Hvordan man overvinder ensomhed

DET er ikke let at overvinde ensomhed. Stærke følelser er involveret. Hvordan kan man bearbejde ensomhed? Hvad har nogle gjort for at overvinde problemet?

Hvad nogle har gjort

Helena kan godt lide at være alene når hun skal træffe beslutninger, men hun føler at der kan være en fare ved at være ensom. Mens hun var barn, talte hendes forældre sjældent med hende. Da hun ikke vidste hvordan hun skulle få deres opmærksomhed, murede hun sig tit inde på sit værelse. Hun fortæller: „Jeg begyndte at få spiseforstyrrelser og var dybt nedtrykt. Jeg sagde til mig selv: ’Hvorfor skulle jeg bekymre mig om mine forældres problemer når de ikke bekymrer sig om mine?’ På et tidspunkt overvejede jeg at flygte fra min ensomhed ved at gifte mig og på den måde udfylde tomrummet. Men så tænkte jeg: ’Hvorfor skulle jeg ødelægge en andens liv? Det jeg først og fremmest må gøre, er at ændre min måde at tænke på!’ Jeg bad Jehova om hjælp og fortalte ham hvad der pinte mig.

I Bibelen fandt jeg nogle meget trøstende ord, blandt andet det der står i Esajas 41:10: ’Vær ikke bange, for jeg er med dig. Se dig ikke rådvildt om, for jeg er din Gud. Jeg vil støtte dig. Ja, jeg vil hjælpe dig. Ja, jeg vil holde dig fast med min retfærdigheds højre hånd.’ Disse ord hjalp mig meget, for jeg følte det som om jeg ikke havde nogen far. I dag læser jeg regelmæssigt i Bibelen og beder til min himmelske Fader. Jeg har lært at tackle min ensomhed.“

Når man mister en af sine kære, føler man stor sorg, og det kan føre til ensomhed. Luisa på seksten fortæller: „Min far blev dræbt da jeg var fem år gammel. Jeg prøvede at søge trøst hos min farmor, men følte ikke at hun elskede mig. Jeg fik ikke meget kærlighed i min barndom, det tidspunkt hvor jeg havde mest brug for det. Da jeg var mellem otte og ni år, prøvede jeg at begå selvmord tre gange. Jeg tænkte at det ville være bedst for min familie at jeg var død, for det var en kamp for min mor at skaffe mad til mig og mine tre søstre. Så begyndte vi at komme sammen med Jehovas Vidner. Et ungt par viste mig ægte interesse. De sagde ofte til mig: ’Vi holder meget af dig, og vi har brug for dig.’ Ordene ’vi har brug for dig’, opmuntrede mig meget. Nogle gange har jeg svært ved at åbne mig for andre. Men når jeg læser artiklerne i Vagttårnet og Vågn op!, takker jeg Jehova, for det er gennem disse publikationer jeg har følt hans kærlighed. Jeg har gjort mange forandringer. I dag kan jeg smile og har ikke svært ved at fortælle min mor om mine følelser, både når jeg er ked af det, og når jeg er glad. Det sker at minder fra fortiden dukker op i mit sind, men de påvirker mig ikke på samme måde som dengang da jeg prøvede at begå selvmord eller holdt op med at tale med dem jeg holdt af. Jeg tænker tit på salmisten Davids ord: ’For mine brødres og mine venners skyld vil jeg gerne sige: „Måtte der være fred i dig.“’“ — Salme 122:8.

Martha har været skilt i 22 år og har været alene om at opdrage sit barn. „Manglende selvværd og ensomhed har det med at dukke op når jeg ikke synes at jeg gør tingene godt nok,“ siger hun. Hvordan overvinder hun disse følelser? Hun fortæller: „Jeg har fundet ud af at det bedste jeg kan gøre i en sådan situation, er øjeblikkelig at tale med Jehova om det. Når jeg beder, ved jeg at jeg ikke er alene. Jehova forstår mig bedre end jeg selv gør. Jeg prøver også på forskellige måder at vise andre at jeg er personlig interesseret i dem. Heltidstjenesten har især hjulpet mig til at bekæmpe negative følelser. Når man taler med andre om de velsignelser Guds rige vil bringe, og bliver klar over at folk overhovedet ikke har noget at se frem til, og at de ikke mener der er nogen løsning på deres problemer, så indser man virkelig at man har mange grunde til at leve og kæmpe videre.“

Elba, en 93-årig kvinde hvis eneste barn er missionær i et andet land, fortæller hvad der har hjulpet hende til at klare ensomheden: „Da min datter og hendes mand fik en indbydelse til at overvære Vagttårnets Bibelskole Gilead, så jeg deres ansigter stråle af glæde, og jeg glædede mig sammen med dem. Da de nogen tid senere fik at vide hvilket land de skulle tjene i, begyndte jeg at blive lidt selvisk. Jeg vidste at jeg fremover ikke kunne have dem i nærheden, og det gjorde mig noget trist til mode. Situationen fik mig til at tænke på beretningen i Dommerbogen, kapitel 11, om Jefta og hans eneste datter. Grædende bad jeg Jehova om tilgivelse. Mine ’børn’ holder sig i kontakt med mig. Jeg ved de har meget travlt, men uanset hvor de er, tager de sig tid til at holde mig orienteret om hvad de laver, og fortæller mig om deres oplevelser i forkyndelsen. Jeg læser deres breve igen og igen. Det er som om vi har talt sammen hver uge, og det er jeg så taknemmelig for. Også de kristne ældste i min menighed tager sig godt af os ældre og svagelige. De sørger for at vi har transport til møderne, og tager sig af andre behov vi måtte have. Jeg betragter mine åndelige brødre og søstre som en gave fra Jehova.“

Også du kan overvinde ensomhed

Hvad enten du er ung eller gammel, ugift eller gift, har forældre eller er forældreløs, og hvad enten du har mistet nogle af dine kære eller oplever en anden form for ensomhed, så er det muligt at bearbejde dine følelser. Jocabed er en ung pige på 18 år hvis far forlod familien på seks for at rejse til et andet land. Hun siger: „Tal åbent om tingene! Det er vigtigt at vi giver udtryk for hvad vi føler, ellers er der ingen som forstår os.“ Hun foreslår: „Lad være med at tænke for meget på dig selv. Søg hjælp hos nogle der har livserfaring, ikke hos unge der måske har det værre end dig.“ Luisa, som er omtalt tidligere, siger: „Inderlig bøn til Jehova giver én den hjælp man behøver for at komme ud af den blindgyde man er havnet i.“ Jorge, som har mistet sin kone, fortæller hvordan han bekæmper ensomhed: „Man må blive ved med at arbejde med problemet. At vise interesse for andre er til stor hjælp for mig. Hvis vi ’viser medfølelse’ når vi taler med andre, kan vores samtaler blive mere meningsfyldte, og det kan hjælpe os til at se deres gode sider.“ — 1 Peter 3:8.

Der er meget man kan gøre for at bekæmpe ensomhed. Men vil den dag nogen sinde komme hvor ensomhed er noget der hører fortiden til? Hvis det er tilfældet, hvordan vil det så ske? Disse spørgsmål bliver besvaret i den følgende artikel.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 8]

„Inderlig bøn til Jehova giver én den hjælp man behøver for at komme ud af den blindgyde man er havnet i.“ — Luisa

[Ramme/illustrationer på side 7]

Hvad du kan gøre ved ensomhed

■ Husk at din situation kan forandre sig, at ensomhed ikke er noget vedvarende, og at andre også oplever ensomhed.

■ Stil ikke urimelige krav til dig selv.

■ Vær i det store og hele tilfreds med dig selv.

■ Sørg for at have nogle gode spise- og motionsvaner, og få tilstrækkelig søvn.

■ Foretag dig noget kreativt når du er alene; lær nogle nye færdigheder.

■ Vær ikke forudindtaget over for andre.

■ Sæt pris på dine venner og deres særlige egenskaber. Gør noget for at få en god vennekreds. Søg råd hos ældre der har erfaring.

■ Gør noget for andre — smil til dem, sig noget venligt, tal med dem om en interessant tanke fra Bibelen. At føle at andre har brug for én, virker som en modgift mod ensomhed.

■ Undgå romantiske fantasier om personer der skildres på film, fjernsyn, internettet og i bøger og blade.

■ Hvis du er gift, så forvent ikke at din ægtefælle kan opfylde alle dine følelsesmæssige behov. Vær også villig til selv at give — at hjælpe og støtte din ægtefælle.

■ Bestræb dig for at blive bedre til at tale med andre og at være en god lytter. Vær opmærksom på dine medmennesker og deres interesser. Vis empati.

■ Erkend at du føler dig ensom, og tal med en moden ven som du har tillid til. Lid ikke i stilhed.

■ Lad være med at drikke for meget alkohol, eller undgå det helt. Du kan ikke drukne dine problemer — på et eller andet tidspunkt dukker de op til overfladen igen.

■ Undgå stolthed. Tilgiv dem der sårer dig, og gør hvad du kan for at forbedre forholdet til dem. Vær ikke hele tiden i forsvarsposition.

[Illustration på side 6]

Hvordan kan man bekæmpe ensomhed?