Om bord på flyet var der passagerer fra nord som gennem Internationalt Røde Kors havde fået at vide at nogle af deres slægtninge stadig var i live i Sydkorea. Da de havde forladt flyet, gik 100 sydkoreanere om bord, og maskinen fløj mod nord sådan at de også kunne se deres familie. Forestil dig at have en bror, en søster, en mor, en far, en søn eller datter eller en ægtefælle som du ikke har set i over 50 år! Mange som deltog i dette arrangement, var sidst i tresserne eller halvfjerdserne og havde ikke set deres slægtninge siden de var teenagere.

Der var kun afsat fire dage og tre nætter til besøgene. Derefter skulle de vende tilbage til hver sit land. Det var uden tvivl grunden til at mange af de slægtninge der genså hinanden, talte sammen næsten uafbrudt. Der var stor sandsynlighed for chok og traumer, derfor havde man læger, sygeplejersker og ambulancer i beredskab. Og der blev brug for dem.

Det var en meget lille del af de mange adskilte familier som fik mulighed for at gense hinanden. Nogle skønner at 690.000 personer over 60 år og 260.000 over 70 år stadig er adskilt fra deres kære. Men ud af de 76.000 sydkoreanere der søgte om at se deres slægtninge i Nordkorea, og som levede op til kravene, blev kun 100 udvalgt til at deltage i genforeningsarrangementet.

Blandt dem var den 82-årige Yang Jin-Yeul. Han fik gennem Røde Kors besked om at Yang Won-Yeul, hans 70-årige bror i Nordkorea, ledte efter slægtninge i Sydkorea. Yang Jin-Yeuls lillebror var studerende på universitetet i Seoul da han forsvandt i 1950 under Koreakrigen. Siden havde man intet hørt fra ham. De to brødre blev genforenet med deres to søstre efter fem årtiers adskillelse.

Lee Pok-Yon på 73 år genså sin 70-årige kone og sine to sønner. Da han sidst var sammen med sin familie, var sønnerne kun henholdsvis to og fem år. Under krigen var han taget hjemmefra for at købe en cykel, men han forsvandt, og de hørte ikke fra ham siden. Hans kone, der nu er lammet og har sukkersyge, kunne ved deres bevægede gensyn endelig stille ham det spørgsmål hun må have grublet over i årtier, nemlig hvorfor det havde taget ham så lang tid at købe den cykel!

Lee Chong-Pil på 69 år gik i mellemskolen da han i 1950 blev skilt fra sin familie og meldt savnet. Han genså sin 99-årige mor, Cho Won-Ho, samt to brødre og to søstre i Sydkorea. Sørgeligt nok kunne hans gamle mor ikke genkende ham.

Dette er blot nogle få af de mange rørende gensyn der fandt sted. Begivenheden blev transmitteret direkte på adskillige tv-stationer i og uden for Korea. De seere der fulgte med i disse genforeninger, var rørt til tårer, og mange spekulerede over om der mon ville komme flere genforeninger ud af det. Men lejligheden til at være sammen var snart til ende, og denne adskillelse var næsten lige så smertelig som den første. Familiemedlemmerne vidste ikke om eller hvornår de ville mødes igen.

Er et halvt århundredes adskillelse snart forbi?

Den 15. august 1945 ophørte den japanske besættelse af Korea, som havde varet i 36 år. Men datidens politiske strømninger førte hurtigt til at Korea blev delt. Efter at japanerne var blevet fordrevet fra den koreanske halvø, fik USA’s tropper kontrol over området syd for den 38. breddegrad, og de sovjetiske styrker fik herredømmet over den nordlige zone. Den krig som brød ud kort efter, løste ikke problemet. Nu var der to regeringer i Korea. Fra 1945 og gennem hele Koreakrigen (1950-1953) blev tusinder af familier adskilt. Da krigen endelig var slut, var landet skåret midt igennem af en skarpt bevogtet demilitariseret zone som var fyldt med landminer.

I årtier var der kun få tegn på en forsoning. Men den 13. juni 2000 landede et fly med den sydkoreanske præsident Kim Dae-Jung i Pyongyangs Sunan-lufthavn. Det nordkoreanske statsoverhoved, Kim Jong-Il, stod på landingspladsen for at byde ham velkommen. Pludselig og helt uventet syntes der at være et glimt af håb. De to ledere havde aldrig mødtes før, men ved denne lejlighed opførte de sig som brødre der ikke havde set hinanden længe. Derefter fulgte et tredages topmøde hvor de to ledere lovede at arbejde hen imod en afslutning på et halvt århundredes fjendtlighed og opnå en forsoning. De adskilte familiers gensyn med hinanden var blandt de første resultater af dette topmøde. Andre initiativer var ved at tage form.

De to ledere nåede også til enighed om at genetablere jernbaneforbindelsen mellem nord og syd. Der er 12 kilometer skinner i Sydkorea og 8 kilometer skinner i Nordkorea som skal repareres inden september 2001. Jernbanen vil gå tværs igennem demarkationslinjen og atter knytte de to dele af Korea sammen. Og når jernbanen til sidst er forbundet med Den Transkinesiske Jernbane, vil den strække sig fra den koreanske halvø gennem Kina og videre til Europa. Den vil, som præsident Kim Dae-Jung udtrykker det, blive „en ny ’silkevej’ af jern“. Med tiden vil endnu en jernbanelinje krydse grænsen og skabe forbindelse til Den Transsibiriske Jernbane.

Om disse initiativer virkelig indvarsler en ny begyndelse, er uvist. Indtil da må man glæde sig over de bestræbelser der er gjort for at familier har kunnet gense hinanden. Det er ikke desto mindre tydeligt at mennesker har brug for at Guds rige overtager herredømmet over hele jorden. (Mattæus 6:9, 10) I de asiatiske lande begyndte Jehovas Vidner så tidligt som i 1912 at organisere forkyndelsen af dette budskab der giver håb. Mange på den nordlige del af den koreanske halvø hørte budskabet, og en del tog imod det. Men adskillige af dem kom i fængsel under det japanske herredømme fordi de nægtede at gå i krig.

Da disse Jehovas Vidner blev løsladt efter Anden Verdenskrig, begyndte de at holde møder. De fleste af dem tog til den sydlige del af landet hvor der var religionsfrihed. I juni 1949 blev den første menighed oprettet i Seoul, og i dag er der mere end 87.000 aktive Jehovas Vidner i Sydkorea. Blandt dem er der tusinder som også er blevet skilt fra deres slægtninge i Nordkorea.

Måske vil begivenhederne få et forløb som gør det muligt at genforene alle delte familier i Korea. Hvis den strenge adskillelse mellem landene på et tidspunkt ophører, vil de 22 millioner der bor i Nordkorea, endelig have mulighed for at høre Bibelens budskab.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 13]

En mand og hans kone (øverst) og en mor og hendes søn (nederst) genforenes

[Illustration på side 14]

Som led i forfædredyrkelse bøjer en mand sig for portrættet af sin far, som døde før de kunne blive genforenet

[Illustration på side 15]

Yang Jin-Yeul (længst til venstre) genser sin bror (i midten) fra Nordkorea

[Kildeangivelse på side 13]

Alle billeder på side 13-15: The Korea Press Photojournalists Association